Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. May 11:19 by Jørli Petersen

Ingen blev fattigere

Nissan slår knuder på sig selv, for at undgå kommende købere sætter kryds ved den billige model til 280.000 kr.

Lige nu eller i dag , kan vi tilføje, for selv om der er nye priser og tiltag på el-biler, er det med sikkerhed ikke slut med prisfald på el-biler. Det sætter naturligvis sin begrænsning på salget, mange holder tilbage, for måske kan man spare 20.000 kr, fordi favoritbilen måske falder i pris næste måned, og når det gælder el-biler, er det i høj grad et spørgsmål værditab. Bare spørg Tesla ejere, som købte deres bil før de store prisfald startede i begyndelse af 2023, for ikke at glemme de få, der har købt Fisker, men det er en ganske anden situation.

Dagens nyhed stammer fra Nissan. Billigere Ariya lyder det, men det er kun et trut i hornlygten, for at undgå mere latrinære udtryk, men det der er sket hos Nissan, er en fastholdelse af de nuværende priser, hvilket vil sige basis Ariya fra 280.000 kr.

Fakta er dog, at prisen allerede har været gældende et stykke tid, dengang kaldte Nissan det bare for lagersalg under overskriften, vi rydder op, men Nissan har også måttet erkende, at salget af el-biler er faldende i Europa, så noget måtte gøres.

Derfor er de tidligere lagerpriser nu gjort til en fast pris på 280.000 kr for billigste Ariya med 63 kWh batteri og en rækkevidde på 403 WLTP kilometer.

Den nye pris er dog en form for benspænd for interesserede. For at lokke folket til at købe en Ariya til 320.000 kr, har man sat en fjollet lille lader i den billigste Ariya. Hvis man vil have den større (hurtigere) lader på 22 kWh i bilen, tvinges man til at hoste op med ekstra 40.000 kr, og dette trick klæder ikke Nissan.

Især ikke når man kikker på leasingbilerne, der ligger fint i markedet, her er alle udstyret med 22 kWh lader, og det gør Nissan udelukkende, fordi man ved, at brugtværdien på Ariya dykker kraftigt, hvis man skal bruge alt for lang tid til at lade.

Selvfølgelig kan man også købe Ariya med større batteripakke på 87 kWh. Her starter prisen på 345.000 kr, så man kan sige, at hver ekstra kWh koster 2700 kr, så tjek selv efter hos konkurrenterne, for hvad koster det at skifte fra lille til større batteripakke?

Xpeng dykker

Næste priseksempel fra ellerternes verden komme fra en helt ny model. Xpeng G6. Her er der ikke tale om prisfald, men det er åbenlyst, at Xpeng har sat en lavere pris, end den man oprindelig havde tiltænkt.

Prisen på ny G6, der kommer til Danmark i slutningen af juli, koster fra 340.000 kr. Sammenlign selv med Ariya priser, G6 lokker med 250 HK og 440 Nm, bilen er bygget op omkring et 800 V system, og vi har fornemme målinger på netop ladetid, der er standard i enhver Xpeng.

Xpeng G6, en mindre type crossover bliver billigere end Xpeng havde ønsket.

De første 100 med G6 oplyses til 6,9 sekund og rækkevidden er 435 km, og selvfølgelig kommer G6 i flere udgaver, hvor topmodellen lægger 476 HK.

Hvis vi kikker lidt i historiebøgerne, kostede en Xpeng P7 RWD LR 400.000 kr, da vi havde bilen til test, senest har Xpeng sat prisen ned på den store G9, så selv om der er tale om en helt ny bilmodel, er der tale om en lavere pris end ventet.

Omkring Nissan sagde vi, at de lå lunt i svinget med leasingpriser. Her kniber det mere hos Xpeng, der har en startydelse på 15.000 kr, og undskyld udtrykket, for alle i bilbranchen ved, at hvis man for alvor vil noget med privatleasing, må man ikke kravle over 10.000 kr i førstegangsydelse, og her er der markant forskel til Nissan, der kun forlanger 5000 kr i startgebyr.

Det er ved at blive et problem for elbiler generelt, for de er vanskelige at skelne fra hinanden. G6 ligner de andre fra Xpeng alt for meget.

Pin It on Pinterest