Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. May 19:00 by Jørli Petersen

911 hybrid

Det er ren Toyota, når Porsche går hybridvejen. Ikke noget med opladeligt batteri og ladestik, bare el og råt ekstra træk.

Porsche benytter lejligheden til at give 911 programmet en let opdatering, men den egentlige nyhed er den første Porsche 911 hybrid.

Porsche har valgt et hybridsystem med to motorer, en af motorerne skal sørge for at få turboladeren hurtigt op i omdrejninger, så boostet kommer på ultra kort tid, den næste el-motor sidder i den 8-trins gearkasse, og alt i alt giver el-systemet et plus på hele 61 HK.

Den nye 3,6 liters boxer lægger uden elfunktion 485 HK, når der er sat elmotorer på bilen, lægger den 541 HK plus 610 Nm.

0-100 tiden er nede omkring tre sekunder, tophastigheden er på den anden af de sjældne 300 km/t, nærmere betegnet klarer Porsche Carrera 911 hybrid 312 km/t, og det er så hurtigt, at man dårligt nok når at opfatte de små ændringer på fronten og lysfunktioner, som der det mest specielle ved det lille facelift med de store ændringer, fordi Porsche ser ud til at arbejde kraftigt med hybrid på flere modeller.

Kabinen har også fået en let opdatering og selvfølgelig mere elektronisk grej.

Den interesserede Porsche fan vil omgående spørge til vægtforøgelse, når man putter elektriske komponenter plus et batteri på 1,9 kWh i bilen.

Der er kun få ændringer på karrosseriet i forbindelse med det lille face-lift.

911 GTS hybrid vejer 50 kg mere end samme bil uden, men med et plus på 61 HK, er det mere end rigeligt kompenseret, og Porsche mener ikke, det har indflydelse på bilens køreegenskaber, der har alt det sjove grej i undervognen, ligesom kabinen er opdateret en anelse, og selvfølgelig er der ingen opdatering af en bil, uden der er nye elektroniske tiltag.

Den nye Porsche hybrid koster fra 2.454.000 kr, og de første biler kan leveres i Danmark i løbet af efteråret.

Vægtforøgelse p.g.a. hybridsystemet er 50 km, men effektforøgelsen er 61 HK, så det er plus, plus.

Pin It on Pinterest