Rotations-ellert
Da vi første gang skulle beskrive Mazda MX-30 R-EV, var prisen 242.000 kr. Vi kaldte endog bilen interessant målt på pris, men nu ser det ganske anderledes ud. Nu er vi et lille stykke under de 200.000 kr, og på den måde er Mazdas helt unikke wankel-ellert også tidens billigste plug-in hybrid.
Ved at sætte bilen i stikkontakten om aftenen, kan de fleste nemt leve med en rækkevidde på 85 WLTP kilometer som ellert, langt de fleste kan trille til og fra den daglige dont uden at bruge en eneste dråbe benzin, og en af de ting vi var spændte på, var hvorledes fungere systemet med en wankelmotor til at drive en generator, og hvor tørstig var den nye wankel fra Mazda, for det er ikke bare en gammel motor man har hevet frem fra gemmerne, der er tale om en helt ny wankel, der både er større end den tidligere type wankel, samtidig med motoren er blevet forfinet, man har især gjort et større nummer ud af spidserne på den trekant, der snurrer rundt i noget der mest af alt ligner en oval.
Den nye wankel er på 830 kubik. Det svarer sådan nogenlunde til en klassisk 1,3 liters maskine, så med det udgangspunkt og sammenligning, er ydelsen på 75 benzinheste ikke i sig selv bemærkelsesværdig.
Bilens samlede data er heller ikke noget der skiller den helt specielle Mazda ud fra den store flok af får. Officielt hedder det 170 HK, og her er hemmeligheden, at det er elmotoren, der har den ydelse, mens bilens drejningsmoment er 170 Nm.
Max 140 km/t
Da vi havde første berøring med Mazdas R-EV, spøgte vi med, at Mazda på sin egen måde kunne forvandle 75 HK til 170 HK, og efter at have haft en grundig omgang med den eneste wankel på markedet, har det vist sig, at det er sådan nogenlunde rigtigt, hvis vi alene vurderer det efter kørsel og daglig opførsel.
To ting er især imponerende. Bilens støjniveau og den manglende svage fornemmelse af vibrationer fra motorrummet. Faktisk er det vanskeligt at finde ud af, om wankelmotoren i det hele taget er i drift, eller om den holder pause, og det er også en pæn overraskelse, at Mazda kan få en så stor rækkevidde ud af en batteripakke, der er på beskedne17,8 kWh, der er betragteligt mindre end den batteripakke, man finder i den rene MX-30 ellert.
Er der så slet ingen svagheder i Mazda wankel-ellert? Svaret er nej, men det skal nok uddybes lidt, for max hastighed med R-EV siger140 km/t, og bilen har åbenbare svagheder, når vi er ved at ramme de 140, men holder man sig til maksimal tilladt dansk hastighed, går det faktisk bedre end forventet, men fordi Mazda gør et solidt nummer ud af at informere mulige købere om de 140 km/t, mener vi ikke, det kan kaldes en svaghed, for bilen kan præcis det, der er lovet.
Lang over niveau
En anden helt uventet verden til en pris under 200.000 kr, er den oplevelse, som vi senest forsøgte at beskrive, da vi havde den rene ellert til test for anden gang. Vi fejrede den store prisnedsættelse hos Mazda med nok en gennemgang af den rene ellert, og vi må gentage, at oplevelsen af bil, materialer, fornemmelse, oplevelse og især komfort, ligger langt over det, man normalt oplever i en bil, der koster under 200.000 kr.
Den plastkvalitet og kunstigt læder vi ser i andre biler, er mange alen fra det vi oplever i en Mazda. Velvalgte materialer, farveafstemning, indretning af førerplads og ikke mindst sæderne i en Mazda, placerer bilen i sin helt egen liga, og så er der selvfølgelig alt det med de anderledes døre af typen selvmordsdøre, som er ekstra praktiske, hvis man har børn, der skal holdes styr på under afsætning.
Ungerne kan ikke slippe ud, før fordøren er åben, og så har man som chauffør fuld kontrol over ungerne, for dørgrebet til bagdøren sidder skjult i karmen.
Mazda MX-30 som ren ellert kaldte vi en hverdagsbil og en bybil. Det samme prædikat kan vi trække ned over MX-30 som wankel-ellert, men den er meget mere. Hvis man skal en tur til den anden ende af landet, er det ikke noget problem, lidt overraskende kan vi konstatere, at Mazda fastholder en benzintank på 50 liter, noget der ikke er almindeligt i en plug-in hybrid, hvor mange skærer på selve tankens størrelse, for til gengæld at bruge pladsen til batterier.
MX-30 er bygget som ellert, men alligevel har Mazda fundet plads til 50 liter, og den tankfuld benzin holder ualmindeligt længe. Også når man kører langt, og wankelmotoren er trukket i arbejdstøjer. Den officielle mængde benzin per 100 kilometer siger en liter, – det samme som en Toyota RAV4, og det er selvfølgelig et tal, der ikke kan omsættes til virkeligheden. Modsat er det næsten umuligt at sige, hvor langt den kører på literen, for wankelmotoren har det med at tage et par smugomdrejninger i ny og næ, og det gør det umuligt at sige noget endeligt.
Mazda opgiver et tal, der siger 680 km på en tankfuld, men hvordan er det målt, og er det noget WLTP agtigt noget? Vi tror det er bedre end som så, men kan ikke sige noget sikkert. Til gengæld kan vi sige en rækkevidde på 60 km rent på vores faste testrute for plug-in biler, og det er ganske pænt.
Hvad skal man så vælge, hvis man står og vakler mellem en ren MX-30 ellert og en MX-30 med wankelmotor og dermed en længere række plusser.
Vi har næsten sagt det. Vi vil til enhver tid vælge MX-30 R-EV.
Mazda MX-30 R-EV
Pris: fra 192.000 kr
Pris for testbil: 240.100 kr
1-kammer wankel 830 ccm
1 – aut
70/170 HK
260Nm
0-100 km/t: 9,1 sek
Tophastighed: 140 km/t
Batteripakke 17,8 kWh
Spænding ?
Rækkevidde WLTP 85 km
Kørevægt: 1778 kg
Totalvægt: 2251 kg
Trailer: 0/0 kg
CO-2: 21 g/km