Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

17. July 10:32 by Jørli Petersen

Lavpris Macan

Den nye type el-Macan er meget mere rigtig. Både fordi den er billigere, men også fordi der er meget mere fornuft i denne Macan. Baghjulstræk, stort batteri, en enkelt motor, alt er tænkt mere snusfornuftigt, end det vi ser på andre el-biler fra Porsche, der først og fremmest tænker på hestekræfter.

At kalde en Porsche for billig er nok en tilsnigelse af de store, men det er ikke til at komme uden om, at den nye type Macan er den billigste til dato med en indgangspris p0å 719.990 kr før tilkøb af måtter og andet tillokkende ekstraudstyr, og her skal vi naturligvis trykke på den røde knap for advarsler, for det er kostbart at tilkøbe ekstraudstyr hos Porsche.

For de lige knap 720.000 kr får man en ganske ægte type Porsche. Det er en bil med baghjulstræk, der er en enkelt motor i bilen, men så forlader vi også det klassiske Porsche, for den nye type Macan er en SUV type, det er en ellert, – og det forklarer prisen på de knap 720.000 kr, og så har Porsche reduceret bilens kørevægt med 110 kg, og den besparelse er først og fremmest hentet fra den motor, som ikke længere ligger i den nye basis Macan. Vil man have 4×4, skal der stå S efter Macan.

Porsche har udviklet en ny type off-road designpakke til Macan, men som altid advarer vi mod at opfatte en el-type SUV som en velegnet off-roader.

Porsche Macan med de nye begrænsninger blevet mere rigtig, for hvad er er en el-Porsche med kæmpemotor og 0-100 på rene fantomtider, det er og bliver noget, der hører til i afdelingen for kostbart legetøj, vel at mærke noget legetøj der holder til i den opvarmede garage med indbygget ladeanlæg.

Basis Macan er mere brugsrigtig. Begrænsningen i den nye Macan er udelukkende gået ud over motoren, batteripakken på 100 kWh er uændret, og det gør noget glædeligt ved rækkevidden, der er på 641 WLTP kilometer.

Selv om vi kalder den nye type Macan for basis, er der stadig 360 HK til rådighed, det er selvfølgelig betydeligt mindre end de 516 HK i den store model S, men basis-Macan klarer de første 100 på 5,7 sekund, tophastigheden er begrænset til 220 km/t, en hastighed der forvandler rækkevidden til noget, der bedst kan beskrives i tegneserier, men det ændrer ikke ved, at den nye Macan er blevet mere rigtig. Pludselig kan man se Macan som en bil til hverdagen for de mere velbeslåede, der kan bruge 720.000 kr til en hverdagsbil.

Macan er Porsches “lille” SUV, en lettere og ganske velkørende en af typen, men her udtaler vi os ikke om den rene el-version, som vi ikke har kørt.

Pin It on Pinterest