Espace uden plads
Der er et godt stykke vej fra den oprindelige Espace, der så dagens lys i 1984. På det tidspunkt kunne motoren være enten 88 eller 110 HK, i dag hedder det 200 HK i testbilen, som er den eneste model Espace, der hentes til Danmark.
Men der er meget større forskel en lidt motorkraft. Hvor Espace lavede om på en lang række biler tilbage i 1984, i øvrigt sammen med Chrysler, der præsenterede en type Espace næsten samtidig, er Renault ved at forlade det oprindelige oplæg, der senere fik fællesbetegnelsen MPV.
Vi tænker med stor vemod tilbage på den model Espace, der var udstyret med 3-litersV6 diesel fra Isuzu, dagens Espace må nøjes med at tænke sig til en dieselmaskine, men der er masser af el-motor i ny Espace, modellen hedder noget med E-Tech, enten HEV200 eller Full Hybrid, som Renault Danmark vælger at bruge, og med E-Tech betegnelsen arbejder vi med noget ganske andet.
Leverandøren af kræfter til den indbyggede generator, er den kendte 1,3 liters benziner, uden tilsætning af elektricitet, lægger denne motor i sig selv 158 HK, men tilsat el-motor, er vi oppe på 200 HK, og det hele spiller ganske pænt, især fordi vi også er udsat for en ganske civiliseret automatkasse, en type CVT med syv trin.
Det var så det tekniske. Det er den nye klassiske løsning, som se ser hos Renault, ligesom Nissan har fået lov at låne, men Espace er noget ganske andet.
I folkets mening, er Renault Espace en folkeflytter. Det er til den store familie, hvor store og små vælter ind og ud af bilen, det er bilen der kan det meste, det er praktisk bil som ikke overgås af andre typer bil, men det er her Renault har forladt det klassiske Espace oplæg.
Er der plads til syv?
Der er plads til syv. Men der er ikke ret meget plads til de syv, og igen tænker vi tilbage på den store diesel vi tidligere omtalte, her var pladsforholdene meget mere rundhåndede, det var dengang man også hygge med skydedøre, så ungerne selv kunne åbne og lukke bilen, uden risiko for at beskadige den bil, der var parkeret som nabo, det var her ungerne selv kunne finde om på bagsædet uden store komplikationer, og det var også denne type Espace, hvor man ikke nødvendigvis sloges i børneflokken, for at undgå sæderække tre, og på den måde har vi fået fortalt, at ny Espace er helt anderledes.
Skal vi venlig kalde Espace anno 2024 for en let udvidet stationcar. Personligt vil jeg nødigt friste en tilværelse på sæderække tre, og jeg kan sige med sikkerhed, at barnebarnet på 13, ikke vil have en chance for at sidde bare nogenlunde ordentligt på række tre, men barnebarnet på ni også ville udsende mishagsytringer i begrænset mængde.
Således siger vi endeligt farvel til den oprindelige type Espace. Det er slut. Der er lukket. Selv stamfaderen til MPV-typen har kastet håndklæder i ringen.
Mere en stationcar
Køremæssigt er vi til gengæld ikke specielt overrasket eller vildt imponeret. Vi er på den gyldne middelvej, men vi havde også en rigtig positiv oplevelse med ny Espace, for kort forinden test af Espace, havde vi haft en skummel oplevelse med en Tesla, hvor selv den sidste stilkkontakt var udskiftet med noget skærmkontrol, og her er ny Espace den diametrale modsætning.
Der er stilkkontakter så det er en fryd. Faktisk er befolkningen af stilke så omfangsrig, at man lige skal lære at kontrollere sine håndbevægelser, for det kræver lidt mere akkuratesse end normalt, men kort hvor er det fryd, at det ikke er gået op i skærm og et uendeligt antal undermenuer, før man kan tænde for et eller andet.
Hvis vi skal være ultra korte, er vi nogenlunde positive overfor Espace, men vi synes godt man kan spare nogle penge, og nøjes med at nuppe den som en slags stor stationcar. De to sidste sæder er rene nødsæder, – man skal virkelig have et behov, så hvorfor ikke smide to sæder over højre skulder, og få endnu mere plads, for de fylder jo også, når de er klappet sammen.
Og hvordan med fremtiden? Espace var ikke den store topsælger da den var rigtig Espace, men vi tror ikke på, at situationen ændrer sig ret meget, så vær forsigtig med at drømme om plads, hvis du hører navnet Espace, tænk på bilen som en type stationcar, og du er meget nærmere målet, og først herfra kan du læne dig tilbage i de ganske gode sæder, og nyde en køreoplevelse med god komfort og gennemsnitlige køreegenskaber.
Renault Espace E-Tech Full Hybrid
Pris: fra 539.990 kr
Pris for testbil: 567.500 kr
Motor: 1,3-liter 4-cyl
7 aut type CVT
Benzinmotor: 158/5500 HK
Systemydelse: 200 HK
Systemydelse: 270/1800 Nm
0-100 km/t: 9,7 sek
Tophastighed: 174 km/t
Forbrug: 21,3 km/l
Kørevægt: 1703 kg
Totalvægt: 2255 kg
Trailer: -750/1600 kg
CO-2: 105 g/km