Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. October 16:37 by Jørli Petersen

Næsten stueren

2-Serien hos BMW er fra start en variant af mini, men alle de kendte løsninger fra Mini. Med tiden er 2-Serien blevet mere og mere BMW, den er ved at være stueren, og med træk på alle fire, er alle forskelle udlignet, især når motoren er elektrisk.

Når noget hedder et eller andet med med ”2” hos BMW, er vi ikke helt hjemme i den ægte BMW gade. Den første BMW 2-Serie er en aflægger af Mini, eller også er de senere model Mini noget fyldt med BMW inspiration, og sådan er det med koncerner med flere bilmærker, hvor ideer og teknik flyder på tværs af grænserne, selv om de kan synes ganske restriktive hos netop BMW, der er svoren tilhænger af langsliggende motorer og træk på baghjulene.

Med den elektriske iX2 er BMW så landet i noget vi kan kalde grænseland. Man har udviklet en bil, der skal kunne lidt af det hele, og når det er en elektrisk version, er der en pris, der skal betales, og det er den mest grimme pris i en verden af el-biler, – rækkevidde.

BMW sælger flere el-biler edn klassiske benzin- og dieselbiler i Danmark, og “i” står for elektrisk på alle BMW-modeller.

Når man udvikler en bil, som både skal have plads til benzin- eller dieselmotor, – den type motorer, der trækker det tunge læs i langt de fleste lande, så BMW kan ikke lave en X2, uden at sætte traditionelle motorer i modellen, men når der både skal gøres plads til batterier og tanke til brændstof, er der begrænset plads de steder, hvor man normalt ikke ser sin bil.

Derfor kan batteripakken ikke blive meget større end den er, officielt er det 66,5 kWh, den effekt man kan trække fra systemet er 64,7 kWh, og det gælder begge udgaver af iX2, hvor den billigste model er mere klassisk BMW med en enkelt motor og mere begrænset effekt på 204 HK, så på dette punkt er iX2 i familie med en lang række andre biler, der også køber den 204 hestes motor hos Bosch.

Bilens egen måler lover 393 km da vi satte os bag rattet. Det  betyder, at bilen har kørt meget bykørsel før vi overtog bilen.

Når vi kredser så meget omkring bilens konstruktion, er det fordi vi undres over de tal for rækkevidde, der ligger meget tæt på de tal vi ser i den lille model eDrive 20, hvor testbilen har to motorer og væsentligt flere kræfter, og det plejer at koste.

De realistiske tal for rækkevidde, som vi bringer i et skema under denne tekst, er kun meget lidt forbedret i den mindste iX2, men man sparer selvfølgelig en god del penge, selv om BMW mest går op i leasing og firmabiler, og listepriser er ikke altid afgørende for den pris, der sættes på leasingmodellerne, der også handler om gensalgsværdi uden for landets grænser.

Fast eller for hård?

Smart detalje. Den lille bøjle på den næsten lodrette ladestander i midterkonsollen løser alle problemer med løse snakkefoner i bilen.

Når vi ser på de realistiske tal for rækkevidde, er der et enkelt tal, der stikker ud. Rækkevidden om sommeren ved bykørsel. Med 560 km er det næsten 200 km længere end samme bykørsel målt om vinteren, og på den måde har vi fået sat iX2 lidt i bås, for bilen er mest en bybil, til nød en bil til nærområder, men også en bil, hvor det er en meget stor fordel, at have sine egen ladestander hjemme i carporten.

Klassisk BMW indretning, men hovedinstrumentet er som vi kender det fra en række andre modeller, og det er ikke lige vores kop te.

Alt det understreger vi, fordi vi på den anden side er lidt betaget af iX2, – det er selvfølgelig vurderet op mod andre el-biler. Her skiller iX2 sig ud på den positive måde, bevares, det er en bil med ganske fast afstemt undervogn, vi kan ikke blive helt enig med os selv, om det ville have været bedre med en lidt blødere opsætning, men ser vi på listen over ekstraudstyr, kan man faktisk tilkøbe en løsning, der ligner noget bedre, men tjek så lige listepriserne, en iX2 koster fra 430.000 kr, testbilen koster næsten 200.000 kr mere, og så er der både ekstra motor, men også en grusom mængde mere udstyr, så hvor stopper festen på en – undskyld udtrykket, 2-Serie.

Men vi er mere end tilfredse med styringen, vi anerkender nok engang, at BMW anstrenger sig voldsomt for at lave el-biler, der har mere eller mindre af den ægte BMW dna, som vi tydeligt kender. Både lidt på opsætning, men især på bilens styring og reaktioner, men så skal det også nævnes, at bilen vejer knap 2100 kg, en 250 hestes X2 diesel med 4×4 vejede i tidligere udgave 1600 kg, og de 500 kg har selvfølgelig meget stor betydning for køreoplevelse og egenskaber i al almindelighed.

Men som el-bil. Klart over gennemsnittet.

Indre mangler

Luksus og komfort på forreste række.

Man kan heller ikke lade være med at kikke lidt anerkendende på bilens design. Det er en krydsning mellem noget SUV-type og coupe, vi kender systemet fra de store og dyre modeller, hvor graden af heldighed med linjerne er mere så som så, men det virker på iX2.

Bagagerummet lider ikke så meget under det coupe-agtige design.

Igen er der en pris der skal betales. Mens man råhygger og har det mægtigt komfortabelt på bilens forreste sæderække, er det noget anderledes med bagsædet.

Her kniber det for at sige det lige ud, heldigt man ikke udstyrer bilen med et af de meget lækre soltag, der tager en del centimeter i siddehøjde, med fast glastag er det bedre, men især benpladsen er kneben, og hvis man har familiemedlemmer, der skal opholde sig regelmæssigt bag i bilen, er det måske værd at tage de pågældende med, når bilens skal ses nærmere på, og de der skal sidde på bagsædet, skal selvfølgelig sidde samme sted, når der køres prøvetur.

Det gælder også, hvis man bliver fristet af ny X2, der kun fås i en enkelt model og med benzinmotor, men hvilken model. 2-liters benziner, 300 HK og træk på alle fire. Det lyder slet ikke så ringe endda.

Rækkevidde estimeret: BMW iX2 xDrive 30
By koldt vejr 370 km By mildt vejr 560 km
Motorvej koldt vejr 275 km Motorvej mildt vejr 360 km
Gennemsnit koldt vejr 325 km Gennemsnit mildt vejr 445 km
Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland.    

Tjekkede linjer, faktisk et meget vellykket design.

BMW iX2 xDrive30

Pris: fra 430.000 kr

Pris for testbil: 619.998 kr

1 – aut

313 HK

494 Nm

0-100 km/t: 5,6 sek

Tophastighed: 180 km/t

Batteripakke 66,5 kWh

Spænding 400 V

Rækkevidde: 423 km

Kørevægt: 2095 kg

Totalvægt: 2605 kg

Trailer: 750/1200 kg

CO-2: 0 g/km

Pin It on Pinterest