Navnet er stadig Mini

Mini Countryman er ikke en mini. Den er endda blevet 13 cm længere og 6 cm højere end forgængeren, og med en længde på 443 cm, er dagens Mini Countryman ca 140 cm længere end den originale, hvis designtræk stadig er tydelige i dagens fuldt elektriske Countryman E.

Men bilen lever ikke længere op til sit navn. Der er ikke meget ”mini” over den nye fuldt elektriske Countryman, bilen er snarere en form for lille type SUV – skråstreg – stationcar, noget af en krydsning, og sammenligner man med originalen, der var en sand landeplage i rigtigt mange lande i 60’erne, er der meget langt.

Direkte fra 1959, hvor det klassiske Schmith instrument nu er erstattet af noget større og fuldt elektronisk med navigation i midten og mange oplysninger rundet i cirklens kant.

I den originale Mini, der blev solgt af både Morris og Austin i Danmark, sad man en smule sidelæns bag rattet. Man havde praktisk taget den 4-benede 850 kubik motor på skødet, der var nærmest nøgent i bilen, hvis eneste dominans var det runde speedometer fra Schmith, der som nu var centralt placeret lige smask i midten.

Døråbning skete ved kabeltræk, sideruderne var skyderuder som på gamle køkkenskabe, så der er en verden til forskel til Countryman, som slet ikke er englænder i ordets forstand, bilen bygges i Tyskland, og den er meget mere end fætter/kusine til BMW iX2.

Uventet overraskelse

Hvad kan man så forvente af Countryman? Helt ærligt en noget broget oplevelse, hvor rigtigt mange indtryk krydser hinanden. Vi havde forventet komfort, men fik noget andet. Vi havde forventet noget særligt Mini / BMW, men bliver forsynet med noget meget ordinært, så det specielle ved Mini Countryman E, er design, indretning og rester af en forhistorie, som vi netop har skitseret meget kort.

Tænk at skulle sige noget pænt om bagagerummet i en Mini. Men det gør vi.

Vi kan heller ikke lade være med at skule noget til prisen. Bevares bilen er af typen John Cooper Works, der er fuldt blæs på udstyret, men tøv lige engang, før du kaster mere end en halv mille efter en elektrisk Mini, og det kan endda bliver meget værre, for bilen fås også med 313 HK, træk på alle fire, så far med lempe.

Køreoplevelsen er overraskende det, der giver det brogede billede. Vi havde selvfølgelig en forventning om det vi skulle opleve, det var præget af bilens størrelse og bilens type, for Mini er ikke længere mini, den er også en BMW, og som nævnt bygges bilen i en større tysk by, ikke så langt fra München, så vi var ikke kommet ret langt, før vi havde det første overraskende indtryk. En meget direkte styring.

Testbilen er med Jon Cooper udstyr, så man trækker stadig på den første rally-pilot, som i dag lægger navn en en god gang udstyr, så prisen får et solidt ryk opad.

Bilen reagerer på det mindste vink, havde det være en oprindelig Mini, ville vi have ment, at bilen reagerer lynhurtigt, og drejer omgående i den retning, hvor rattet peger, men den store Countryman er også en noget tung Mini, vi kører med en kørevægt lige omkring 1950 kg, og totalvægten når op på 2435 kg, så vi er langt fra oprindelig Mini, og den høje vægt af Mini, rammes yderligere ind med en stramt opsat undervogn, – igen en overraskelse.

Vi er på grænsen til en hård undervogn. Mange vil nok betegne opsætningen og bilens opførsel som for hård, og vi giver helt ret til de mennesker, som måtte mene, at bilens opsætning ikke harmonerer med bilens stil, der er enten noget SUV-agtigt eller som tidligere nævnt stationcar.

Motormæssigt er vi heller ikke på et punkt, hvor vi kalder basis Countryman for noget forrygende. Vi genoplever de 204 HK fra Bosch motoren, på den måde deler denne Mini motor med rigtigt mange biler, fra Mercedes til en helt stribe kinesere, det er mainstream målt med den målepind der hedder ellert, men vi får i det mindste nogle køreegenskaber, som vi kan og skal forholde os til, og på den måde adskiller Mini Countryman sig positivt fra kineserne, der alle kører som en god gang havregrød uden smørklat.

Mange specialiteter

Ikke læder, men noget der ligner, og ganske god komfort.

Det er er alt det designmæssige og praktiske, der skal trække Mini Countryman op i sin egen klasse. Det er her, man skal finde grund til det vi opfatter som en høj pris, her er vi naturligvis meget uenige med fabrik og importør, men det er et ganske indgroet indtryk vi har, og når vi er i en prisklasse, der starter ved 400 af de sedler, der mister værdi i slutningen af den næste maj, og meget hurtigt rækker godt ud efter den halve million, så kan man få biler med bunkevis af plads. Og komfort. Eller sport

Der er kælet for detaljen og Mini bruger andre og mere spændende materialer end bare en gang hård plast. Det giver plusser.

Valgmulighederne er mange, men vi giver selvfølgelig point for design, vi genkender den hentydning designet trækker mod fortiden, og vi giver selvfølgelig også point for plads både for og bag i bilen, og at tænke sig, at man skulle rose en Mini for pladsforhold, og samtidig strække denne ros ud til det, der findes under bagklappen, hvor læssekomforten er fin, ikke en for voldsom løftehøjde når den tunge kuffert skal ind, og heller ikke en grim høj kant der driller, når samme kuffert skal ud.

Det store runde instrument der er en selvfølgelig i en Mini, og stammer direkte fra model 1959, er både blevet større, men nu er det også en rund, moderne skærm. Med kort og rutevisning i midten, men det runde instrument er også noget man skal lære, for hvor på skærmen er det, man skal finde en ønskede info. Er det klokken fire eller klokken otte?

Men det lærer man, og under den runde skærm har Mini hygget sig med at lave underholdende kontakter, og gennemgående er der mange fine og ganske raffinerede detaljer, herunder den gode erstatning for al den hårde plast, vi finder i andre biler, så mens vi har fået talt os i godt humør, og ikke er syndeligt imponeret over bilens rækkevidde, er vi hurtigt tilbage ved udgangspunktet, så snart bilen ruller.

Countryman E efterlader en bunke modstridende indtryk. Designmæssigt er vi nok mest i retning af den klassiske stationcar.

Vi kan ikke slippe den holdning, at Mini Countryman er en sammenblanding af ting, som ikke nødvendigvis hører sammen. Vi er også i det dårlige hjørne, når det gælder pris, så tag en god portion sund fornuft med, når der skal kikkes på Mini, og husk også, at den stadig kan fås med forbrændingsmotor, og det er noget ganske andet. Ikke mindst på vægten, og 218 HK fra en BMW motor tilsat træk på alle fire, vil give en helt andet indtryk.

Men vil man have ellert, så har vi forståelse for, at man kan vælge Mini på grund af design, for der er alt for mange rigtigt grimme ellerter på programmet.

Målt efter design blandt el-biler, er Minis biler i absolut topklasse. Her er en ellert, som ikke kan kaldes grim, men snarere noget meget mere positivt.

Mini Countryman E

Pris: fra 385.460 kr

Pris for testbil: 536.479 kr

1 – aut

204 HK

250 Nm

0-100 km/t: 8,6 sek

Tophastighed: 170 km/t

Batteripakke 64,8 kWh

Spænding 400 V

Rækkevidde: 462 km

Kørevægt: 1940 kg

Totalvægt: 2435 kg

Trailer: 750/1200 kg

CO-2: 0 g/km