Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

5. February 19:29 by Jørli Petersen

Langt med ID

VW skruer op for batteripakkerne i ID.3, mens man skruer ned for prisen på ID.4.

VW skruer op for – batteriet. Tidligere har VW dyrket den populære disciplin med at nedsætte priser, man har også gjort sig mere populær ved at øge garantien til fem år eller 150.000 km, en bedre garanti, selv om der er visse forbehold, men alligevel.

Nu strammer VW garnet for de, der har behov for længere rækkevidde.

De nye modeller hedder Move+ og både ID.3 og populære ID.4 fås i den nye udgave. Sjovt nok er der en lidt besynderlig forskel på de to modeller, for hvor ID.3 er udstyret med lidt frække 20-tomme fælge, må ID.4 nøjes med 19-tomme gange fire. Der spares hvor der spares kan.

ID.3 og ID.4 deler teknik. Det er i realiteten samme bil, hvor det er kun størrelsen, der adskiller de to biler. VW har hevet lidt i ID.4, så der er blevet lidt mere plads på alle vigtige punkter, men den store ID.4 må give fortabt, når det gælder rækkevidde i den nye model Move +, selv om forskellen nok ikke kan måles i det daglige.

Billigste ID.3 koster i dag 250.000 kr, så man skal op med 60.000 kr, hvis man vi have længst mulig rækkevidde i ID.3.

Ny ID.3 med stort batteri på 77 kWh har en WLTP rækkevidde på 554 km. ID.4 er målt til 546 km, og det er det vi mener med en ikke-målelig forskel.

De to nye modeller er pænt udstyret. Der er hvad man forventer af en moderne bil, men det vigtige for el-biler er batteripakke og dermed rækkevidde. Næste faktor er bilens pris, og de to nye ID-modeller koster henholdsvis 310.000 kr og 340.000 kr. Det sidste vil sikkert gøre denne ID.4 model til den mest populære, hidtil har VW sat nummerplader på en model til 370.000 kr, så endnu engang går prisen den rigtige vej.

Billigste ID.3 i dag koster 250.000 kr, og med et plus på 60.000 kr skal mulige købere til at tænke sig godt og grundigt om. Vil man betale 60.000 kr for en batteripakke, der er øget fra 52 til 77 kWh med den ekstra rækkevidde det betyder. Der skal tælles på knapper.

VW oplyser samtidig, at man kan lade de to nye modeller fra 10-80 procent på 28 minutter.

Men. En ting er hvad der er muligt, en anden ting er den danske hverdag.

De klimatiske forhold. Er det en kold vinterdag, hvor lang ventetid er der ved ladestationen, og når man endelig for sat stikket i bilen, er man helt afhængig, af hvor stor ladestyrke den enkelte ladestation kan tilbyde lige nu og her.

Før de 28 minutter kan overholdes, skal det være under optimale betingelser og ikke mindst med en ladestrøm på 175 kWh. En sådan kraftig ladestrøm er yderst sjælden skal vi tilføje. Det mere almindelige på de store såkaldt hurtige stationer er mellem 50 og 80 kWh.

ID.4 fås allerede med det store batteri på 77 kWh, det er rent faktisk den mest populære model, men med let ændret udstyr, er der tale om en mærkbar prisreduktion. Til gengæld har den nye ID.3 fået frække 20-tomme fælge, hvor ID.4 må nøjes med 19.

Pin It on Pinterest

undefined