Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. June 15:00 by Jørli Petersen

Scandlines sørøveri

Færgetid er ventetid, især i ferietiden. På den største reklameplads har Scandlines Sørøveri travlt med at pudse den grønne glorie, men faktum er, at de fire færger der fragter last- og personbiler, er ved at være materiel med en del år på bagen.

Sommerferien står for døren, skolerne holder lukket i mange uger, og rundt om i Europa står den på ferie plus kortere eller længere udflugter.Det betyder, at det er højsæson for færgeselskaberne, og for Scandlines er det nu de oftest sagesløse bilister skal klippes godt og grundigt, og det er de nye ejere gode til, samtidig med de gør, hvad de kan, for at smide en slæde eller to på tværs af den kommende faste forbindelse, for der er en konstant strøm af klager og sagsanlæg fra Scandlines mod alt og alle, der står bag den kommende forbindelse, der er en sænketunnel på 18 kilometer, der skal forbinde Lolland med Femern, som efterfølgende skal forsøge at flytte den øgede trafikmængde videre til det europæiske fastland.

Men hold nu godt fast i rattet eller bordkanten, når du læser hvad det koster, at købe en helt almindelig returbillet med Scandlines fra Rødbyhavn til Puttgarden denne sommer.

Her er prisen sort på hvidt. En sjat over 1900 kroner for en tur-retur med Sørøveriet. Vær opmærksom på, at det er dyrere at købe en billet, hvis man venter til man holder i færgehavnen.

En standard personbil på en helt almindelig sommerdag er en voldsom belastning for Scandlines Sørøveri, hvis man skal tro prisen, der er på 1904,50 kr.

Hvorfor det koster 978 kroner at sejle fra Rødbyhavn til Puttgarden og ”kun” 896,50 kroner den anden vej, fortaber sig i det uvisse. Afstanden mellem de to havneanlæg må være den samme, men nederst på færgebilletten har man sneget en ekstra afgift på 30 kroner ind, og ifølge Scandlines Sørøveri selv, er det en afgift, der opkræves af EU.

Scandlines Sørøveri har været rigtigt dygtige til at sætte prisen i vejret ved selv den mindste lejlighed, og har der ikke vist sig en mulighed, har man sat prisen i vejret alligevel, så de 30 kroner kunne man sagtens være lagt ind som en del af de faste omkostninger, men det gør man ikke.

Ud og hjem for 199

Smuthullet for at få en billigere overfart til Tyskland kunne synes at være en såkaldt endags-billet til 199 kr. Det lyder smart at købe to af den type billetter, og på den måde komme frem og tilbage for 400 kr, men den har Scandlines luret. Det er lidt kompliceret at finde rundt i Sørøveriets endags system, men fidusen er, at man først skal købe en helt almindelig billet, herefter skal man helst sejle til Puttgarden og handle i Scandlines Sørøveris flydende butik, og først når man er tilbage på færgen, kan man stille op i køen i færgens information, og få penge tilbage, så regnestykket med de 199 kr passer, men ulempen for Scandlines Sørøveri må være, at man med den ordning afslører, at det slet ikke er så dyrt at drive færgevirksomhed, som det kan antydes af prisen på en helt almindelig personbil kortere end seks meter, men selv om sagesløse danskere føler sig fanget i færgesystemet, er Scandlines slet ikke færdige med at diske op med overpriser.

Det er dette Scandlines Sørøveri frygter mere end noget andet. Den store elementfabrik i Rødby, som skal bygge noget, der ligner 85 kæmpeelementer, og de første er allerede klar til at blive placeret på havbunden.

Spisestederne ombord på færgerne er hjemsted for fantasiløse retter og tårnhøje priser. Spisekortet på det cafeteria, som på mange overfarter er eneste mulighed for vederkvægelse, har været uændret i mange år. Det må være lige før Nationalmuseet fatter interesse, for det eneste der er ændret, er priserne, der også er styrtet i vejret de seneste år.

Skulle man få tiden til at gå med et besøg i den såkaldte taxfree, kan vi hurtigt slå fast, at også her er priserne skyhøje. Det er alt andet end taxfree, når de fleste chokoladevarer kan købes billigere i både Netto og Rema, samtidig med øl og vand fra det begrænsede udvalg er voldsomt meget dyrere end i de varehuse, der ligger to minutters kørsel længere mod syd end Scandlines eget flydende varehus.

Man skal være svensker, for at synes, at noget af det man finder på hylderne, er billigt, men Scandlines Sørøveri er ikke blege for at narre publikum nok engang med de mere uskyldige varer.

Den kommende forbindelse under havets overflade kommer til at rumme fire kørebaner og to jernbanespor. Futtoget er det tyske højhastighedstog. Hvert element er 217 meter langt, 42 meter bredt og 10 meter fra top til bund.

Vi fandt et såkaldt tilbud på en ramme Pepsi. Umiddelbart ligner det frit valg mellem Pepsi i plastflasker eller dåser, prisen er den samme, men der var et eller anden ved pakningen, der fik os til at stoppe op, og ganske rigtigt. Der er kun 20 Pepsi i de pakninger med plastflasker, og det er første gang vi ser en 20-styks Pepsi, og det er en pakning, der er enestående i grænselandet, hvor alt tælles i pakninger med 24. Nøjagtigt som det er tilfældet med Pepsi i dåse ombord på Scandlines Sørøveri.

En såkaldt hybrid

Færgeselskabet sejler nu ind i sommersæsonen 2025. Hvis den faste forbindelse åbner efter planen, (der kan sagtens kommer flere forsinkelser) har Scandlines Sørøveri yderligere tre år (sommerferier) til at dyrke sit lovlige sørøveri.

Scandlines kæmper imod vindmøller, og hver gang en færge sejler ind i Rødbyhavn, kan man se, at arbejdet mod sidste sejlads er kommet lidt længere. Det er en af europas største arbejdspladser, der er færgeselskabets mareridt, og man gør hvad man kan, for at forsinke byggeriet. Intet retsligt forsøg er for småt til ikke at få en tur i retten, og Scandlines har også været hovedsponsor for tyske protestgrupper, der ikke mente, at der skulle bygges en fast forbindelse, men her i sommeren 2025 kan man se, at selv tyskerne er begyndt at gøre klar til den nye forbindelse. Nye broer og bedre to-spors jernbane er under anlæg, det eneste tyskerne ikke kommer i mål med, at broen mellem Femern og et europæiske fastland. Broen har været under reparation i snart mange år, og måske bliver man færdige med den omfattende make-up, samtidig med en firespors motorvej og to jernbanespor udfordrer den gamle to-sporede bro til fastlandet.

Udsigten ved indsejling til Rødbyhavn viser med al tydelighed, at der er fuld gang i anlægsarbejdet.

Imens sejler fire (fem) ældre færger mellem Danmark og Tyskland. Scandlines Sørøveri skriver frejdigt med store grønne bogstaver ”hybrid” på siden af færgerne, men alle færger er ved at være tusse-gamle færger, og den med hybrid-teknik er vanskelig at få øje på. Det er gamle dieselmotorer der ruller rundt konstant under overfart, og det eneste synlige der er gjort ved færgerne, er et såkaldt røgvaskeanlæg, som skal gøre røgen fra de gamle færger lidt mere venlig at se på.

Forberedelse

Når man er kommet sig over det første chok, efter at have erkyndiget sig om billetpriserne med Scandlines Sørøveri, kan vi komme med et par gode råd.

Først og fremmest. Det kan ikke betale sig at køre til Rødbyhavn, og købe billet i en af lugerne med betjening. Den har Scandlines Sørøveri også luret, for når du først holder ved billetlugen, er du fanget i systemet. Det betyder, at du selvfølgelig må finde dig i at betale overpris, fordi du betaler kontant ved modtagelse af billet, og skal man tro Scandlines Sørøveri, er det fordi man får rabat, når man betjener sig selv ved at købe på nettet.

Shoppen på færgen har et såkaldt tilbud på Pepsi. Frit valg mellem dåse og plastflasker til samme pris, men tjek lige pakken med plast, der er kun 20 flasker i den sorte til venstre.

Scandlines har også noget de kalder en ”billigbillet”, og vi må hurtigt afvise, for ordene billig og Scandlines passer ikke sammen. Man kan slippe lidt billigere, hvis man er heldig, og kan finde en såkaldt mindre kostbar billet, og som minimum skal billetten være købt 20 dage før afgang, og det er ikke lykkes os at finde en såkaldt billig billet i hele sommersæsonen, hvor alle dage og alle overfarter betegnes som fuldt optagede af færgeselskabet.

Alt efter hvor man bor på Sjælland, kan det også betale sig, at regne lidt på de samlede omkostninger, for at køre fra eksempelvis København til Hamborg. Prisen for at køre over Storebælt er kendt, det samme er antallet af kilometer og prisen på benzin, så det er et simpelt regnestykke, og tidsmæssigt er der en besparelse ved at tage færgen, men er man på ferie, kan man tillade sig at opveje tid mod en besparelse.

De fire standardfærger er to danske og to tyske. De danske er Prinsesse Benedikte og Prins Richard fra 1997, så det er færger med 28 år under kølen, og teknikken er tilsvarende.

Hvis man vælger færgen, kan man bevæbne sig med en medbragt sandwich og drikkevarer købt i det lokale supermarked. På hjemvejen gør man holdt ved en af de sidste tankstationer op mod Puttgarden, hvis ikke man gør som langt de fleste, gør holdt ved et af de store supermarkeder, der ligger kort før færgehavnen, og her kan vi oplyse, at en standardpakke med 24 gange Pepsi i enten dåse eller plastflaske koster 59,99 kr hos Fleggaard. Det er samme pris som Scandlines Sørøveri forlanger for 20 gange Pepsi på tilbud, så der er mange penge at spare, ved at handle hos Fleggaard eller en af de mange konkurrenter i Burg, der er sidste afkørsel før færgehavnen, når man kommer fra Tyskland.

Fleggaard har også en såkaldt nethandel. Man kan i ro og man klikke ved alle de ønskede varer, som så står færdigpakket, når man når frem. Faktisk kan man bestille sin ordre til afhentning den dag, man vender hjem fra ferie, eller man kan forudbestille, hvis man vælger den kringlede endagsbillet med Scandlines Sørøveri, og med færdigpakkede varer, er der intet problem med at overholde en eventuel tidsgrænse for tilbagevenden i Puttgarden færgehavn.

Det er gode gammeldaws dieselheste der ligger i maskinrummet på de danske færger,  ca. 25.000 af slagsen, men det er meget vanskeligt at få øje på alt det med hybrid.

Vi skal understrege, at alt hvad Scandlines Sørøveri udøver i deres gerning mellem to lande, er fuldt ud lovligt. Det er billisterne der afgør, om de ønsker at betale prisen for at blive fragtet de 18 kilometer, men ulempen ved de voldsomt stigende priser de senere år er også, at Sund & Bælt eller hvem der nu kommer til at drive den 18 kilometer faste forbindelse under Østersøen, vil skæve til den pris, Scandlines Sørøveri har fået pumpet i vejret, inden de må sænke de gamle færger, som på forunderlig vis markedsføres som ”hybrid” færger.

Når Sørøveriet kan forlange næsten 2000 kroner for en tur – retur i en almindelig personbil, er det nærliggende at tro, at den voldsomt kostbare faste forbindelse skal belemres med en tur – returpris, der kommer til at ligne noget der ligner et sådant cirka, så i alt fremtid kan vi se en billetpris, som i bund og grund skabes af Scandlines Sørøveri, hvis fineste formål netop nu er, at få kradset de penge ind, som de for ikke så længe siden betalte for at købe det tidligere Scandlines.

I 2029 er det efter planen slut med at holde og vente på færgen. Dette foto bliver historisk, men ulempen ved de alt for høje priser hos Scandlines Sørøveri er, at prisen for at køre 10 minutter i den nye faste forbindelse kommer til at ligne prisen for at sejle.

Pin It on Pinterest