Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. July 18:44 by Jørli Petersen

Rally på brint

Det er alt andet end en klassisk rallybil, der stiller op for Toyota, når det finske VM-Rallye afvikles i slutningen af juli måned. For første gang stiller en brint-drevet Yaris til start. Bilen har fået tilnavnet H2.

Det er en milepæl i international motorsport, når det finske VM Rallye finder sted i slutningen af juli måned.

Åbningsprøven bliver kørt af en noget anderledes bil, end den publikum normal lægger øre til, for rallysporten er selvfølgelig noget for alle sanser, godt blandet op med en god portion spænding.

Bilen der kører åbningsprøven i det finske VM-Rallye, er godt nok en Toyota Yaris, som slet ikke er en almindelig Yaris med lidt ekstra frække fælge tilsat noget spoiler, det er en toptrimmet racer, som naturligvis ikke er udstyret med en 3-benet bandit. Den løsning er forbehold helt almindelige Toyotakunder.

Motoren i GR Yaris H2 er en klassisk forbrændingsmotor. Det er kun brændstoffet der er anderledes.

Det særlige ved den bil der lægger ud i det finske VM-løb, der afvikles tre timers kørsel nord for Helsinki, hvis din vej skulle falde forbi, er det brændstof der er proppet i tanken, som heller ikke er en almindelig sikkerhedstank, der er standard for alle biler der stiller op i motorsport.

Den meget anderledes Yaris kører på brint. En brintdrevet racer i et VM-løb!!!

Det er både skelsættende, en milepæl og noget der grænser til en revolution.

Brint kan være redningen for motorsport, som den er kendt og elsket, den komprimerede gang brint skal vise sit værd i Finland, og når vi mener denne form for brændstof kan være fremtiden for motorsport i det hele taget, er det fordi bilerne er som vi kender dem, de har alt det sportens fans elsker og holder af, der er både lyd og alt det andet, der hører med til motorsport, for hvem kan helt ærligt drømme om at se en gang ellerter på 2500 kg eller mere forsøge at komme sidelæns rundt i de finske skove.

Toyota har puslet med brint-biler i race sammenhæng i flere år, men nu mener man det så alvorligt, at det alternative brændstof dukker op i VM-sammenhæng, og det er ikke en hvem som helst, der holder fast i bakelitten. Juha Kankkunen er manden, der skal gelejde den barske Yaris rundt i Finland, og der er således lagt op til noget helt særligt.

Der er næsten noget støvsugerdesign over Yaris i VM-rallytrim.

Med brint i tanken er der stort set et rent nul i udledning af CO2 og andre restprodukter fra den gang højoktan, som normalt findes i tanken på rallybiler. Når vi ikke tør sætte et helt rent nul efter brintbilen, er det fordi vi ikke helt kan udelukke, at der kommer en smule forbrændt olie med i udstødningen, men alle de gængse udledninger fra forbrændt benzin med tilhørende additiver er ikke-eksisterende.

Så mangler vi bare noget 3, liters V10 til formel 1-racere der kører på brint. Måske en 72 graders som Renault’s motor, hvor alle andre kørte med 90 graders motorer.

Se det er da en hækspoiler man kan få øje på, og vi er nogenlunde sikre på, at den er gennemtænkt mere end een gang.

Pin It on Pinterest