Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

14. July 18:39 by Jørli Petersen

Tyske turister må betale

Scandlines Sørøveri tjener millioner. Hver dag. Og hver en krone tæller, så det flydende supermarked i Puttgarden og Rostock er en vigtig brik i den daglige indtjening.

For ikke så længe siden var vi for alvor efter det vi kalder Scandlines Sørøveri. Vi var og er voldsomt provokeret af de priser, den legale gang sørøveri tager for at fragte en helt almindelig dansk personbil fra Rødbyhavn til Puttgarden, vi så nærmere på priserne på færgerne, på det fantasifulde menukort, der skifter i samme tempo som istiderne, og så så vi nærmere på den grænsehandel, som Scandlines Sørøveri gerne fremmer så meget som muligt, men helst på en sådan måde, at man også handler på den skude, som sørøveriet har ombygget til et flydende supermarked.

Vi købte en helt almindelig standardbillet, og man skal være opmærksom, for Scandlines Sørøveri prøver samtlige tricks i bogen for at få kunder til at købe noget ekstra.

Inspireret af den almindelige opmærksomhed omkring billetpriser, fik vi den skumle mistanke, at Scandlines Sørøveri kunne finde på at have forskellige priser på overfart, for der er selvfølgelig forskel på, om man sejler retur fra og til Rødbyhavn eller om ud og hjemtur går til Puttgarden, så hvad mon det koster, hvis man er en helt almindelig tysk familie, der ønsker at få fragtet den veltrimmede Mercedes diesel til og fra Danmark.

Det lyder utroligt, men det er sandt. Der er forskel på billetpriserne i Danmark og Tyskland. Det er dyrere at være tysker. 254,70 Euro er efter officiel kurs den 14. juli 1900,80 kr.

Og der var bingo. Tyskerne bliver taget i den legemsdel, hvor man er højest når man plukker jordbær. Det er rent faktisk dyrere at købe en returbillet på Scandlines.de, end det er på Scandlines.dk.

Vi ønskede overfart mandag den 14. juli klokken 14.00, og hjem en uge senere, – mandag den 21.

Prisen hvis man køber en standardbillet med udgangspunkt i Rødbyhavn viste sig at være 1741,50 kr denne mandag.

Prisen for den omvendte standardbillet med udgangspunkt i Puttgarden var 1900,80 kr, og vi har omregnet 254,70 Euro efter den officielle danske kurs på Euro på dagen.

Den samme overfart med de samme færger har således to forskellige priser.

Vi købte udrejse mandag den 14. juli og hjemrejse en uge senere. Eneste forskel er hvilken hjemmeside man klikker ind på. Ellers er alt andet nøjagtigt samme produkt.

Hvis man er tysk overfartssøgende, og køber standardbilletten på den billigste måde, hvilket vil sige på Scandlines Sørøveris egen hjemmeside, skal man betale næsten 160 kr mere for samme overfart tur-retur, hvis man er tysker, og starter i Puttgarden.

Så vi gentager de priser vi blev præsenteret for på Scandlines to hjemmesider. I Danmark koster en returbillet den uhyrlige pris af 1741,50 kr.

I Tyskland koster en returbillet den voldsomt vilde sørøverpris på 1900,80 kr, og det er helt samme farvand, udsigten er den samme når man sejler ud og hjem, færgedækket er det samme, personalet er det samme, og hvorfor er der forskel i pris.

Vi har ikke fået svar fra Scandlines.

Til tyske turister kan vi kun opfordre til at købe billet på den danske hjemmeside. Tast .dk efter Scandlines. Det er samme produkt, – bare billigere, hvis man i det hele taget kan bruge betegnelsen ”billig” i forbindelse med noget der har med Scandlines at gøre!

Hold på hat og briller. Scandlines Sørøveri er ikke kun vildt ublu med deres priser i Danmark, det er endnu værre i Tyskland.

Pin It on Pinterest