Evigglad

Nissan holder heldigvis liv i mærkets topsælger Qashqai, der har fået nok en opgradering med et helt andet udtryk.
Nissan kalder det et face-lift, men alligevel har Qashqai lavet et stort nummer ud af de seneste opdateringer på den Nissan-model, der nærmest ligner en evighedsmodel.
Det sidste er på ingen måde en fornærmelse. Det er snarere en anerkendelse af hele Qashqai ideen og projektet, for Nissan har forgænger med denne type bil, som vel også kunne fortjene tilnavnet Evigglad, selv om Qashqai ikke er en mariehøne.
Dagens model har fået ret mange ændringer. Priserne starter ved høflige 300.000 plus en sjat, testbilen når de 400.000 kr plus en endnu mindre sjat, og der er fyret godt op under tilbehøret på den model, som vel egentlig burde have være sendt til de evige marker for tidligere modeller, for det er snart længe siden Nissan proklamerede, at nu står den på el-biler og kun ellerter.
Alligevel holder Qashqai stand, og forståeligt nok, for det er ikke alle markedet der synes, at el-biler er sagen, og efter nok et tæt og nærgående kik på den seneste model Qashqai, kan vi godt forstå de, der måtte foretrække denne model med mild-hybrid, frem for en 100 procent rendyrket Nissan ellert, eller en anden ellert for den sags skyld.

Alt er ikke ved det gamle. Nissan er også ved at udfase den klassiske førerplads med rigtige knapper, der kan trykkes og drejes.
Indrømmet. Vi er stadig til den klassiske type bil, hvis familien kun har en bil. Hvis man har flere biler, handler det selvfølgelig om behov og antal daglige kørte kilometer, men med to biler i husstanden er det mere oplagt at se nærmere på en ellert til den nære transport, for el-bilen har den fordel, at hvis man kun kører korte ture, slider man ikke på bilen, som man gør med en koldstart på en benzinmotor, man får hurtig varme i kabinen, men ulempen er så, at man skal have en lader hjemme i carporten, hvis kabalen skal gå op.
Finpudset mild-hybrid
Når vi skrev mild-hybrid, skal vi omgående dykke i sammensætningen. Det hedder 158 HK i samlet maksimal ydelse, og bilen er tilsat en 7-trins automatkasse, der fungerer aldeles fornuftigt.
Bag det hele finder vi en 1,3 liters benzinmotor. Hvis vi er rigtigt frække kalder vi motoren for en Mercedes-motor, og det er noget om snakken, for det er den mindste benziner i en Mercedes, der går igen i Qashqai, og vi kender denne 1,3 liters motor i flere udgaver, men de mest almindelig hedder 130 eller 160 HK.

Sæder med god siddekomfort men et skrækkeligt design, der godt kan minde om noget man finder på en norsk spisestuestol.
Nu er Nissan ikke særligt meddelsomme med blandingsforholdet mellem el og benzinmotor, vi gætter på udgangspunktet er den 130 hestes benziner, måske med lidt mere effekt, det er ikke til at sige 100 procent, men det fungerer. Vi kan tydeligt mærke det ekstra skub ved lave omdrejninger, som tydeligvis kommer fra el-delen, og der går ikke så mange sekunder i accelerationen, før el-delen er overhalet af markedets bedste ”lille” benzinmotor, som med tiden har fået tilpasset turboeffekten, så alt finder sted absolut uden mislyde eller egentlige huller i trækkraften.

Rummeligt bagagerum med dobbeltbund, vel at mærke med en øvre plade der er ganske kraftig og dermed stabil.
Nu kunne vi selvfølgelig tage udgangspunkt i de motorer, der er til rådighed for Nissan, så vi kan sagtens drømme om noget endnu kraftigere, men som hverdagsbil, – og vel også lidt mere, er denne mild-hybrid meget mere end tilfredsstillende, og jeps, det er den model i Nissan modelprogram, vi udpeger som den klart bedste.
Alt ved det gamle
Alt det traditionelle omkring Nissans folkebil er fortsat af høj klasse. Vi er mere end tilfredse med de pladsforhold vi tilbydes i kabinen, vi er sådan nogenlunde tilfredse med indretning af førerplads, vi hylder de to gange tryk på en knap, der får de krævede EU-alarmer til at holde kaje, og vi er mere end tilfredse med bagagerummet, så ”whats not to like”, hvis vi skal være lidt udenlandske.
Det kommer her.
Vi har det lidt vanskeligt med sædernes betræk, og design. På en eller anden måde ligner det noget kikset 70’er noget, nærmest en form for norsk spisestuestol, det er tydeligvis ikke noget der er forstret i en dansk designafdeling, men når først man har sat sig i sæderne, er man tilfreds med selve siddekomforten og den større man får, men hvad er der egentlig galt med et par gode stofsæder, der ikke er kolde om vinteren og brændende i den direkte sol?
Det næste vi måske kan klage lidt over, og kun ganske lidt, er undervognens opsætning. Det er måske blevet lige det hårdeste. Det er ikke lykke at køre i danske villaområder med vejbump, her får man tydeligt at mærke, hvordan undervognens er sat op, men på landevejen skal vi ikke beklage os, her fungerer bilen fornemt, og som udgangsbøn kan man kun håbe, at Nissan holder godt og grundigt liv i Qashqai, så den får et endnu længere og endnu mere lykkeligt liv.
Vi letter på hatten.
Nissan Qashqai FL Tekna

Qashqai var med til at skabe SUV-typens popularitet, og selvfølgelig har en Qashqai trækkrog, som lidt usædvanligt må køre med flotte 1800 kg, og så er det man kan ærge sig over, at Nissan ikke længere gider diesel. Det ville have været en rigtig godt valg til en trækker til svævefly, båd eller måske en campingvogn.
Pris: fra 303.335 kr
Pris for testbil: 400.336 kr
Motor: 1,3-liter 4-cyl
aut 7-trins
158 HK v. 5500 o/m
270 Nm v. 1800-3750 o/m
Samlet ydelse: 158 HK
0-100 km/t: 9,2 sek
Tophastighed: 199 km/t
ECE-snit: 15,4-15,9 km/l
Kørevægt: 1468-1568 kg
Totalvægt: 1985 kg
Trailer: 725/1800 kg
CO-2: 144g/km
