Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. September 14:08 by Jørli Petersen

Endnu en genfødsel

Den første Renault 4 dukkede op i 1961. Nu er tiden kommet til en helt ny og elektrisk generation.

Der er travlt på retrobørsen, hvor de heldige bilmærker kan trække på tidlige tiders storsælgere, og lige nu er det Renault, der står længst fremme på scenen.

Mens spotlyset de seneste måneder har badet ny 5’er i popularitetens sollys, har Renault stille og roligt kørt den nye model 4 i stilling, og nu er tiden kommet.

Ny Renault 4 er kommet til Danmark, og det første man gør, når man har fået øje på ny Renault 4, er selvfølgelig at gå en tur rundt om bilen. Har de ramt den i r…., som det er/var tilfældet med Renault 5, og den første reaktion fra denne artikels skribent er et nej!

Der er mere frihånd i efterfølgeren til landeplagen Renault 4, der var/er den helt store sællert for Renault. 8,1 million eksemplarer blev det til, inden den sidste 4’er rullede af samlebåndet, og de der kan huske tilbage i historien vil sikkert mene, at det danske postvæsen havde købt halvdelen af de otte millioner biler.

En af de helt store forskelle fra tidligere tiders 4 til den nye model, der har helt almindelige sæder med polster.

Renault 4 som gul varebil var synonym med det kongelige danske postvæsen, men den rummelige kantede kasseform var også en populær familiebil, hvor vægten var minimal og den 4-cylindrede motor sådan nogenlunde af samme karat, og herfra er der bunkevis af forskel på fortidens 4 til den nye model 4, der hedder noget så utjekket som e-Tech til efternavn.

Fra gammel til ny

Indledningsvis skal vi sætte bilen på plads målt efter størrelse. Nutidig Renault 4 og den tidligere model ser umiddelbart ud til at være lige store. Det er ikke tilfældet. Renault 4 fra 1973 har en længde på 367 cm og en akselafstand på 240 cm, den nye model er 414 cm lang og en akselafstand på 262 cm, så ny model 4 har længere mellem akslerne end både ny Renault 5 og tidligere model 4, men oplevelsen inde i bilen peger ikke i den retning.

Opskriften er identisk med opskriften for Renault 5. To motorer og to størrelse batteri. Instrumenteringen er også det samme.

Det er nogenlunde som det hele tiden har været i en Renault 4, men det skyldes selvfølgelig bilens indre, en helt anden type sæder med polstring, hvor gammel 4’er var en gang kraftigt canvas hældt ud over en spinkel metalramme, der var lys og luft i den ældre model 4, og det kan man ikke helt sige om ny 4’er, selv om vinduesarealet er øget betydeligt fra ny 5’er.

Alt det bag rattet, betjening og instrumentering er en direkte kopi. Har man kørt Renault 5, er der ingen forskel til ny 4’er, der er klar til levering i slutningen af september måned.

Prisen for ny Renault 4, starter ved 206.990 kr. Den mest populære model forventes at blive den større model til 239.990 kr, Renault 4 er dyrere end Renault 5, og vi siger ikke for meget, når vi påpeger, at der er meget lille prisforskel fra den billigste Renault 5 til den nye pris på den billigste Scenic, og alt det handler også om danske bilafgifter.

Man kunne godt fristes til at tro, at ny Renault 4 var helt samme størrelse som tidligere Renault 4. Det er ikke tilfældet. Ny 4’er er en del større.

Når der ikke lægges voldsom høj dansk afgift oven i bilens pris, bliver priserne mere ensartede, men tilbage til ny 4’er, der giver et rigtig pænt indtryk fra start, og opskriften er hentet fra ny 5’er, to motorer og to størrelse batteri.

Det er 120 eller 150 HK, batterierne er 40 eller 52 kWh, og det er en voldsomt kontrast til oprindelig 4’er, der havde 850 kubik motor med 29 HK, det blev så langsomt øget til 38 HK i den sidste model 4, mens egenvægten på 670 kg var nogenlunde konstant.

Dermed er der også voldsom stor forskel i den vægt ,man kører rundt med i ny Renault 4, det har så ikke den afgørende forskel i trailervægt, på den nye model hedder det 750 kg, den oprindelige 4 måtte køre med 670 kg på krogen, og så kommer vi til det, der kan blive meget afgørende for ny model 4, bilens køreegenskaber.

Vi har i adskillige test af el-biler sagt mindre pæne ting om el-bilers køreegenskaber. Vi har kaldet det havregrød, hvilket betyder dårlig afstemt med en overvældende tendens til at være for hård, sådan føles det ikke med ny model 4, som ser ud til at kunne træde i karakter som en potentiel velkørende ellert.

Hvis du er fristet til ny 4’er, skal du mÃ¥ske lige overveje den næste model 4. En variant med rigtigt kludetag af typen der slÃ¥r folder ned ad taget. Det kommende kludetag er el-drevet, og vil være pÃ¥ markedet i sommeren 2026.

Læg mærke til betegnelsen potentiel. Vi har taget første skridt i retning af ros, men holder lidt igen, for en ting er en formiddag med Renault 4, noget andet er en egentlig test, hvor vi kan få bilen ud på kendte underlag af den mere kritiske karakter, men det peger i den rigtige retning, og vi kan allerede nu opfordre rigtigt mange kinesiske bilmærker til at se nærmere på Renault.

Vi runder af med det pladsmæssige. Fornuftigt bagsæde, mere benplads i 4 end i ny 5’er, det samme gælder plads til bagage, men vi mener fortsat det er stilen, der taler til fordel for ny 5’er.

Hvilke af de to nyheder kommer så til sælge flest biler? Det umiddelbare bud vil være den nye Renault 4, der ligner en velfungerende og tilpas rummelige ellert til bykørsel.

Fortiden genoplives hos Renault. Først kom den nye model 5, og i slutningen af september er den nye model 4 klar til levering.

Pin It on Pinterest