Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

9. October 11:02 by Jørli Petersen

Så sker der noget ….

MG4 har fået en meget attraktiv pris. Nu hedder der under 200.000 kr, og det er for en de-luxe udgave med stor batteripakke.

Det er både med livrem og seler, for den nye og meget uvelkomne prisnedsættelse, styrer direkte mod den dato, hvorfra bilpriserne fortsat er meget usikre, men frem til nytår, har MG fået en rigtig attraktiv model på programmet.

Faktisk er MG4 en af de få ellerter, der kan få os til at kaste et forsonende blik på en ellert, den praktiske 5-dørs i den helt rigtigt størrelse, har pludselig fået alle trumfkort på hånden.

Først og fremmest en pris under 200.000 kr.

Ny pris på MG4 er 199.999 kr, og det er ikke bare en skrællet basisudgave af MG4, der pludselig er dumpet 20.000 kr på prislisten, så den nu indtager en flot placering blandt de ganske få ellerter, som dags dato har en listepris på 200.000 kr eller derunder.

Den model der koster under 200.000 kr, er MG4 Luxury. Motoren kender vi, det er den kendte Bosch-motor på 204 HK, men det er også værd at se nærmere på batteripakken, der er på 64 kWh, og foruden en WLTP rækkevidde på 450 km, placerer det samtidig MG4 til under 200.000 kr som den mest rummelige, ligesom det er den ellert til under 200.000 kr, der kører længst på en opladning, samtidig med bilen er veludstyret, og har en fornuftig garanti.

Vi drister os samtidig til at påstå, at MG4 er den mest velkørende af alle ellerter med et officielt prisskilt under 200.000 kr, skarpt forfulgt af Renault 5.

Personbiler til 200.000 kr eller mindre

MG4 Luxury 199999
BYD Dolphin Surf 149995
Citroen e-C3 159990
Citroen e-C3 Aircross 199990
Fiat Panda 189990
Hyundai Inster 169995
Nissan Micra 199900
Renault 5 189990

 

MG tager et lille forbehold i den prispolitik, der er gældende de næste måneder. MG oplyser, at den nye pris kun gælder for biler, der er på lager, men MG har så vidt vi ved et ganske stort lager i Europa, så det er bare med at komme til fadet, for lige nu ligner MG4 den mest oplagte ellert til de bilkøbere, der er på jagt efter en praktisk familiebil på el.

Hvis du ikke har helt styr på, hvilke biler som netop nu koster mindre end 200.000 kr i billigste udgave, giver vi lige en hjælpende hånd. Lige nu er der otte ellerter, der kan købes til en pris under 200.000 kr, og så hejser vi en lille advarsel, for flere af disse bilmærker har også travlt med at lokke med leasingpriser, men en tre-årig aftale på en af disse billige ellerter koster typisk omkring 100.000 kr, og med så gunstige listepriser skal man lige regne efter en ekstra gang.

Renault satte pludselig priser på med 5000 kr, fordi garantien skulle være bedre, men den franske 5’er er alligevel den eneste konkurrent til MG4 når det gælder køreegenskaber blandt ellerter.

Når de tre år er gået, står du tilbage med ingenting. Hvis ud har købt bilen til mindre end 200.000 kr, har du ganske sikkert en brugtværdi, der netop repræsenterer de 100.000 kr, – måske mere. Og yderligere prisfald på disse billigste biler? Vi gætter på meget begrænsede prisjusteringer hvis nogen, og husk så, vi ved ikke, hvad der sker med bilafgifter fra og med 1. januar 2026.

På listen over nye ellerter med lav pris er tre biler, som ikke kan leveres dags dato. Det er nye modeller, der er på vej, men som vil kunne monteres med nummerplader i løbet af de næste par måneder. De tre er BYD, Fiat og Nissan.

Nissan Micra er en anden udgave af Renault 5, men den er dyrere, men holder sig akkurat under 200.000 kr. Bilen er endnu ikke i Danmark.

Pin It on Pinterest