Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

3. November 10:59 by Jørli Petersen

Eludgave som frontløber

Mercedes nye model GLC kommer fra start kun som el-bil. Senere kommer der både benzin- og diesel.

Mercedes er klar med en ny GLC, og til de der kikker lidt opgivende på nyheden, kan vi sige bare rolig, – den kommer også med forbrændingsmotor, for det helt store marked hos Mercedes er både diesel og benzin, mens alt det med el mere er et nicheprodukt, hvis vi ser på det samlede antal producerede biler.

Om Mercedes så henter ny GLC 220D eller 450 hybrid til Danmark, er endnu uafklaret, men her er hvad vi foreløbig ved om den første nye model GLC, som indtil videre er en ellert.

Først prisen. 669.900 kr plus det løse, og det løse er alt det ekstra der frister, når man ser nærmere på de mange muligheder, så der er både AMG-udgaver (udstyr) store og knap så store fælge, mængder af muligt luksusudstyr både inde og ude, men model GLC 400 4Matic frister med 489 HK og 800 Nm.

Ikke så dårligt, og når man samtidig kan blive løftet til 100 km/t på 4,3 sekund, og har mulighed for at tømme batteriet på rekordtid med en tophastighed på 210 km/t, giver det pludselig mening, når vi for kort tid siden har passeret stribevis ledige ladestandere på de tyske motorveje, hvor ventetider på opladning er et ukendt fænomen uden for de absolutte højtider.

Batteripakken der skal tømmes, er på 94 brugbare kWh, bilens fysiske størrelse er 485 cm i længde og akselafstanden minder mistænkeligt om det, man også kan finde på en Vito, vi er tre centimeter under de tre meter, og bilen vejer i basisudgave 2535 kg, mens totalvægten siger 3040 kg. Rigtigt mange kilo der drives rundt med elektriske motorer.

Vi kan også oplyse en trailervægt på 2400 kg, og fordi vi lagde ud med prisen på en Mercedes GLC, giver det mening at se nærmere på priserne på GLC i det store udland, hvor det fortsat er de klassiske varianter, der er i overtal.

På Mercedes eget hjemmemarked i Tyskland koster den nye elektriske GLC fra 67.800 Euro. Prisen på den eksisterende model GLC med forbrændingsmotor starter ved 54.000 Euro, så vi taler om en prisforskel på næsten 14.000 Euro, en prisforskel på mere end 100.000 kr, så hvis man vælger el i Tyskland, skal man ”ville” en ellert.

Den nuværende model GLC fås med to størrelser dieselmotorer. Begge 2-liter med modelbetegnelse 200 og 220D. På benzinsiden bliver vi lidt bløde i knæene, når vi får øje på en 3-liters 6’er, som i hybridudgave lægger 367 HK plus 23 ekstra fra hybriddelen. Dieseludgaven yder i mindste version 163 HK plus de samme 23 ekstra heste fra hybridmotoren. Den nye model GLC forventes at få nogenlunde samme data som den nuværende model. Måske med forbedret hybrid som den vigtigste forbedring.

Prisen på ny GLC starter ved 670.000 kr, og prisen holder også efter nytår, da alt omkring ny bilafgifter er skudt til hjørne. Prisen på benzin- og diseludgaverne er ikke kendt endnu, men i Tyskland er det elbilen, der er klart den dyreste.

Pin It on Pinterest