Alletiders oldtimer

Renault Danmark har overhalet Renault-fabrikken med en Renault 4 som varebil. Renault er først klar med en fabriksbygget varebil senere i november, hvor den danske varebil er klar til salg.
Der er vel tre ikoniske varebiler, der har slidt på de danske gader og veje. De to var meget synlige hos det tidligere postvæsen, og de to må være Bedford og Renault 4.
Bedford med skydedøre til kabinen og Renault 4 med ekstra stort varerum, nærmest som en slags ekstra stor kasse, og nu er sidstnævnte tilbage, og selv om Renault allerede har trukket tæppet fra Renault 4 fuldt elektrisk van, er det ikke den sidste model.
Den Renault 4 Van der er præsenteret, er en dansk ombygget personbil. I al hast har man fået den midtsjællandske karrosseriombygger til at fikse noget varevognskit til Renault 4, for selv om det er længe siden Renault 4 hærgede de danske veje og kantsten, skal der smedes mens det berømte jern er varmt.
Og så er festen omkring Renault 4 Van slet ikke slut. Den danske debut for Renault 4 Van fandt sted en uge før Renault selv viser den fabriksombyggede 4 Van i Lyon, Frankrig, og det store spørgsmål til Renaults udsendte var selvfølgelig, hvad man kan forvente af en fabriksombygget Renault 4 Van.

Her vil der være forskel på den danske og den fabriksbyggede varebil.
Bliver det en varebil med ekstra stort varerum, som vi har kendt det fra de mange gule postbiler, eller holder Renault fast i karrosseriet, som vi kender det, og de danske Renault-folk mener, at der ikke er ændringer på den meget nært forestående fabriksbyggede Renault 4 Van.
Prisen på den dansk ombyggede varebiler er 171.000 kr før moms. Bilen er naturligvis helt som vi kender det fra personbilen, der er ikke pillet noget ud af bilen bortset fra bagsædet, udstyret er det samme, herunder bilens sikkerhedsudstyr, og hvor stor forskel er der så til den kommende fabriks-varebil?

Varerummet i Renault 4 er mere end fornuftigt til en lille varebil til bykørsel, og så skulle ladekablet ifølge Renaults egne folk på Fleet udstillingen være standardudstyr.
Svaret må vente, det samme gælder prisen på fabriksudgaven, og måske kommer den fabriksbyggede model slet ikke til Danmark. Det hele handler om pris.
Det man med sikkerhed kan sige må være, at prisen på 171.000 kr før moms, ikke ser ud til at være helt galt afmarcheret, og så tør vi påstå, at der er noget mere komfort og udstyr i den ombyggede danske personbil, men indtil videre må vi vente i spænding, også på et tidspunkt for mulig dansk lancering, for hvis vi kender det franske bilmærke korrekt, så skal de første biler ud på hjemmemarkedet. Først når de franske forhandlere har fået hvad de ønsker, kikker man ud over landets grænser, og her er lande som Danmark og Norge forrest i køen til en elektrisk Renault 4 Van, hvis prisen vel at mærke er fornuftig.

Prisen på den dansk ombyggede Renault 4 Van er 171.000 kr før moms. Prisen på den fabriksombyggede varebil er ukendt, og det samme gælder for bilens udstyr, nyttelast og komfort.
