Vare- eller personbil

VW Buzz er superpopulær i Danmark. Bilen ligger i top både som person- og som varebil, og samlet blev der sat danske nummerplader på 6510 Id.Buzz i 2025.
Det er ID.Buzz, der pænt sagt har holdt rumpen oppe på VW, hvis vi ser på sidste års salg af varebiler.
ID.Buzz er nummer to på listen over varebiler i 2025, den er kun overgået af Ford Transit, men der er solgt flere Buzz, end der er solgt Transportere, og det er der mange gode grunde til, men til forskel fra både Ford og VW, er ID.Buzz en el-bil, hvor de to større typer varebil har den fordel, også at kunne købes med dieselmotor, men fortællingen om den mest solgte VW varebil i 2025 er slet ikke forbi.
Buzz klarede sig også flot som personbil, der blev solgt eller hængt nummerplader på hele 4492 biler, et tal som akkurat ikke rækker til en placering på sidste års 10 mest populære personbiler, men hvis vi så lægger de 2018 gang ID.Buzz, der er solgt med mere kulørte nummerplader, ville Buzz springe højt op på listen, hvis der var en form for fælles hitliste over populære biler i Danmark.

VW ID.Buzz med fabriksmonteret skillerum. Tjek lige det bagagerum, og tjek også den lave læssehøjde.
Året 2026 er samtidig startet ganske flot, ID.Buzz er nummer to på listen i januar med samlet 367 nye biler, og måske kan den seneste nyhed gøre Buzz en tand mere populær, men det store problem må være, om bilen skal kaldes for en personbil eller varebil?
Nyheden stammer fra VW’s afdeling for varebiler, – det VW kalder for Nutzfahrzeuge, og som sådan hører den vel hjemme i afdelingen for varebiler i Tyskland, men i Danmark vil bilen være mindre oplagt som varebil, samtidig med den godt kunne friste en del af de mange, der vælger ID.Buzz som deres personbil.
Den nye model er 5-personers. Det gør bilen til mandskabsvogn i Danmark, og selv om bilen er en ellert, har det voldsomme skattemæssige følger, så elektriske mandskabsvogne er ikke specielt attraktive, ligesom man skal tage i betragtning, at mandskabsvogne netop er biler, hvor man skal flytte personale over længere stræk, og så visner ideen om en ellert. Prøv at tænke tanken om fem murersvende, der først skal vente på en ledig ladestander, hvorefter man skal oplade ellerten, et regnestykke, der vender den tunge ende voldsomt nedad.

Set oppefra kan man se den 5-personers kabine, forekommer helt normal i størrelse. Som mandskabsvogn vil det være luksus ud over alle danske grænser.
Men som personbil, vil et aflukket bagagerum bag de fem sæder være oplagt for mange. Løsningen er meget enkel, man undlader den sidste række sæder, så bilen kun er 5-personers, derfra har VW monteret bilen med et fuldt flytbart skillerum, en form for ekstraudstyr der er fabriksmonteret, og skillerummet leveres af en af de mange samarbejdspartnere, der har været en del af VW’s netværk, i dette tilfælde i mere end 70 år, så parterne kender hinanden.
VW oplyser også, at skillerummet skulle være ganske lydtæt, og det betyder, at hvis man fylder bagagerummet med hunde, høns eller andet levende kræ, skulle køreoplevelsen være særdeles lydsvag, når bilen er forsynet med det nye skillerum, som naturligvis har en merpris, men i Danmark vil det være en merpris oven i en 5-personers, som på papiret er billigere end en standard Buzz med fuld sæderække, så den nye type VW ID.Buzz blafrer i vinden, for er den en varebil, eller det i virkeligheden er interessant type dansk personbil, hvor man får bagageplads og lav læssehøjde for alle pengene.

Billedet af denne Buzz er lidt af en griner, for en ellert med en stor hestetrailer på krogen hænger slet ikke sammen. Men hvis man tænker bilen som ny type personbil, vil den kunne klare et ridestævne i nabolaget, hvis man vel sat mærke vælger den rigtige type Buzz til skillerummet, for der er forskel på hvor stor trailervægt man må hænge på bilen. De fleste udgaver af Buzz er ponytrailere, denne model må køre med 1600 kg der er max, og det betyder en krikke plus trailer, diverse lædervarer, foder, strigler og hø. Hvis man som bilen på billedet vælger en campingvogn, skal man også være varsom med den samlede vægt.
