Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

19. March 08:23 by Jørli Petersen

12 år er lang tid

Det er længe siden vi har hørt noget alvorligt nyt fra franske DS, men nu skal en ny DS7 forsøge at puste liv i det næsten glemte bilmærke.

Hvis vi spørger danske DS, skulle der være tre modeller på det danske marked. DS4, DS7 og DS8, men går vi til stålet, er det tilsyneladende DS8 der kan købes, og så er det tilsyneladende en ny model 8, der er på vej til priser fra 415.000 kr.

Det er heller ikke et bilmærke, der har gjort meget væsen af sig de senere år. Efter en ganske flot intro, hvor især den mindste model DS3 fik ganske pæne salgstal, gik det nærmest i sort, da DS pludselig skulle være noget særligt, noget de la france eksklusivt, noget med egne forhandlere, dybe tæpper i udstillingen, DS ønskede tilsyneladende at dyste med bestemte tyske bilmærker, og hvis vi skal være helt ærlige, kan vi da godt skrive, at franske biler altid har været meget misundelige på de tyske luksusmærker, noget med stjerner og blå-hvide farver, men uanset hvad man har forsøgt sig, har man aldrig rigtigt kunnet konkurrere.

Den store model DS7 er foruden den nævnte DS3 vel det nærmeste, vi kan kalde en pæn dansk succes, men den kom i 2014, og 12 år er meget lang tid.

Det er al mulig grund til at være ekstra opmærksom, når der er nyt fra DS, der er Citroen-designernes legeplads. DS byder altid på noget spændende og anderledes.

Men nu skal bilen endelig have en gevaldig optur med en helt ny model. Ny DS7 til det danske marked er en ellert. En ellert i luksusafdelingen og en ellert med franskbyggede batterier, – og om det er batteriernes oprindelse, der gør noget særligt ved rækkevidden, er i skrivende stund usikkert, men det siges, at bilen kan klare 740 WLTP kilometer, og det er ganske flot.

Ny DS7 er vokset en anelse i de 12 år, nyheden har været under planlægning, højde og bredde er det samme, bilen er stadig en såkaldt kompakt type SUV, men bilen er vokset med syv centimeter i længde, akselafstanden har fået ekstra fem, og det er med til at give plads til de franske batterier, der er på hele 97,2 kWh, og så har vi ikke data på bilens vægt, men sådan en batteripakke har det med at veje en del.

Ny DS7 kommer i tre varianter. Med 230 HK, med 245 HK og topmodellen med træk på alle fire kan prale af 350 HK. Det skal også med i betragtning, at også el-motorerne er bygget i Frankrig, og så kunne man fristes til at tro, at DS7 var en ægte fransk bil, men det er ikke tilfældet.

DS7 er ikke længere topmodel hos DS, en ny model 8 er allerede på vej, men DS7 skal være den model der sælger. Vi forventer priser der starter omkring 350.000 kr.

Ny DS7 skal bygges i Italien. Af alle steder på Melfi-fabrikken, der er en meget kendt Fiat-fabrik, og det er vel lidt af en overraskelse, at noget såkaldt luksus-Citroen skal bygges i Italien.

Det er ikke sat dato på dansk introduktion af ny DS7. Prismæssigt gætter vi på noget med 350.000 kr og opefter, topmodellen hos DS koster som nævnt fra 415.000 kr, og så kan vi også oplyse, at DS7 skam også fås med noget benzinmotor i snuden, men det er Stellantis kendte 1,2 motor, der pludselig dukker op i noget DS7, her skal benzinmotoren trække en generator, som igen skal producere strøm til køretøjet, og den løsning lyder ikke specielt tiltrækkende.

Det gør til gengæld designet på DS7. Det er her vi skal finde lækkerierne, DS er Citroens designmæssige legeplads, der endelig præsenterer noget nyt, og så skal man slå ørerne ud, for det kan blive rigtigt spændende, både inde og ude.

Når vi kredser lidt om den stille eksistens for bilmærket DS, er det med god grund. Sidste år blev der kun hængt danske nummerplader på to nye DS fra de i alt fire forhandlere, og så skal vi også nævne, at der cirkulerer fotos af noget meget spændende DS, en såkaldt model 21, noget ægte retro, og hvis det viser sig, at være noget der bliver til virkelighed, vil det for alvor kunne revolutionere bilmærket DS.

Alle nye danske modeller fra DS er ellerter, og så vidt i kan se, er der heller ingen spændende modeller med benzinmotor i det store ud land. Vi må også konstatere, at DS ser ud til at have opgivet luksuskampen med et par meget kendte tyske bilmærker.

Pin It on Pinterest