Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. April 09:16 by Jørli Petersen

Maveplasker på 100.000 kr

Det kan se ud som om Nio endelig mener det alvorligt. Priserne er pludselig kommet i et leje, hvor man pludselig dukker op i prismæssige sammenligninger. Denne ET5 er mærkets billigste model.

Nio har en kort men alligevel broget historie i Danmark. Først dukkede Nio op, etablerede et såkaldt dansk importfirma, hvorefter de forsvandt igen. Så interessant var det danske marked trods alt ikke. Ikke var det noget helt andet der var galt? Noget med pris?

Så dukkede Nic. Christiansen gruppen op, og som man har gjort så mange gange før i Kolding, nappede man Nio, så lidt frækt kan vi nu sige, at Hyundai også sælger Nio, for Hyundai er fortsat det store dyr hos Nic Christiansen.

Samtidig er Nio ved at etablere sit danske forhandlernet. Igen kan man sige. Første showroom findes i København, nærmere betegnet på Englandsvej, hvor alle bilmærker efterhånden er stimlet sammen, flere forhandlere skulle dukke op i løbet af indeværende år, således at Nio får en noget bedre geografisk dækning, mens man på nuværende tidspunkt har servicepunkter fire steder rundt i landet, og dagens modelprogram består af to modeller. Eller er det fire?

Nio kalder frisk og frejdigt ET5 som stationcar for en selvstændig model, den har vi hørt før, men vi har også en lille model med navnet Firefly, der er Nio’s såkaldte lavprismærke, og på den måde har vi dagens store nyhed, en gedigen prisplasker fra Nio.

Nio EL6 er Nios type SUV, der også må have et stort rødt mærke på bunden, efter den prisplasker man har foretaget.

Vi taler om prisfald på 100.000 kr og op til 165.000 kr.

Siden Nio dukkede op på en el-biludstilling i Danmark, har vi haft den opfattelse, at Nio designmæssigt var en streg over det almindelige fra Kina, men bilerne var alt, alt for dyre, og således dømt til en meget beskeden position på det danske marked, men mindre man ønskede at gøre som Xpeng, holde alt for høje listepriser, for så at lokke med helt anderledes gunstige leasingpriser, og på den måde finde en plads på det danske bilmarked.

Billigste Nio har indtil i dag kostet 450.000 afrundede danske kroner. For de penge fik man en ellert med stor motor, et batteri på 73 kWh, en rækkevidde på 456 WLTP kilometer og en garanti der ligner det, vi kender fra de fleste med fem års garanti og otte år batteripakken.

Denne model til tidligere 450.000 kr er en klassisk 4-dørs sedan, modelnavnet er ET5, og denne bil koster nu 349.900 kr.

Se det er da en prisbasker, man kan forholde sig til. Ikke noget med at fedte rundt med et par tusinde!

Samme ET5 4-dørs sedan fås også med større batteripakke der giver en rækkevidde på 590 km, her hedder dagens pris nu 389.900 kr, et prisfald på hele 160.000 kr, og ser man på dette prisfald, er det naturligvis den rene maveplasker, men man kan også med rimelighed spørge, hvordan man kunne få en beskeden smule ekstra batteri til at koste imponerende 60.000 kr. Her var Nio helt i særklasse.

EL6 med stort batteri og masser af maskinkraft koster nu 430.000 kr i dyreste udgave. I går var prisen 590.000 kr.

Det store eller skal vi kaldet det imponerende store prisfald, gælder også for den næste model, der heder ET5 Touring, eller stationcar. Her er der tale om samme store prisbaskere med priser på 360.000 kr og 400.000 kr for den model med stort batteri. Prisfaldet er her på 105.000 kr.

Topmodellen hos Nio er EL6, en såkaldt type SUV, her genfinder vi batteripakken på 73,5 kWh der giver 406 WLTP kilometer, prisen er dags dato 389.900 kr mod tidligere 490.000 kr, mens den store model Long Range med 90 kWh batteri og 529 WLTP kilometer er nedsat til 430.000 kr mod tidligere 590.000 kr, igen en prismæssig maveplaster på 160.000 kr.

Med den nye voldsomme tilpasning af priser, nærmer Nio sig sine naturlige konkurrenter, der både er Xpeng, Zeekr og til dels Polestar. Zeekr er så ny på det danske marked, at det er for tidligt at sige noget om mærkets prisstruktur, mens Xpeng og Polestar begge klamrer sig til de oprindelige og alt for høje listepriser, samtidig med de giver gode tilbud på leasing, men nu hvor der er kommet et ekstra kinesisk bilmærke i søgeren, skal vi især være opmærksom på leasingmarkedet, for de nye priser fra Nio, er næppe det sidste, vi har hørt fra det kinesiske bilmærke med Hyundai ved rorpinden.

Hvad man kan sige om Nio næsten voldsomme tilværelse på det danske marked.

Naturligvis er det priserne der falder i øjnene. Vi har flere gange beskrevet Nio som værende alt for dyre, men nu skal vi se det kinesiske bilmærke på en helt anden måde, men vi mangler efterskriften på den nye prispolitik, for hvad sker der med Firefly, der er den lille såkaldt prisrigtige stedsøn til Nio.

Her er prisen stadig uændret og dermed i søgelyset, og som vi skrev da vi testede Firefly, – prisen placerer bilen uden for den række biler, der naturligt sammenlignes med priser på 200.000 kr og lavere. Dagens pris på Firefly starter ved 210.000 kr.

Nio er lidt smartere end generelt for kinesiske biler, men priserne var været helt ude i kampen, men alt det er nu ændret betydeligt, og flere forhandlere er på vej.

Pin It on Pinterest