Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

8. May 12:42 by Jørli Petersen

Billigere benzin og diesel

Et borgerforslag kan nu tvinge landets politikere til at tage stilling til billigere benzin og diesel. Det nye forslag har allerede flere end 10.000 underskrifter på mindre end to dage.

Med rekordlange forhandlinger om regeringsmagten i Danmark, fortoner politikernes gyldne løfter om (måske) billigere benzin og diesel sig i forårstågerne.

Samtlige politikere dukker hovederne og henviser til igangværende forhandlinger, og så længe Mette kan holde fast i rollen som kongelig undersøger, er der ikke udsigt til noget som helst.

Herfra følger næste spørgsmål. Hvis det bliver den forventede 4-parti regering med Enhedslisten som støtteparti til SF og Radikale, bliver det næppe til noget, der bare ligner billigere brændstof til de mange bilister, der hver dag tvinges til at betale mere end 16 kroner for en liter benzin, og en slat mere for en liter diesel.

Det er pludselig blevet kostbart at køre til og fra arbejde, og lige nu er det kun danskere med ærinde i Sverige, eller de der bor tæt på Tyskland, der har adgang til billigere brændstof, men nu tvinges landets 179 folkevalgte til at tage stilling. Også de fire fra Nordatlanten.

Et borgerforslag fremsat den 6. maj stiller forslag om dansk benzin og diesel skal gøre billigere. Forslaget, der skal bringes til afstemning, henviser til EU’s minimumssatser for afgift, en afgift der netop nu er 2,68 kr for en liter benzin og 1,80 kr for en liter diesel.

Samtidig skal moms på brændstof nedsættes til EU’s minimumsafgift på 15 procent, og hvis forslaget bliver vedtaget af de folkevalgte, vil prisen med et trylleslag falde til 11,67 kr på en liter benzin.

Regnestykket er følgende med udgangspris på en aktuel literpris på 16,25 kr for en liter benzin. Den danske afgift er netop nu et sammenrend af energiafgift, Co2-afgift og en NOx afgift, før der beregnes moms af det hele, og literafgiften af disse tre før moms er 5,53.

En liter benzin uden moms står netop nu i 13.00 kr. Minus danske afgifter falder literprisen til 7,47 kr, men så er der EU’s mindsteafgift, så nu er prisen tilbage på 10,15 kr, og tilsat den foreslåede moms hedder literprisen nu 11,67 kr mod udgangspunktet på 16,25 kr.

Nedslaget for diesel bliver endnu mere tydeligt, men hvis forslaget glider igennem Folketinget, vil det kunne mærkes, når danske billister lægger vejen forbi tankstationen.

Hvad der sikkert er en overraskelse for mange vil være, at EU har indført mindstekrav til nationale afgifter og national moms.

Det store spørgsmål må være: Hvorfor skal EU blande sig i medlemslandenes afgifter i det hele taget, og hvorfor skal EU blande sig i medlemslandenes moms?

Her vil EU sikkert henvise til den såkaldt grønne omstilling, men hvorfor må de enkelte lande ikke selv bestemme, hvordan man vil leve op til de målsætninger, der er vedtaget af medlemslandene i fællesskab.

Men at tænke sig: En liter benzin til 11,67 kr!

Er det så realistisk? Vurderet ud fra de udsagn vi kunne opsnappe under valgkampen, var der fuld gang i politikere, der tog opstilling på tankstationer og talte positivt for lavere afgifter. Også politikere fra Socialdemokratiet og Venstre var positive, og så burde den jo være hjemme.

Men er den?

Efter valget har den stadigt forenede SVM regering sagt nej til lavere afgifter, men nu bliver alle partier tvunget til at tage stilling.

Borgerforslaget er fremsat af Morten Messerschmidt, og på den måde får forslaget en politisk vinkel, men det har det allerede, og som det forlyder i borgerforslaget, skal den reducerede afgift indføres hurtigst muligt, og det vil sige dagen efter kongen har underskrevet den nye lov.

Det kan vi ikke nå, vil det sikkert lyde fra de mange embedsmænd, alle DJØF’fere naturligvis, men de kan i mangel af bedre og udeblivende tiltag i lovarbejdet, allerede nu gør sig klar til at trykke på startknappen.

Her fra redaktionen, har vi allerede været forbi Borgerforslag.dk.

Pin It on Pinterest