Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

28. May 09:43 by Jørli Petersen

Klar til Alpine

Det ligner den mindste af fire gange Alpine, der skal lokke danske bilkøbere til de franske bilmærke, der bygget sjove og velkørende biler.

Fra nul til fire. Det er opskriften på genopstandne Alpine, der er Renaults afdeling for særligt velkørende biler, og efter lang tids udelukkelse fra det danske marked, er Alpine nu tilbage.

Nyheden er ikke uventet her til lands, men en ting er, at Alpine meddeler bilerne er på vej, noget helt andet er, at nu er nu, og fra første week-end i juni måned, skal fire forhandlere i henholdsvis København, Odense, Aarhus og Herning løfte den tunge byrde, og gøre det spændene franske mærke synligt på de danske gader og veje, og de fire lægger ud med to.

To modeller fra Alpines ganske interessante modelprogram.

De to er A290 og A390. Priserne starter ved 265.000 kr for billigste udgave af A290, og 510.000 kr for den billigste udgave af A390.

Den store model Alpine er en selvstændig model fra den lille fabrik, der ligger idet franske østersområde.

I bedste nuværende danske stil, har det franske mærke valgt at lægge forsigtigt ud med et par ellerter. A290 er en særlig udgave af Renault 5, og det er ikke kun en Renault 5 med let ændret udstyr, andre lygter og en anden farve, der er ganske stor og afgørende forskelle på netop Renault 5 og Alpine, man har tilsyneladende taget opgaven ganske alvorligt i Dieppe, hvor Alpine skruer sjove bilen sammen i meget diskrete omgivelser, og så vil Renault og især Alpine fans og vel især potentielle Alpine fans pege på noget skummelt, for hvorfor kører en F1 racer fra Renault/Alpine ikke længere med Renaultmotor? Et rigtig godt spørgsmål. (I parentes – Mercedesmotor – parentes slut).

Men tilbage til de nye modeller. A290 kommer i to udgaver med 180 og 220 HK. I sig selv ikke noget særligt for en helt ny ellert, hvor en 204 hestes motor fra Bosch er dagens standard, men det er alt det andet omkring motoren, der får en Alpine til at skille sig ud.

Der er pillet, skruet og ændret på standardvaren, før den får lov at køre med et Alpine skilt for og bag, og skal vi pege på en enkelt model fra det nye Alpine program, må det være netop den småfrække A290 til 265.000 kr, der ligner noget, der kan lokke en dansk bilkøber.

Priserne på den store Alpine lægger ud ved 510.000 kr.

Hvis man er mere ved muffen, og gerne vil have et alternativ til den kiksede Ferrari Luce til 4,6 million kroner før danske afgifter, kan man tage et kik på A390.

Her begynder det for alvor at ligne noget ægte Alpine. Den sporty fastback er en selvstændig model fra Alpine, begge modeller trækker på alle fire, og det hedder 400 og 470 HK.

Der er kun een batteripakke til den store Alpine, der står 89 kWh på bilens dataark, det skulle give 551 eller 497 såkaldte WLTP kilometer, men pludselig er det af mindre betydning, om det er 500 eller 50 ekstra kilometer, nu er det også oplevelse af spændende ellert, der skal få det danske folk ind bag rattet, men de super ivrige der har blikket stift rettet mod den store GTS udgave af A390 må hoppe i en svalende sø i nærheden, for den store model til 600.000 kr kommer første sidst på året.

Men summa summarum. Fire nye Alpine forhandlere. Fire modeller og fire priser og to biler ligner helt ægte Alpine.

Den rigtigt frække påstand må være, at her er der (endelig) en chance for at få noget, der kan minde om en velkørende ellert.

Det vi mangler hos de nye danske Alpine forhandlere, er den eftertragtede A110. En rigtig frækkert med centermotor, plads til to, 1,8 liters 4-benet motor, 7-trins automatkasse af typen dobbelt-kobling og motorydelse fra 252 HK i grundudgave til 345 HK i den mest bissede fabriksudgave.

For at gøre det endnu mere morsomt kan vi nævne, at akselafstanden er på 242 cm, det gør bilen meget velegnet til at sno sig lidt på sjove bjergetaper, og så er basisvægten på den mindste model 1200 kg, og endda 50 kg mindre på topmodellen med 345 HK, og så er vi for alvor på plads i en bil, der er meget sjovere end de fire ellerter, for slet ikke at tale om den kiksede Ferrari Luce.

Et godt tip til nysgerrige. Tjek lige den frække udstødning på Alpine A110!

Skal vi kalde denne A110 en helt ægte Alpine. Ikke noget med ellert, – tjek bare den udstødning. Den mulighed mangler vi på det danske modelprogram, men bilen kan sikkert bestilles hjem hos de nye fire.

Pin It on Pinterest