Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. June 13:18 by Jørli Petersen

Zeekr’s stationcar

Zeekr er et bilmærke, vi skal tage alvorligt, og mellemmodellen med tilnavnet 7, er mærkets trumfkort, og det er netop denne model, der nu kommer i en såkaldt GT-udgave.

Zeekr er et af de bilmærker, vi skal holde øje med på det danske marked. Netop nu har de kun en enkelt model i det, vi vil beskrive som en nogenlunde acceptabel prisklasse, men går man lidt højere op, er der for alvor lukket op for godteposen, og senest har vi haft mærkets topmodel 001 til test, du kan finde anmeldelsen fra startsiden.

Vi går også og pusler med et test af det, vi indledningsvis beskriver som mærkets mest interessante model, læg så det i det du selv synes, men det er også en kendsgerning, at en model 7 med tilnavnet GT ikke kun er op vej, det er også en model, der allerede har lagt 500 underskrevne slutsedler i en bunke på hovedkontoret, og det er meget mere end et flot resultat af et kinesisk bilmærke, der godt nok er Volvos luksusmærke, men også et relativt ukendt bilmærke, men den 23. juni er der officiel premiere på ny model 7GT, der lægger ud med en pris på 325.000 kr.

Og hvad får man så for de 325.000 kr? Zeekr selv bruger betegnelsen stationcar om 7GT, den hopper vi ikke på, det er fortsat den populære SUV-stil, der regerer på denne 7GT, men for de 325.000 kr får man en rækkevidde på 519 km, 421 HK, baghjulstræk og en batteripakke på 75 kWh.

Det er også værd at bemærke, at Zeekr bygger på et 800V system, det lukker op for en teoretisk hurtig opladning, Zeekr mener man kan lade med 480 kW, hvis man kan finde en lader, der kan matche noget sådant, men det lyder da flot, og det samme gør bilens garanti på op til 10 år, så Zeekr har også tænkt sig at drille Toyota, der ellers er førerhund, når det gælder garanti og kundeservice. Det sidste må vi så se, hvordan det lander i løbet af nogle år, når Zeekr dukker op i diverse undersøgelser, men hvis man ikke synes 519 km er tilstrækkeligt til firmabilen, kan man skæve lidt til den ligeledes baghjulstrukne model Long Range, her er batteriet hoppet op på 100 kWh og prisen hedder nu 380.000 kr, men det er ikke toppen af poppen.

Hvis man er helt rundt på gulvet, og har hørt noget om Zeekr og deres luftundervogn, skal man have fingre i topmodellen med 4-hjulstræk og vilde 646 HK.

Nu er prisen røget op på 440.000 kr, men ser man på de kinesiske luksusbiler som et samlet felt, er der tale om ganske skarpe priser fra Zeekr.

Zeekr kalder nyheden for en stationcar, men det er nok at stramme den lidt rigeligt. Til gengæld er der rigeligt med hestekræfter, hvis man vælger topmodellen med plus 600 HK og luftundervogn.

Pin It on Pinterest