Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

15. July 10:03 by Jørli Petersen

Skraldespansk

10 forskellige biler fra BMW, og 10 biler fra Toyota, skal det kommende halve år kører på benzin, udvundet af spansk skrald. En form for nytænkning af skraldespansk.

BMW, Toyota, Bosch og ikke mindst spanske Repsol har indledt et interessant forsøg, som på et halvt år skal finde ud af, hvordan biler opfører sig, når de kører på ren biobenzin, og man skal især finde ud af, hvor meget CO2 der spares ved at køre på biobenzin.

Den biobenzin der er tale om, er Repsols Nexo 95. En ikke-oliebaseret type benzin, en type brændstof der fremstilles af affaldsbaserede råvarer, – som ikke er nærmere beskrevet i de oplysninger, der er strømmet ud fra de fire involverede parter.

BMW og Toyota skal teste den anderledes type brændstof. Vi gætter på, at BMW og Toyota har fordelt opgaven mellem sig fordelt på forskellige type motorer, testflåden består i alt af 20 biler, og ved at køre på CO2-fri brændstof, kan man kører videre med kendte motor i de kendte biler og med den kendte infrastruktur.

En løsning der må lyde som sød musik hos danske Energinet, som pludselig ikke behøver at lægge nær så mange tykke kobberledninger i den danske muld.

Repsol er det spanske olieselskab, der står for tilvejebringelse af de såkaldte affaldsbaserede råvarer, det er også Repsol, der står for distribution af brændstof, og det er Bosch, der står for alt med måling og dokumentation af de opnåede resultater.

Brændstoffet der udvindes og benyttes, lever fuldt og helt op til de krav, der er stillet af EU, men det historien ikke melder noget om, er mængden af det mulige brændstof der nu kendes under navnet Nexo 95. Der skal arbejdes med rigtigt store mængder affald, hvis man skal erstatte det nuværende forbrug af benzin- og diesel, og ingen af de fire parter i det nye forsøg taler om andet end et supplerende brændstof, der kan medvirke til at holde liv i de biler, der fortsat kører med klassiske motorer i år 2035 og senere.

Der er heller ikke noget, der indikerer en pris på denne type brændstof, men det er tilgengæld en god nyhed, at der eksperimenteres med nye løsninger, og netop BMW og Toyota, der samarbejder omkring brint, er måske de mest oplagte bilmærker til at gå ind i denne type opklarende arbejde.

Toyota har allerede klassiske motorer, der har erstattet benzin med brint, og brint er en kendt størrelse og en type brændstof, der arbejdes intenst på at udvikle i store mængder de kommende år.

Hvis vi drister os til at tænke på den bedst mulige løsning, må det være, at de motorer Toyota allerede har ombygget til at køre på brint, også kan køre på det nye Nexo 95 fra Repsol. Men det melder historien ikke noget om!

Pin It on Pinterest