Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

29. July 12:44 by Jørli Petersen

Fra Q8 til Q9

Man kan nok ikke kalde den nye Audi Q9 for køn, det ligner nærmere et design, der især er tilpasset potentielle købere i et land, hvor toldsatserne hele tiden skifter som vinden blæser.

Alt ser ud til at blive større, og den nye Audi Q9 er ikke kun den største Audi til dato, det er også en bil, der med en bredde på 231 cm gør Bursd.com’s artikel om danske Parkeringspladser endnu mere aktuel.

Højt hurra. Den nye A9 fås kun med forbrændingsmotor, en V6 diesel med 299 HK

I selvsamme artikel om dansk parkering og bilernes øgede bredde gennem årene, kunne vi også fortælle, at vi i flere tilfælde har måttet forlade testbiler via bagklappen, og sjovt nok var den første bil, hvor det blev en nødvendighed, en Q7, og med en bredde på 213 cm før vi beregner bredde på sidespejlene, kan vi allerede nu sætte spørgsmålstegn ved denne bils meget kritiske vilkår rundt om danske indkøbscentre og supermarkeder, og vi røber nok ikke den store hemmelighed ved at mene, at denne Q9 især er beregnet til det amerikanske marked, hvor P-pladserne er noget mere brugervenlige i al almindelighed.

Når Audi slipper ny Q9, er det også med det danske marked for øje. Officielt i det mindste.

7 eller 6-personers. Sidstnævnte er den absolutte topmodel med fuldt justerbare el-sæder på række to, og et gigantisk glastag.

Det meddeler Audi før man nøjes med en lidt forsigtig optakt, for selv om bilen skulle være til levering i slutningen af sommeren 2026, er der kun lidt mere end en måned til sommerens officielle afslutning, så det haster, selv om vi ikke tror bilen har nogen gylden fremtid i Danmark.

Lige nu kan vi kun se en enkelt oplagt købergruppe. Det hemmelige danske politik, – alle de ukendte og diskrete personer med ledning i ørerne, der lusker i kølvandet på Mette og alle andre vigtige danske politikere, og denne personalegruppe er især begejstret for Range Rover og BMW X5 med dieselmotor, ligesom en del ministre kører Mercedes S-klasse med klassisk benzinmotor.

Når bilens ydre bredde oplyses til 231 cm, er der også rigelig plads til en endog meget bred midterkonsol med tilhørende hvile til både en højde- og venstre arm.

Derfor er denne Q9 aktuel, fordi den indtil videre kun fås som mild-hybrid og med 3-liters V6 dieselmotor, der lægger 299 HK og 630 Nm. Det skulle være rigeligt til at holde trit med både Mette og den nye DN-miljøminister plus alle de andre, og hvordan de mange air-bags i Q9 vil reagere på de vilde knytnævebevægelser fra den nye kirkeminister, kan vi ikke svare på, men vi kan til gengæld sige, at der er rigeligt gode vilkår til de himmelvendte, for ny Q9 disker også op med det hidtil største glastag nogensinde i en Audi. Et glastag på hele 1,5 kvm.

Og de ydre dimensioner på Q9. Længden er 531 cm, bredden som nævnt 231 cm før sidespejle, og akselafstanden er hele 314 cm, og på den måde kunne man godt mistænke bilen for at være bygget på en VW Transporter platform, men det er nok ikke tilfældet.

Der er også arbejdet intenst med lygteteknologien, ligesom Q9 vil kunne køre selv på særlige mo
torvejsstrækninger i tre lande. USA; Canada og Tyskland.

I stedet er der lagt vægt på både komfort og gode køreegenskaber i alle typer terræn, om vi så tør anbefale denne Q9 til kørsel i en opblødt dansk skovbund i det forestående efterår er mere tvivlsomt, men hvis man skulle komme galt afsted i det åbne terræn, kan man i det mindste sidde komfortabelt og vente på redningshjælp, for Q9 kommer selvfølgelig både som 7- og 6-personers, hvor især den 6-personers ligner noget ægte luksus, der vil kunne friste mange amerikanere, – ekstra told eller ej.

At Q9 bliver bygget i Bratislava, Slovakiet, vil sikkert overraske mange, ikke noget med produktion i USA, ikke noget med at udsætte ny Q9 for de udskældte tyske lønningssystemer, der tilsyneladende er en diskutabel ting i visse tyske kredse, og mens vi hylder den nye Audi, der bliver en af de herlige modeller med rigtig motor, må vi desværre også begræde, at prisen sikkert vil gøre bilen særdeles uaktuel i Danmark, med undtagelse af den målgruppe vi har beskrevet, mens vi også kan konstatere, at den tidligere så populære ministerslæde, Audi A8, er i tydelig tilbagegang hos danske ministre.

Vi tør slet ikke gætte på prisen på denne nye Q9, der vil blive udsat for vilde danske bilafgifter, fordi denne Audi ikke er en ellert, men en såkaldt Mild-Hybrid, hvor elmotoren lægger 24 HK, men det giver som bekendt ikke lave danske bilafgifter.

Pin It on Pinterest