Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

10. August 17:50 by Jørli Petersen

Legender bliver husket

Det er ikke en ægte Lancia, men det er tæt på, for det er en helt ny model med navnet Evo 038, og dermed er bilen en hyldest til fortidens legendariske biler.

Det kniber med de biler, der både som nye betragtes som særdeles eftertragtede, og som noget ældre går over i den kategori, der bredt set kaldes legender.

Nogle af de biler der er legender og meget eftertragtede, er Lancias rallybiler. De kaldes både Integrale, nogle nøjes med Evo, men budskabet er et samme, det er rallybiler med bunkevis af kræfter og køreglæde, og i dag koster en nogenlunde velholdt Lancia Integrale fra tidligt i 90’erne mange hundrede tusinde, senest har vi set en velholdt model med 140.000 km på klokken til 100.000 Euro, og så er det man slår lidt koldt vand i blodet, for i dag bliver en bil først en ægte veteran på de danske veje, hvis bilen er 35 år gammel, så skæringsdatoen for en ægte og dermed billig veteran er netop nu sommeren 1991. Med billig mener vi hvis bilen skal afgiftsberegnes til danske nummerplader, ligesom forsikringen bliver markant billigere.

Lige på og hårdt, en nutidig type Evo med lige under 600 HK.

Der er desværre ikke noget, der tyder på, at der er nye lækkerier på vej fra Lancia. Den italienske bilfabrik ejes i dag af noget fransk – eller er det kinesisk, uanset hvad, er Lancia kommet i familie med Citroen, Peugeot og Opel, og det kan ses på modelprogrammet af såkaldte italienske biler, der er og bliver en fransk bil med et anderledes design, og der er slet ikke udsigt til Peugeot eller Citroen kunne finde på at satse deres rally-indsats på en bil med navnet Lancia.

Der er kælet for selv den mindste detalje.

Derfor må vi nøjes med denne hyldest til Lancias rallyarv. Denne model er en ny udgave af Evo 037. For at gøre bilen til noget særligt, kalder man bilen for Evo 038, og den bliver kun fremstillet i 38 eksemplarer.

Håndbygget vel at mærke, når man ser nærmere på detaljerne, kan man næsten se smedens håndarbejde og læderkunstnerens syninger, og det er der vel også råd til, når et af de 38 eksemplarer er prissat til 880.000 Euro. Så kom ikke og påstå, at legender ikke er noget fra øverste hylde.

Centermotor, træk på alle fire, og rigeligt med trykladning.

Den håndbyggede KA EVO 38 er udstyret med en 4-cylindret motor på 2150 kubik. For at gøre bilen til noget nutidigt, er motoren tilsat 48V mildhybrid, samlet ser vi oppe på 592 HK mellem 7000 og 7500 omdrejninger, mens den pumpede turbomotor også lægger 400 Nm allerede ved 2000 omdrejninger, men 580 Nm når det er allerbedst.

På alle måder en hårdt pumpet hyldest til fortidens pragtbiler, og derfor er denne da også en 4WD, ligesom producenterne har holdt sig til en 6-trins gearkasse, så man har ikke ladet sig friste af nyere typer gearkasser, og Kimera Automobili holder sig nogenlunde i skindet, når det gælder størrelse, akselafstanden er på 252 cm, – et godt stykke under det vi kender som Golf-klasse, og bilens længde er 406 cm.

Selvfølgelig skal en moderne udgave af Lancia Evo have en meget tydeligt spoiler.

Hvis du skulle undre dig over bilens dæk, er det 18 tomme forrest og 19 tomme bagerst.

Og så slutter vi med lidt tankespind om en mulig dansk pris. Prøv selv at lægge danske afgifter på 150 procent plus moms til de 880.000 Euro, bilen koster ved fabriksporten i Italien.

Officielt er Lancia i dag et bilmærke i en fransk koncern med rigtigt mange kinesiske penge, men uanset hvad, er der ikke udsigt til spændende nyt fra Lancia. Derfor er det herligt en virksomhed som Kimera Auotomobili kaster sig ud i en begrænset hyldest i 38 eksemplarer.

Pin It on Pinterest