Den ægte byellert

En helt ægte bymini med de begrænsninger alt det med mini indebærer. Men prisen på 150.000 kr eller lavere er et kæmpeplus.
Det kommer ikke bag på faste læsere, at vi har et særligt godt øje til biler, der holder til i den prisklasse, som mange nok kan kalde den nedre ende. Faktisk har vi den grundholdning, at den dårligste investering man kan foretage, er at købe et styk ny automobil, blækket på købsaftalen er ikke tørt, før de første 20.000 kr er røget ud gennem forhandlerens fløjdøre, og set på den baggrund, er der mange rigtigt gode grunde til at se på biler, der holder sig på 150.000 kr og lavere, og som tiden går, bliver netop denne prisklasse mere og mere interessant.

Det er ikke til at komme uden om, det er her ved hurtigladeren det kniber. Endnu har man ikke løst problemet med hurtig opladning på små batterier.
En af de fortsat stadig få biler i denne prisklasse, er BYD Dolphin Surf, og det meget gustne spørgsmål er vel også, om der i det hele taget været ellerter til en pris under 150.000 kr, hvis ikke netop BYD havde meldt ud i rigtig god tid, at der ville komme en såkaldt billigudgave af Dolphin, en model Surf der skulle koste under 150.000 kr.
At det tog BYD alt for lang tid at få den fikset ud til danske forhandlere, er en anden historie, men nu er den her, og den lever op til de forventninger, vi havde til bilen.

Fra start mener bilen selv den kan køre 445 km før der skal lades igen. De oplysninger man henter fra sin BYD er direkte fejlagtigt i alvorlig grad.
Vi havde ventet en ægte bybil. En smutte rundt til job, fodbold, børnehave og meget andet – bil, alle de dagligdags gøremål, hvorefter man sætter bilen i ladestikket, når dagens dont er ved sat være omme, og næste dag er den lille Surf klar til yderligere 180 km, før bilen skriger på tilslutning til et ladestik, og hvis du har godt styr på dit kørselsbehov, vil du også vide, at 180 km i bykørsel er pænt langt, men også en strækning der rækker til mange daglige gøremål, også om vinteren, hvor man selvfølgelig ikke skal regne med 180 km, der er vores opgivelse, og det vi mener langt de fleste vil kunne forvente i en dansk hverdag. Det betyder selvfølgelig også, at de opgivne 220 WLTP kilometer ikke holder i byretten, helt som det er tilfældet med alle andre WLTP-tal på ellerter, så her kan vi ikke bibringe med noget nyt.
Klassisk 5-dørs

Vi lader og vi lader, men vi kunne ikke komme højere end 46,7 kW. Bilens max er 65 kW.
BYD kører med sine egne batterier, de sælges under navnet Blade, og når vi har adskilt den lille BYD fra alle andre, kan vi også kikke nærmere på akselafstanden, der kun er 250 cm,, og det er meget lidt. Især for en ellert. Omsat til almindelig dansk, er det Polo-størrelse, vel at mærke Polo med benzin- eller dieselmotor, det betyder også, at den lille BYD ikke har problemer med at smutte rundt i byen, at den er til at parkere selv på ganske lidt plads, og så er bilens længde akkurat under frie meter, vi har ikke målt efter, men BYD selv mener det er 399 cm, og den hopper vi bare på uden ekstra kontrol.
Når vi taler lille bybil, skal vi også indstille systemet på begrænsninger. Enten går det ud over plads til bagage eller plads til mennesker, en BYD Surf størrelse lille er ikke bilen, der kan hente tre japanske turister i lufthavnen, alene de japanske normal-kufferter vil fylde hele kabinen, der naturligvis har smidig indretning, man kan inddrage bagsædet til bagageplads, som det er tilfældet i stort set alle biler, men når bagsædet er optaget, kniber det med det, der kan stables under bagklappen, så heldigt BYD har gjort lidt ekstra ud af skabe et ganske dybt bagagerum, der kan opfattes som upraktisk i hverdagen, men som helhed en ekstra god detalje, selv om man må leve med en ganske høj læssekant, der betyder, at indkøbsposen skal løftes lidt ekstra højt efter hjemkomst.
På niveau

Vurderet efter kinesisk målestok, er betjeningen af bil og skærm ikke det helt slemme, men vi endnu ikke blevet dus. Bemærk den faste underlinje på skærmen. En slags hovedmenu der er på hele tiden.
Vi har lige opfundet et rigtigt grimt begreb: På niveau! Vi kunne også have kaldt det gennemsnit, men med kun tre ellerter under 150.000 kr netop nu, er det med gennemsnit noget usikkert, men vi kunne også have fablet en halv time om det, vi forventede i forhold til pris, så derfor det lidt DJØF-agtigt begreb, og nej, vi har ikke skiftet job til Vurderingsstyrelsen.

Det kendte problem med en mini, det er altid begrænset hvad man kan medbringe af bagage.
Vi er kravlet ind i den billigste model BYD, sæderne er ganske gode, her er det nok bedre end man kunne forvente, alt det moderne sikkerhedshejs der er bygget ind i bilen, er også ganske pænt, og fungerer sådan nogenlunde, det samme gælder bilens køreegenskaber, hvor bilen er bygget ganske enkelt, ikke noget med kostbare hjulophæng der er ufølsomt afstemt af en tilfældig kineser, i stedet en meget enkel undervogn afstemt af en kineser, med et resultat der er ”på niveau”. Set ud fra noget helhed, er det ganske tilfredsstillende, vi kan undre os lidt over den måde man blander udstyr rundt i BYD biler, der er rent faktisk hverdagsting vi savner, herunder mere end en enkelt startnøgle, der er på andre områder også mere end vi kan forvente, og så er der igen den med BYD’s skærmmenu, som vi endnu ikke er kommet på fornavn med, selv om vi snart har kørt en del BYD.
Det skal også med i regnestykket, at den lille BYD er til fire personer, vi kan sagtens mase tre mindre personer ind på bagsædet, men der mangler en sikkerhedssele, så den går nok ikke, men selv om vi har omsat noget Dolphin Surf til hverdagskørsel længere oppe i teksten, er det ikke til at overse, at hurtigladning er et problem, og et meget velkendt problem for biler med lille batteripakke, her kan man endnu ikke mase en masse energi ind på sytten sekunder, det tager tid, for man skal passe på batterierne, så opladning tager tid, og derfor er der en tyk streg under alt det med bykørsel, men så kan man jo have en herlig dieseldyt holdende hjemme i indkørslen til langturen, når svigermor skal have et visit, så hver ting til sin tid, men de forventelige svage punkter på en ellert under 150.000 kr til trods, er vi af den opfattelse, at den billigste BYD absolut har sin berettigelse.
Den særdeles anvendelige bybil, og noget der kan ligne den perfekte bil nummer to.
| Rækkevidde estimeret: | BYD Dolphin Surf | ||
| By koldt vejr | 190 km | By mildt vejr | 290 km |
| Motorvej koldt vejr | 130 km | Motorvej mildt vejr | 170 km |
| Gennemsnit koldt vejr | 160 km | Gennemsnit mildt vejr | 220 km |
| Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland. |

Klassisk 5-dørs, kneben plads til fem, men kun fire sikkerhedsseler, – så det problem er løst, men praktisk bymini med en ualmindelig kort akselafstand for en ellert.
BYD Dolphin Surf
Pris: fra 149.995 kr
Pris for testbil: 155.595 kr
1 – aut
88 HK
175 Nm
0-100 km/t: 12,1 sek
Tophastighed: 150 km/t
Batteripakke 34,1 kWh netto
Spænding 400 V
Rækkevidde: 220 WLTP km
Kørevægt: 1370 kg
Totalvægt: 1.714 kg
Trailer: 0/0 kg
CO-2: 0 g/km
