MG’s klassiker

MG4 har siden bilens fremkomst været vores MG-favorit, og vel også en af de bedste kinesiske ellerter, og nu efter seneste face-lift, er den blevet endnu bedre. Klart den bedste model MG.
MG er blevet et meget almindeligt indslag i dansk biltrafik, fra den britiske sportsvogn til en kinesisk ellert er forvandlingen nogenlunde komplet, men siden vi så den første ellert, har der været ganske mange modeller, mest iøjnefaldende er vel den såkaldte power-model med 435 HK på baghjulene, det er noget, der trækker rent, når lyser bliver grønt, men nu har MG4 været så længe på markedet, at det er blevet tid til en gang opdatering, og hvor vi før har været ganske fornøjet over MG4, er vi nu kommet i den lidt underlige situation, at vi skal meddele, at MG aldrig har været bedre, og læg godt mærke til, der er ikke noget tal efter betegnelsen MG.

Bilens indre er pæn, afdæmpet og uden irriterende detaljer, som kan irriterer på den lange bane.
Vi har tidligere skrevet, at den bedste MG er en MG4, og det mener vi fortsat. Også med den nye MG4 Urban tydeligt i erindring, og skal vi være hudløst ærlige, skal vi nok engang dykke i den baggrund, der er for MG, der kan være rigtigt mange ting, for MG er og bliver et bilmærke i en meget stor kinesisk koncern, der har biler på enhver hylde og til enhver smag. Herunder biler med forbrændingsmotorer, store voldsomme pick-up modeller og meget mere, men på en eller anden måde, er MG4 den mest ærlige model MG.

Bilens egen måler siger 433 km fra start ved 100 procent. Ikke meget forbi WLTP tallet, men det holdt selvfølgelig ikke hele vejen. Vi mener 360 km er det rigtige gennemsnitlige forbrug/rækkevidde.
Forstået på den måde, at det er bilen, vi opfatter som den rigtige model MG. Der er som om bilen er udviklet og finpudset som MG, ikke noget med at hente noget ind fra andre modeller, måske endda hente en helt anden model, der sælges under andet mærke og modelnavn for efterfølgende at blive udstyret med et MG-skilt, vi opfatter MG4 som den ægte vare, og helt fra første tur i MG4 har den været vores favorit, selv om der er meget langt fra dagens MG til den oprindelige britiske, der efterlod oliespor i indkørslen, og altid burde stå med en spildbakke under motor og gearkasse, for det med pakninger var ikke lige englændernes bedste disciplin.
Sporene fra Cyberster

Skærmen og dens funktioner er velkendt MG, der er kommer mere til med årene, men vi har aldrig været vildt pjattede med selve funktionerne.
Dagens model MG4 er grundigt opdateret. Ikke så vildt og voldsomt som det sommetider kan være tilfældet med et face-lift, men når nogen påstår, at MG har face-liftet MG4 og gjort den bedre, rækker vi naturligvis ud efter et sæt startnøgler, og vi har ikke kørt mere end et par kilometer, før vi var tilbage i den harmoni, vi tidligere har følt med MG4.
Nu er det hele bare blevet et hak bedre, køreegenskaberne var fået en venlig finpudsning, det er som om man i Kina har lyttet til den kritik, der har lydt omkring den klassiske kinesiske opsætning af undervogn, – nu kan man selvfølgelig sige, at MG har lidt lettere ved at få rigtige udmeldinger, og på den måde kan vi sende en venlig hilsen til historien, vi kan også sende en venlig tanke til MG’s elektriske sportsvogn, som ganske sikkert har medvirket til at se nærmere på alt det med opsætning, for Cyberster var et absolut must for netop MG, netop denne model kunne man ikke tillade sig at sjuske med, og den kan godt have dannet lidt skole, for selv om vi ikke direkte vil mene, at Cyberster har smittet af på opdateret MG4, har omhu og metode ligger tættere på den almindelige hverdagsbil, og således er vi voldsomt fornøjet med nyeste udgave af MG4.
Alt ved det gamle

Så er der dømt familiebil.
Teknisk kan vi ikke pege i retning af de store ændringer. Batteripakke, rækkevidde, motorer, alt er som noget af det, vi har set eller kunnet finde tidligere, dagens model Premium model såkaldt LR koster 226.000 kr, og dagsprisen for billigste MG4 er 220.000 kr, så mens MG har roteret rundt med mange modeller, er det også tilfældet med priser, der har været MG4-modeller til priser under 200.000 kr, de der har købt en sådan, har set i bakspejlet lavet en god handel, og så er der naturligvis alt det med type, for MG4 er en klassisk type dansk familiebil, den er 5-dørs hatch-back, selv om MG godt kan finde på at beskrive den som meget andet, men MG4 er først og fremmest familiebil, praktisk og god uden at være firkantet.
Skal vi pege på noget, må det være det elektriske system, for 400V er så almindeligt, at det snart kalder på forbedring, og et ladetempo på 154 kW hvis bilen kan suge så meget ud af danske ledninger, er også ved at være i underkanten, men reddes i høj grad af de mangler, der findes i det danske elnet.
Men ro på. Selv om MG4 er ved at være en vejtjent model MG, er der ingen grund til at vælge noget andet. Eneste grund kan være et øget pladsbehov, for på det punkt er MG4 meget ordinær.
| Rækkevidde estimeret: | MG4 Premium LR face-lift år 2026 | ||
| By koldt vejr | 350 km | By mildt vejr | 525 km |
| Motorvej koldt vejr | 255 km | Motorvej mildt vejr | 330 km |
| Gennemsnit koldt vejr | 300 km | Gennemsnit mildt vejr | 400 km |
| Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland. |

Designet holder endnu, MG4 er en både tjekket og lidt smart familiebil, men der er først og fremmest streg under familie og bil til hverdagsbrug.
MG4 Premium LR
Pris: fra 219.999 kr
Pris for testbil: 225.999 kr
1 – aut
motor 190 HK
350 Nm
0-100 km/t: 7,5 sek
Tophastighed: 180 km/t
Batteripakke 64 kWh
Spænding 400 V
Rækkevidde 452 km
Kørevægt: 1840 kg
Totalvægt: 2213 kg
Trailer: 500/500 kg
CO-2: 0 g/km
