Næste måneds MG

Vi gør det lettere for os selv og læserne. Grå bil er model IM6, mens blå bil er IM5.
Der er ikke langt fra tanke til handling hos MG. I august meldte MG ud om to nye modeller i den øvre del af modelprogrammet, her i september er man klar med priser og udstyr, og få dage inde i oktober er der dansk premiere på IM5 og IM6 i Herning, og så snart det er overstået, står den på debut hos landets forhandlere, og på den måde har MG fået ny top på modelprogrammet.
Det der først og fremmest er interessant er prisen. Her runder vi høfligt op i den tro, at vore læsere selv kan trække en enkelt krone fra de oplyste priser, mens vi har det mere bekvemt med at taste en voldsomt masse 0’er. For.
IM5 og IM6 kommer begge i to udgaver. En såkaldt LR og en model AWD, og de to der trækker på alle fire, har fået tilnavnet Performance, og det navn giver god mening, for vi skal op på 751 HK, og det går naturligvis ud over rækkevidden, for den model der nøjes med at hedde Long Range, lever også op til sit navn, her er vi på 710 WLTP kilometer med en batteripakke på hele 100 kWh.

IM5 og IM6 er samme bil, hvis vi set på teknikken. Heller ikke hvis man vælger basismodellen, der viser flotte 407 HK.
Det hører også med, at teknikken er fra nyeste hylde, vi er på en 800V platform, de hurtigste versioner klarer 100 km/t på 3,2 sekund, mens tophastigheden skulle være fælles med 239 km/t.
Og priserne. Basis IM5 koster 390.000 kr. Med træk på alle fire og en forfærdelig masse heste er prisen steget til 430.000 kr, mens den på papiret større model IM6 starter ved 400.000 kr, mens topmodellen starter ved 440.000 kr før måtter og andet ekstraudstyr.
Vi lægger også mærke til bilernes vendediameter på – hold lige fast – 10 meter. Det er mindre end en vendediameteren for en Renault Clio, og den teknisk vidende læser har allerede luret forklaringen, bilerne har 4WS eller 4-hjulsstyring af den vanlige type, hvor baghjulene kan dreje begge veje alt efter bilens hastighed.
Endelig står den på en max trailer på 1500 kg, hurtigste ladetempo opgives til meget teoretiske 396 kW, et tempo der ikke er realistisk i Danmark de næste mange år, og herfra står den på forskelle på de to modeller. Faktisk er det yderst begrænset med forskelle. Når man ser bilerne bagfra, har IM6 en anelse højere bagparti, selv om begge modeller har noget, der ligner en spoiler indbygget i designet, samtidig med man skal øve sig godt og grundigt, hvis man skal lære at skelne de to biler fra hinanden, når de bare glide forbi på Søndergade.

Den skarpe læser vil måske have bemærket det noget anderledes logo på bilerne. Det er ikke det klassiske MG-logo, men noget helt andet. Typisk for biler fra SAIC-koncernen, her klasker man bare tilfældige navneskilte på de biler, man mener kan sælges på forskellige markeder. Men bare rolig, der står selvfølgelig MG på de biler der kommer til Danmark.
