Fem gange X5

Ganske rigtigt, hvis du har klikket på en hvid bil fra forsiden, er der ikke tale om en ny X5 men den nye iX3, der er til salg før denne nye X5, der har fået store krydser i lygterne.
Den sprit nye BMW X5 er nummer fem i rækken. Første model kom i 1999, på et tidspunkt, hvor kun meget få have tænkt tanken ”ellert”, men nu er den her. Den første fuldt elektriske X5, og mens BMW roder rundt med deres design i disse år, er navnet helt forudsigeligt. Det er selvfølgelig iX5.
Den nye X5 er ikke en del af dette års kåring af Årets Bil i Danmark 2027. Bilen er helt enkelt ikke i landet, så den kan ikke deltage, men kort beskrevet er der tale om en kæmpe-kasse, det har vi kaldt X5 siden den kom frem i 1999, nu vejer den bare mere end nogensinde, den har en rækkevidde på 845 km med modelbetegnelsen 60, hvilket betyder en batteripakke på imponerende 141 kWh, og motoreffekten fejler heller ikke noget. Hele 578 HK fordelt på to motorer og i alt 805 Nm.

Vi har ude med riven efter nutidens BMW-design, men ny iX3 er heldigvis meget anderledes. Den kan risikere at være ganske nydelig, når man oplever bilen i trafikken.
Den maksimale trailervægt siger 2700 kg, og så er ny iX5 fremtidssikret på alle leder og kanter, den kan lade med op til 460 kW, og der går mange år, før vi kan finde dette ladetempo på de danske ladestandere. Men fremtiden er sikret, hvis der skulle komme flere kobberkabler i jorden.
Ny iX5 får dansk debut på næste måneds biludstilling i Herning, men til de der ikke er så specielt interesseret i en elektrisk X5, kommer den gode nyhed lige her og nu.
Første nye model X5 er en helt ægte X5. En fræk bandit med 3-liters række-6 diesel tilsat en gang mild-hybrid. Vi kan ikke sige med sikkerhed, om BMW får sneget denne model ind på biludstillingen i Herning, der ellers er en udstilling af ellerter, men mon ikke personalet på standen ved alt om den fine nye diesel X5.

BMW som ellert bliver ikke første version på det danske marked. Før alle andre kommer en klassisk X5 med rigtig dieselmotor og masser af brum-brum.
Mere aktuel hos forhandlerne er den første helt ægte BMW iX3. Eller den første ægte 3-Serie.
Vi konstaterer, at her er designet mere rimeligt, end hvad vi ellers kan finde på diverse nye BMW-modeller, ny iX3 er kandidat til Årets Bil i Danmark 2027, og bilen er ved at være helt klar til levering i Danmark.
Også her er der tale om ganske mange kilometer på en fuld opladning, op til 900 WLTP kilometer, motoreffekten siger lige nu 469 HK, og så er der igen alt det med fremtidssikring, også model iX3 er med helt fremme, maksimalt ladetempo er på 400 kW.

Begge nye BMW-ellerter er fremtidssikret langt ud over det vi kan forvente i rigtigt mange år i Danmark. BMW’s nye modeller kan lade med et tempo, vi må kikke forgæves efter i mange, mange år.
