Fætter-kusine fest

Kia udvider modelprogrammet fra den nye PV modelrække. Næste model er PV7, som allerede har haft dansk premiere, men vi må vente rigtigt længe på at få nyheden til landet.
Markedet for minibusser, store familiebiler eller slet og ret varebiler fra Korea er stigende. Fra et rundt nul når det gælder fabriksbyggede varebiler, er vi på vej til foreløbig tre modeller, to gange Kia og en gang Hyundai, og på den måde er der nok engang dømt fætter-kusinefest i kongeriget.
Seneste nyhed er en høj udgave af den mindste Kia, den model der sælges under modelbetegnelsen PV5, her er man klar med den hidtil største udgave, en såkaldt lang og høj varebil, her er prisen landet på 240.000 kr før moms, en pris er der 10.000 kr højere end samme bil med normal taghøjde.
Den egentlige nyhed fra Kia, er lidt en model der godt kan kaldes samme bil, bare en anelse større, her er der tale om den nye PV7, en bil der har haft dansk premiere på biludstillingen i Herning, men ellers er der lang næse indtil videre, for Kia ser ud til at trække nyheden helt frem til efteråret 2027.

800V system og plads til ni personer i den største udgave. Som noget helt nyt kan PV7 fås med to ladeporte, og nej, man kan ikke tilslutte bilen to ladestandere, og på den måde afkorte ladetiden.
Det er også interessant, at PV7 også kommer som personbil til storfamilien, som minibus til taxi- og alt muligt andet, den større PV7 kommer også som 9-personers med multiindretning, så bilen forholdsvis enkelt kan ændre på antal sæder, og denne udgave af Kias kommende store minibus skråstreg varebil, fås i to udgaver, med 71,5 og med 96,2 kWh batteri.

Det hidtil største fabriksbyggede varerum fra Kia.
Motoren siger 272 HK, indtil videre trækker samtlige udgaver på forhjulene, nyttelasten på den store 3500 kg PV7 Cargo er 1200 kg, alle biler har 800V system, og så hører det med, at akselafstanden er på 350 cm, så det skal blive interessant at forsøge at parkere den kommende store Kia varebil under storbyens minimalistiske forhold.
Knap så lang tid skal vi ikke vente, før vi får lejlighed til at parkere Hyundais kommende varebil, der også markere mærkets genkomst til alt det med varebiler. De seneste år har man kun kunnet få ombyggede personbiler på gule nummerplader i Danmark, men Hyundai mener, der er hul i markedet til en Staria, og vi hilser bilen velkommen af flere årsager, også fordi vi endelig har en nyhed fra Østen, der har et rigtigt navn. Ikke noget med mystiske tal- og bogstavkombinationer.

Fætter Hyundai med modelnavnet Staria ,er på vej ud til danske forhandlere. Det er Hyndais genkomst på markedet for varebiler i Danmark.
Staria er også den bil, der er udgangspunkt for kommende små el-varebiler fra Iveco, og Staria kommer som Kias PV-biler både som minibus og som varebil.
800V systemet er det samme som hos Kia, batteripakken siger 84 kWh, rækkevidden oplyses til at være omkring 450 WLTP kilometer, og nyttelasten siger 1040 kg, mens bilens totalvægt er lidt af en overraskelse med sine 3450 kg. Ikke noget med 3500 kg, – beskedne 50 kg mindre, men modsat Kia har vi allerede prisen, og her mener Hyundai, bilen skal koste fra 300.000 kr før moms.
Vi vender snarest tilbage med yderligere nyt om Hyundais tilbagekomst på markedet for især varebiler.

Staria får en dansk startpris på 300.000 kr før moms som varebil, nyheden er en moderne ellert med 800V system og en rækkevidde på 450 WLTP kilometer.
