Fransk til glemmebogen

En klassiker genopstår. Citroen 2CV genopstår som en let og især billig ellert. Prisen skal være 15.000 Euro.
Det vrimler med nyheder på biludstillingen i Paris, og mens en række af de såkaldt store bilmærker har fravalgt at deltage i store biludstillinger, kan man ikke rigtigt mærke deres fravær, for hullerne er fyldt ud af kinesiske bilmærker, der synes mere mangfoldige end nogensinde.
Europæisk bilindustri bør tage den kinesiske udfordring meget mere end alvorligt, og alvoren skal ses som en helhed, for nu begynde

Alle sejl var sat til for at gøre ny 2CV til det store hit på Paris Motor Show. Selv kludetaget var rullet væk.
r kinesiske bilmærker også at lancere biler med almindelig forbrændingsmotor, men lidt endnu har kineserne et par mindre gode sider, som det tager tid at overvinde, på samme måde som det tog nogle år for Toyota, Mazda og de andre japanske bilmærker, at sende Austin, Morris, Rover og alle de andre britiske bilmærker over i historiebøgerne.
Paris er selvfølgelig den fødte hjemmebane for franske bilmærker, og mens Renault nærmest har sprøjtet sjove biler på markedet de senere år, har der været nærmest stilhed fra Stellantis i direkte sammenligning, godt hjulpet på vej af en særdeles passiv indsats på det danske marked, for den ene nye bilmodel efter den anden er holdt ud af landet.
Alligevel er det Stellantis, der står for den vel nok største og mest interessante nyhed på biludstillingen i Paris. Opskriften er nærmest oplagt, Citroen vender tilbage til rødderne, der er en ny model H på vej, og begge klassiske biler fra Citroen, ser ud til at gentage sig. I det mindste den mindste og mest forkætrede af dem alle, den legendariske Citroen 2CV.
Med genopstandne Renault 5, Renault 4 og senest Twingo, var det oplagt Citroen måtte vende tilbage til historiebøgerne, for at finde på noget, der kunne få gang i salget, og vi skynder os at brede nyheden helt ud, for ny 2CV kommer også som varebil, så Citroen tager hele turen tilbage i tiden.

Citroen går hele vejen. Ny 2CV kommer også som varebil.
Den korte beskrivelse af ny 2CV er, at bilen indtil videre er en såkaldt concept model, det betyder oversat til dansk, at der godt kan laves en del om på bilen, før man kan sige øv til Citroen, men alt tyder på, at bilen er klar til salg i slutningen af næste år, for der er ingen tvivl, Citroen mangler en sællert, så man gør hvad man kan, får at fremskynde premieren.
Citroen satser på lav vægt, og da bilen er en ellert, er det naturligvis en drilagtig opgave. Bilens vægt skal ligge omkring 1000 kg, – meget for en 2CV, men meget lidt for en ellert, så hvor stor er batteripakken egentlig? Det kan man ikke opsnuse på udstillingen i Paris, men til gengæld kan vi finde den pris, Citroen mener skal være den helt rigtige, og det er 15.000 Euro.
Vi går ud fra, at det er prisen i Frankrig. En 2CV er ikke en super sportsvogn der kun bygges i 10 eksemplarer, og skal hentes ved fabriksporten, det er masseproduktion, og alt tyder på, at 2CV vender tilbage til en fransk fabrik, hvor den oprindelige model endte sin tilværelse i 1990, hvor den havde været fremstillet på Citroens fabrik på den iberiske halvø, et afsides sted hvor der er udsigt over Atlanterhavet.
Den oprindelige 2CV blev vist første gang i 1936, opgaven for projektet lød som en prisbillig afløser til hestevognen, målgruppen var i første omgang den franske bonde, bilen skulle kunne bruge både til kørsel i vinmarken og til kirke om søndagen, derfor er bilen relativt høj som vi kender den, og i første udgave var der kun to sæder i bilen, resten var til varer og landbrugsgrej.

De lette materialer er fundet frem fra gemmebogen. 2CV har fortsat sæder at hængekøjetypen.
Motoren startede fra 375 kubik og ni HK, den model vi kender bedst, er den to-cylindrede på 602 ccm der gav 29 HK i den absolut bedste udgave, men bilens egentlige salgsstart fandt først sted i 1948, og i den tid havde man fået sat lidt flere sæder i bilen, og fordoblet antallet af forlygter til to.
Den kommende 2CV bygger på alle de kendte principper. Vi kan nikke genkendende til de meget lette materialer i hele bilen, men vi har ikke de tekniske oplysninger, så vi ved intet om motorkraft og rækkevidde, vi kan dog formode, at der er tale om en meget begrænset batteripakke, og det betyder samtidig, at ladetiden bliver betragtelig.
Vi ved, at bilen får det klassiske foldetag, at længden er 376 cm, at der fortsat skal være plads til 50 kg kartofler i bagagerummet, og så ved vi, at der indtil videre er bygget omkring fem millioner Citroen 2CV, og mon ikke der bliver lagt et pænt antal biler til de fem, når salget starter i 2027.
Citroen lægger afgørende vægt på, at ny 2CV skal leve op til de fortsat lidt luftige E-Car regler, der især giver fabrikkerne fordele, for en såkaldt let ellert, gør det lettere for et bilmærke at leve op til skrappe EU miljøkrav, man får så at sige rabat, men en E-car gør det også muligt for medlemslandede i EU, at give direkte tilskud til køb, helt at gør bilerne fri for afgift, ligesom ejerne skal have lettere adgang til kommende miljøzoner, gratis parkering og meget andet, – det sidste bliver dog næppe tilfældet i Københavns kommune.
Alle de andre

Fiat er en del af Stellantis, og derfor er Paris en form for hjemmebane for det italienske mærke, men her i Danmark er det tidligere så populære bilmærke nærmest gået i glemmebogen.
Når vi har beskrevet Citroen 2CV, har vi samtidig fortalt om den bil, der med sikkerhed kommer til Danmark. Alle øvrige nyheder fra Stellantis er såkaldt designstudier, og det betyder i praksis, at man har tømt tegnestuerne hos bilfabrikkerne, man har i tilfældet Stellantis vist hvad man gerne ville have produceret, men vi er også ganske sikre på, at de ikke kommer i produktion i det hele taget, og skulle miraklet alligvel ske, er det helt sikkert, at de ikke kommer til Danmark.

Vi tør godt sige med stor sikkerhed, at Multiplay aldrig bliver sat i produktion.
Det gælder for både en nye såkaldte udgave af en Peugeot 205 T16, en helt og aldeles fantastisk superbil fra de gode gamle dage, vi tror heller ikke på en ny Peugeot RCZ, eller en Opel STX, for at komme lidt ud over de franske landegrænser, og så tror vi heller ikke på den ellers meget lækre Alfa Romeo, der ryger tilbage i glemmebogen.
De to gange Fiat der vækker mest opmærksomhed, er en ny udgave Fiat Multipla, der nu har skiftet navn til Multiplay, og vi kan tilføje, at hvis man mener den oprindelige Multipla var grim, så tager Multiplay prisen, og derfor bliver denne bil heller ikke til andet end en skueret i Paris, og måske på et par mindre betydende udstillinger.

Til gengæld skal vi slet ikke udelukke en kommende produktion af denne Fiat Multiplina, der er en ny udgave af den oprindelige Fiat Multipla.
Modsat kan vi godt lure lidt på en mere forsigtig version af en anden kendt type Fiat, faktisk den første Fiat Multipla, og denne variant af oprindelig Fiat 600 var vist på en sådan måde, at vi ikke helt kan udlukke netop denne model, måske en 4-personers bil der kommer til at dele teknik med Citroen 2CV, for Stellantis har den triste vane, at genbruge både godt og mindre godt alt for mange gange.
Lancia dukkede op med ny Gamma, den bil er forbeholdt det italienske publikum og få andre, mens det samme kan være tilfældet med denne nye Multiplina, der kan vise sig at blive en fornuftig sællert i Italien og andre lande omkring Middelhavet, hvis Stellantis gør som Porsche, satser på andet end ellerter. En Multiplina med en lille benzinmotor lyder ikke helt tosset. Vi øjner en populær sællert.

Endnu et eksempel på misbrug af en legende, og derfor er det heldigt, denne elektriske udgave af Peugeot 205 T16 går direkte i glemmebogen.

Opel STX fylder godt op på en udstilling, den fanger øjet, men bliver aldrig til virkelighed.

Peugeot Vision RCZ bliver som navnet antyder aldrig til noget.
