Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

21. October 19:10 by Jørli Petersen

Ægte 3-Serie

BMW er klar til at sende ny 3-Serie på det danske marked, men lidt endnu ligner det et meget begrænset modelprogram. Eneste model lige nu er i3.

Det er lige før og næsten. Om meget kort tid kommer en helt ny generation BMW 3-Serie til Danmark, og indtil videre kommer nyheden i en enkelt variant, bilen kommer som ellert.

Navnet er i3, og det klinger ikke rigtigt i mange ører. Der er et godt stykke vej til alt det der giver aura om en 3-Serie, der har været en ganske særlig bil siden den afløste model 2002, der også var noget, der kunne få drengehjerter til at banke lidt hurtigere.

Den nye i3 koster fra 490.000 kr, og som forventet, gør BMW en særlig indsats for de mange, der er på udkik efter en leasingaftale, og indtil videre er der ikke udsigt til tilbudspriser på leasing, måske fordi der ikke kommer så mange biler til landet fra start.

Ny i3 holder også BMW’s traditioner i hævd, man lægger ud med de store modeller, topmodellen har 469 HK og en rækkevidde på hele 900 WLTP kilometer, hvis man er på udkik efter basismodellen, er den ikke nogen svækling, her hedder det 374 HK, og så skal det selvfølgelig nævnes, at ladetempoet kan komme op på 400 kW, og tillykke til de, der ved hvor der står en lynlader, der kan levere, men al den teknik og de mange kilometer betyder også noget for bilens vægt, vi taler omkring 2300 kg i køreklar udgave, og det ligger rigtigt langt fra det, vi kender fra 320 legenderne, for ikke at tale om 2002 Tii.

Der kan se ud som om der er to typer kabine i 3-Serie. Ellerten er anderledes, eller er det benzinmodellerne der er noget særligt?

Men kommer ny 3-Serie da ikke med noget rigtig menneskemotor, og det gør den selvfølgelig. BMW skal også sælge 3-Serie i andre lande end Danmark, og der er et par spændende biler på tegnebrættet, eller helt korrekt, biler der allerede er til salg i det store udland.

Hvordan lyder med med den BMW 318 og 320. Det lyder som juleaften med andesteg og ris a la mande, der er også en ægte M-model hos forhandlerne, og BMW har allerede et pænt program 3-modeller, fra 156 HK i model 318 og til den de fleste nok kikker på, den nye model 320 med 211 HK, der står til 55.000 Euro i bilens hjemland.

Det er ikke så meget det praktiske med et bagagerum vi sætter søgelyset på. Det er de fire afgangsrør lige under kofangeren, – altså en herlig BMW med rigtig menneskemotor.

Model 320 siger 7,4 sekund til 100 og 240 km/t, så den stikker selvfølgelig fra ellerten med samme navn, og så tager vi et kik på den nye 3-Serie M, – den ægte og ikke den med M-udstyr, her er prisen oppe på 81.000 Euro og maskineriet lægger flotte 443 HK, og det er igen BMW’s lækre række 6’er, der lægger musik til oplevelsen, og så skal vi også bemærke, at samtlige 3-modeller benzin er af typen mild-hybrid, hvor topmodel M350 lægger 18 el-heste i tilskud, mens de mere almindelige biler nøjes med 11 ekstra heste foruden 25 ekstra Nm, der som altid på en mild-hybrid leveres på det helt rigtige sted.

Kan man så købe BMW ny 3-Serie benzin i Danmark? Indtil videre er den ikke på det officielle modelprogram. Det er kun den nye i3, vi kan finde hos BMW i Danmark, men måske kommer bilen senere, selv om vi ikke helt tør tro på det danske held, men på den anden side, man kan jo købe en BMW 5-Serie med benzinmotor, så helt udelukket er det vel ikke.

Eneste 3-Serie der ser ud til at være til salg i Danmark, er en 3-Serie diesel, men det er ikke just en lagervare. Man skal lige lede lidt, før man finder bilen hos BMW.

Vi har været kritiske overfor BMW’s nye design, men ny 3-Serie er mere klassisk BMW, og med det mener vi pænere.

Pin It on Pinterest