Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

26. October 14:39 by Jørli Petersen

60 år minus en skævert

Den helt præcise dato skulle være den 26.oktober 1966. På denne dato lancerede Toyota den bil, der skulle vise sig at blive den mest producerede bil i Verden. Bilen nåede danske købere i 1967.

Her ved udgang af oktober måned, markerer en af de mest kendte og mest producerede biler et meget skarp hjørne.

Toyota Corolla fylder 60.

En japanske topsælger kan man vist godt kalde en bil, der er bygget i 57 millioner eksemplarer, og stadigt flere kommer til dag for dag, og hvis man tænker tilbage på ældre modeller, hedder det sig, at bilen er kommet i såkaldt 12 generationer, men det kommer lidt an på hvordan man ganger og dividerer, for Corolla er bygget i et utal af udgaver, og hvis vi tager nye udgaver af dem alle med i beregningen, kommer vi op på 51 forskellige udgaver af Toyota Corolla.

1,1 liters motor og 60 HK var absolut bestået i 1966.

Den nu 60-årige Corolla blev hurtigt en populær bil i Danmark. Toyota skulle lige i gang med at få markeret sig, der var mange tilnavne til japanske biler i 60’erne, betegnelser som riskoger var ikke venligt ment, men efterhånden stilnede de lidt hånlige bemærkninger om japanske biler lidt af, for man måtte konstatere, at de var ganske godt skruet sammen, og da de samtidig blev solgt til en konkurrencedygtig pris, var der udsigt til en sikker fremtid for Toyota og for Corolla, skulle man tro, indtil Toyota af uforklarlige grunde pludselig mente, at den nye ”Corolla” skulle hedde Auris, og det viste sig at være en alvorlig skævert.

Det blev ikke taget vel imod bredt set. Vi ved ikke hvorfor man opfandt alt det med Auris, men vi holder meget af at hænge nye chefer op på mystiske beslutninger, og der er rigtigt mange nye chefer, der absolut skal markere sig, og det kan ske ved at give firmaet et nyt logo, lave lidt op på navnet, men også afskaffe Corolla og indføre Auris, men det var kun i Europa der kørte Auris, og helt væk var Corolla dog ikke, for den kunne fortsat købes som 4-dørs sedan.

Sikkert for at holde fast i de mest konservative Corolla-købere.

Førerpladsen anno 1966 for Toyota Corolla. Det var længe før skærmene flyttede ind i bilerne, og heller ikke radio var standard.

Den første Corolla havde modelbetengelsen E10. Det var en 2-dørs sedan. Alt det med hatch-back var slet ikke opfunder i 1966, så en sedan kunne sælges under mange typer design, og det var på det tidspunkt i bilernes historie, hvor det skam kostede ekstra, hvis man ville have en 4-dørs type sedan, så de fleste klarede sig med en 2-dørs, og vippede sæder og ryglæn frem og tilbage, når ungerne skulle ind og ud.

Mange kan genkende bagdelen på den gamle Corolla, men tjek også tankklappen. Der var skam lås på dækslet. Ikke så almindeligt i 1966.

Første Corolla kostede i 1966 430.000 Yen. Det lyder af grueligt mange penge, men hvis vi samtidig siger, at bilen kostede 1700 USD, da bilen blev lanceret i USA også i 1966, er det lidt lettere at beregne, og hvis man skulle have en ældre Corolla type E10 årgang 1966 eller en smule yngre, kan bilen i dag sælges til priser fra 20.000 USD og opefter. Hvis den er tip-top og helt original, ligger prisen omkring 40.000 USD, og selv om der er bygget mange Corolla, er der ikke så mange tilbage, for Corolla havde det som rigtigt mange andre biler, især de britiske, – med at ruste. Nogle bilen tegnede røde striber på asfalten mod nærmeste rist ved rendestenen, helt så slem var Corolla ikke, men den rustede som noget der lignet et tidstypisk gennemsnit.

Her Corolla i en lidt senere udgave, en årgang 1970 med 1,2 motor, der nu rykkede med hele 68 HK.

Motoren var en 1,1 liters med 60 HK og 83 Nm. Tophastigheden var 140 km/t, og det var ganske flot i midt 60’erne, og vi skal frem til 1969, før Toyota fik gjort noget ved maskineriet. Næste model fra 1969 røg helt op på en 1,2 liters motor, fortsat klassisk 4-cylindret rækkemotor, motoren lå selvfølgelig på langs og bilen trak på baghjulene, 1,2 motoren øgede effekten til 68 HK, den kørte officielt 20 km/l, tophastigheden var øget til 145 km/t, og en af forklaringerne på de fine data var selvfølgelig bilens vægt, for en Corolla i 60’erne vejede beskedne 690 kg. Bilen var 385 cm lang, akselafstanden var det vi i dag bil beskrive som helt nede på 229 cm, og gearkassen var 4-trins med bundgear, og det sidste var heller ikke en selvfølge. Der var stadig 3-trins gearkasser i mange biler, herunder Volvo Amazone med tilnavnet Quick, og der var også en del biler med ratgear, eksempelvis Ford Taunus 12M, så når man skulle købe bil tilbage i 60’erne, var der rigtigt mange spørgsmål, man skulle tage stilling til. Hvad kunne man bedst li’, og så må vi ikke glemme, at en Corolla i 1966 var en betydeligt investering for de fleste danske familier.

Og endelig en Corolla-historie fra 2026. En god ven af familien skulle / skal have ny dyt. Hvilke behov skal bilen opfylde, hvad bliver der især lagt vægt på, og selvfølgelig alt det med pris.

Og så stationcar. Selvfølgelig.

Denne artikels forfatter begyndte at kikke lidt på det helt aktuelle marked, og det var en urovækkende rundgang, for den nye familiebil skulle være en benzinbil, og det viste sig, at markedet og benzinbiler er skrumpet voldsomt det seneste år, men uanset hvad, Toyota Corolla var naturligvis at finde på den liste, der var under udarbejdelse, det var en Corolla Stationcar der var i kikkerten, men hvad var dagsprisen på sådan en tingest?

Det viste sig, at Corolla slet ikke importeres til Danmark i 2026. En opringning til den danske importør bekræftede den dårlige nyhed, der måtte uddrages af Toyotas danske hjemmeside, vi fik også at vide, at der ikke stod flere biler hos nogen dansk forhandler, så hvis det skulle være en ny Corolla, skulle bilen fiskes hjem fra Sverige, og man kunne ikke sige noget endeligt om prisen, for der var ikke længere en officiel dansk listepris på Corolla, og således er det måske endeligt slut med Toyota Corolla, og vi vil ikke acceptere en ny såkaldt ellert-Corolla.

Desværre må vi konstatere, at det er 60 år og slut på det danske marked, men Corolla kører selvfølgelig videre, og mens du har læst disse linjer, er tallet 57 millioner yderligere steget med en del biler.

Her kører Corolla symbolsk ud af det danske marked. Man kan ikke længere købe Corolla hos en dansk Toyota-forhandler.

Pin It on Pinterest