Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. October 10:55 by Jørli Petersen

Europæiske finalister

De nominerede syv til den europæiske titel ligner meget den liste Bursd.com beskrev som den optimale danske liste. Det er vel kun Volvo der stikker lidt ud, men den bytter vi ud med Zeekr, der er Volvos luksusmodel.

Den europæiske jury til Car of the Year 2027 har offentliggjort de syv biler, der fortsætter til den endelige afstemning.

På samme måde som i Danmark, starter man med at nominere ganske få biler, og ser man på årets store Car of the Year felt, ville det være en helt uoverskuelig gang afstemning, hvis samtlige biler kunne deltage. Den fremgangsmåde havde den danske jury for snart mange år siden, og afstemningen gav pudsige indslag, hvor en enkelt bil kunne stikke helt ud ved både at få uventet opmærksomhed, ligesom samme kandidat sluttede festen med et enkelt point.

Listen over de europæiske finalister ligner præcis den liste, vi her på Bursd.com efterlyste efter den indledende danske kåring. På den europæiske liste har man adskilt Cupra Raval og VW ID.Polo / Skoda Epiq, helt som vi mente var en mulighed, mens der ikke er gjort forskel på ID.Polo og tvillingen Skoda Epiq, og med den logiske håndtering fra den europæiske jury, giver det også plads til andre, og netop biler som Hyundai Ioniq 3 og Kia EV2 er blandt de nominerede på den europæiske liste, hvor VW-familien i den grad holder andre ude, men det er ikke kun et spørgsmål om at holde mulige konkurrenter ude, det bringer også det enkelte medlem af juryen i en uvelkommen kattepine, for hvem skal man i givet fald give topkarakter, hvem skal have færre point, og hvorfor skal man tvinges til at fordele sine point mellem tre identiske biler, – og her har vi medtaget Cupra Raval i en meget principiel debat.

Den dobbelte nominering til en titel, er også et bevis på, at design ikke er afgørende for en plads i solen. Den nye BMW iX3 må kandidere til titlen – årets grimmeste bil! Men den kan også blive Car of the Year 2027.

Følgende biler er også nomineret i Danmark. BMW iX3, Cupra Raval, Renault Twingo og VW ID.Polo (og Skoda Epiq). De danske nominerede, som ikke er på den europæiske liste er Subaru Outback/ Toyota bZ4X Touring og Zeekr 7GT.

Hvilken bil der kører med titlen Årets Bil i Danmark 2027 afgøres den 10. november, hvor point fra den danske jury tælles op.

Car of the Year 2027 afsløres sammen med åbning af biludstillingen i Bruxelles, der findes sted den 8. januar 2027.

Europas syv:

BMW iX3

Cupra Raval

Hyundai Ioniq 3

Kia EV2

Renault Twingo

VW ID.Polo

Volvo EX60

Skoda Epiq er helt identisk med VW ID.Polo, og på den måde er Epiq også en mulig vinder af titlen Car of the Year 2027. Mest af alt ligner den en umiddelbart favorit.

Pin It on Pinterest