Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. November 12:53 by Jørli Petersen

Mod øget popularitet

Toyotas Urban Cruiser har haft en mere vanskelig start på det danske marked, end vi havde forudset. Men nu er der endelig fremgang.

I oktober måned 2026 har Toyota solgt 50 model Yaris. Urban Cruiser er solgt i 282 eksemplarer, og de tal siger med al tydelighed, at danske bilkøbere har vendt sig mod el-bilen.

Om Urban Cruiser er der yderligere den vinkel, at vi slet ikke forstod, at denne folkelige Toyota ikke blev nomineret til Årets Bil i Danmark 2026, og vi er slet ikke holdt op med at undres. Hvordan kan en dansk biljury, der har forelsket sig i ellerter, se forbi Urban Cruiser, der også fik en noget tøvende start på det danske bilmarked, men nu ser den folkelige Toyota-ellert ud til at have fået medvind, salgstallene netop nu giver en placering akkurat uden for top-10, og her skal det tilføjes, at de aktuelle salgstal ikke nødvendigvis giver det korrekte billede af bilkøbernes interesse, for ved årsskiftet kommer der nye afgifter på ellerter, og det er især de dyrere modeller, der bliver endnu dyrere, så det er naturligt, at markedet netop nu peger i retning af ekstra interesse for dyrere biler, og det er først, når vi når marts måned næste år, vi kan sige noget mere endegyldigt om hvilke biler, der er mest populære, men vær ikke i tvivl.

Komfortabel kabine i en meget almindelige type familiebil, der er betydeligt større end ellers populære Yaris.

Toyota Urban Cruiser står meget højt på vores liste over gode ellerter. Med få forskelle gælder det samme for søstermodellen fra Suzuki, bilen med tilnavnet eVitara, og vi skal nok komme ind på de forskelle, der måtte være.

Mest til hjemmebrug

Men vi starter med alt det fælles for de to og selvfølgelig for Toyota Urban Cruiser. Det er batteripakke, rækkevidde, motor, ladetempo og alt andet vigtige for en ellert, og her er der åbenlyse bløde punkter, for selv med det store batteri som testbilen, er ladetempoet ikke noget der falder i øjnene. Det hedder 70 kW, når det går allerbedst, og netop 70 kW er sådan nogenlunde det, man kan forvente på de store lynstationer i det østlige Danmark, vel at mærke hvis man kommer i en ellert, der kan lade med 150 kW eller bedre, og taler vi den kommende vinter, er 70 kW alt andet end imponerende.

Her er det oplagt, at Toyota (og Suzuki) skal tage sig selv i nakken, men den gode nyhed i den forbindelse er LFP batterier, der kan tåle at blive opladt til 100 procent igen og igen uden at skade batterierne, der har 59,8 kWh som netto i testbilen, så Urban Cruiser er skræddersyet til også at have en carport med hjemlig lader, så man kan være klar til de gennemsnitlige 325 km i rækkevidde, som vi har målt bilen til.

Selv om denne bil laves af to bilmærker, kan man godt præge det indre, så bilen fortsat er en slags typisk Toyota.

Den officielle rækkevidde siger selvfølgelig noget andet, sådan er det med ellerter, man fortæller glad og gerne om det mest positivt, og så kommer vi til at det med selve bilen, hvordan er den at køre, hvordan befinder man sig i bilen, hvordan med bagage og ikke mindst, hvordan med garanti?

En bedre morgenmad

Vi er generelt tilfredse med køreegenskaberne i Urban Cruiser, når vi måler efter den målestok, der er gældende for ellerter. Hvis du kikker Urban Cruiser, kan vi være sikre på, du ikke får noget, der kører som den kommende nye Celica, men vi ophøjer os glædeligt over det kinesiske grødmarked, hvor næsten alle biler kører som den grå havregrød, danske børn tidligere blev præsenteret for hver eneste morgen.

Her taler vi noget bedre og især mere glædeligt, undervognen er afstemt, så vi føler en vis kontakt med underlaget, vi er tilfredse med styring, vi kan nappe fartbump og huller i den københavnske hverdag uden at få alvorligt nyreskader, så generelt er vi tilfredse, og det samme gælder kabine, rummelighed og den kendte Toyota betjening, der heldigvis går igen og igen fra model til model, – i parentes håber vi på noget andet i ny Celica – parentes slut, og med den indskudte bemærkning er det også et lille suk, for vi ser gerne en tilgang til betjening, der mere tager udgangspunkt i fortiden, og så kommer alt det med pris o.s.v.

Hvorfor nu et foto af et helt almindeligt handskerup. Helt enkelt fordi Toyota er begyndt at afskaffe dette praktiske rum til langtidsopbevaring af skidt og skrammel plus det løse. Men Urban Cruiser har det nødvendige.

Som nævnt findes Urban Cruiser i to udgaver, eller mere korrekt to gang to udgaver. Den første udgave nummer to hedder Suzuki, og den anden gang to er forskellen på de to modeller fra begge mærker, der bygges på et fælles samlebånd i Indien hos Suzuki.

At bygge biler i Indien har to positive sider i forhold til det danske marked. Transportomkostninger fra Indien er lavere, end de er fra Japan, bevares, Toyota bygger også biler i Europa, men det gør Suzuki ikke, og med Indien er lønningerne sikkert lavere, og det betyder, at man bør kunne sælge bilerne billigere i Danmark, også fordi Urban Cruiser til dato har været velsignet med meget lav dansk strafafgift, ene og alene fordi der er tale om en bil.

De to modeller

De to modeller af Urban Cruiser er basismodel med 49 kWh batteripakke og 144 HK motor. Testbilen er 61 kWh brutto og 174 HK, og når vi peger i retning af topmodellen – testbilen, er det fordi den lille model kun har et enkelt lyspunkt, som er startprisen.

Her er Suzuki billigere, men prisforskellen udlignes en god del, når vi ser på den store udgave, her er vi under 3000 kr til ulempe for Toyota, og for de 3000 kr får man en anderledes garanti, som kan hives helt til 11 år minus en enkelt dag, hvor Suzuki har anstrengt sig selv ved at give seks års garanti.

Rigtigt anvendeligt bagagerum i forhold til bilens klasse og pris.

Vi kan oplyse, at Suzuki har et godt forhandlernet. Et net der er meget tilfredse med deres importør, så der er god stemning i Suzuki-kredse, i modsætning til så mange andre, men det er vanskeligt at komme uden om Toyota, der er kendt for at stille krav til sine forhandlere, men også for at være opmærksomme og hjælpsomme, så man sammen opnår det bedst mulige resultat overfor kunden, og så er det svært at sige nej til en rigtig fornem garanti, samtidig med man ikke skal stå med hatten i hånden, når eller hvis man skulle have et problem.

En klap til bagagerummet uden trykknap til lukning. Nu kan bagklappen lukkes på 0,5 sekund. Tak.

Men nederste linje i dette test, der godt kan opfattes som en omskrivning af en eVitara test, må være, at man med sindsro kan vælge Urban Cruiser, hvis man vel at mærke har sat sig ind i bilens svaghed, der er tvivlsom ladekapacitet, som man ikke kan undgå, hvis man skal op tværs af landet. Vores opfattelse af bilens gennemsnitlige rækkevidde er 325 km, men hvis man kører på tværs eller på langs i landet, er det naturligvis noget mindre, men som hverdags- og familiebil er vi fortsat ganske positive overfor Urban Cruiser.

Rækkevidde estimeret: Toyota Urban Cruiser 61,1 kWh
By koldt vejr 330km By mildt vejr 490 km
Motorvej koldt vejr 235 km Motorvej mildt vejr 300 km
Gennemsnit koldt vejr 280 km Gennemsnit mildt vejr 380 km
Tal er internationale beregninger fra Holland, England og Tyskland.    

Toyota Urban Cruiser 61,1 kWh

Pris: fra 234.9950 kr

Toyotas mindste ellert fås i to varianter. Med lille og større batteripakke med tilhørende størrelse motor. Vælg den Urban Cruiser med det største batteri.

Pris for testbil: 269.990 kr

1 – aut

174 HK

193 Nm

0-100 km/t: 8,7 sek

Tophastighed: 150 km/t

Batteripakke 61 kWh

Spænding 400 V

Rækkevidde 426 km

Kørevægt: 1843 kg

Totalvægt: 2250 kg

Trailer: 750/750 kg

Pin It on Pinterest