Ballot blev grundlagt i 1905 af brødrene Edouard og Maurice Ballot i den sydlige udkant af Paris. Før 1. Verdenskrig byggede man motorer til skibe og industriformål, og fra 1910 begyndte man at fremstille motorer til biler, som også betød nyt firmanavn, der blev ændret til Etablissements Ballot SA. Edouard blev kendt for at konstruere pålidelige motorer, han hjalp bl.a. Ettore Bugatti med at bygge hans første motor, og det gode ry fik Ballot til at lave egne biler. Første Ballot så dagens lys i 1919, men den store depression betød, at Ballot solgte selskabet til Hispano-Suiza i 1931. Selskabet lukkede i 1932.