År et efter Tesla

Audi er et af de bilmærker, der lader som Tesla slet ikke har sat priserne ned, men en ting er den officielle prisliste, noget helt andet er leasingpriser, og salg til leasingselskaber.
Den 13. januar 2023 fik Tesla den glimrende ide, at sætte priserne ned. Det skulle være billigere at køre Tesla, og det skulle være billigere at køre i el-bil i det hele taget, og Teslas prisfald i omegnen af 100.000 kr plus en slat, sendte rystelser gennem bilbranchen generelt, og blandt el-biler i særdeleshed.
Her på Bursd.com varslede vi flere prisfald. Det ville være utænkeligt, hvis ingen forsøgte at følge med Tesla, så de næste måneder var der stor opmærksom omkring alle priser, og vi på Bursd.com har i det forløbne år flere gange bragt opdateringer på en lang række meget almindelige el-biler, som alle var til salg den 13. januar 2023.
Siden er kun en enkelt bil udgået af markedet, men hvordan er det gået med de andre?
Hvem har gjort noget ved priserne, og hvem er totalt ligeglade, og lader Tesla sejle i deres egen sø med nedsatte priser.
De der har været ligeglade kunne sammen med alle andre, se de forbløffende salgstal for Tesla, som ikke kun satte priserne ned, de kunne også levere biler i stort antal, og før den 13. januar 2023, var det vist kun Tesla selv, der troede de kunne blive det mest solgte bilmærke i Danmark anno 2023.
Da året var slut, talte salgstallene deres tydelige sprog. Det hjælper at sætte priserne ned.

Volvo er et af de kinesiske bilmærker, som ikke har meldt klart ud om fremtidens priser, men nu er det tidligere svenske bilmærke på vej med en mindre ellert, som også kommer til salg som Zeekr, der er et nyt kinesisk bilmærke på det danske marked.
Da vi gik igennem årets mest solgte biler, kunne vi konstatere, at der var Tesla, – efterfulgt af alle de andre.
Tesla var så stor en magtfaktor på markedet, at rigtigt mange bilmærker ikke har solgte det antal biler, de havde forudsagt ved starten af 2023, og mens en række biler har sat priserne ned ad flere omgange, er der også de få, der er totalt ligeglade.
Blandt de ligeglade er Audi, BMW og Mercedes, og det er især Audis salgstal, der falder i øjnene. Audis priserne er gået i modsat retning af Teslas. Alligevel ligger Audi pænt, når det gælder antal registrerede biler, men en del af forklaringen på flere mærkers registreringstal kan være leasingpriser, for med gunstige priser til leasingselskaber og gode priser på privatleasing, kan man sådan nogenlunde drible uden om egentlige prisfald, så man kan på den måde kan opretholde en tilsyneladende pæn facade, samtidig med man opererer med priser, som bag kulisserne er faldet nogenlunde som Teslas.
Hvad kan vi så forvente af 2024? Året er startet med en række klare udmeldinger om nye prisfald. Denne gang er det med Renault og MG i spidsen. MG har sat prisen på en velfungerende familie ellert ned under de magiske 200.000 kr. Renault har gjort det med en større bil, her er startprisen nu 250.000 kr, og på den måde kan vi se frem til yderligere prisfald på en række el-biler.
MG er det første kinesiske bilmærke, som gør noget alvorligt ved priserne. Fra at være mærket med billige ellerter, er man nu blevet prisførende, og de næste udspil som vi allerede kender nu, kommer fra Frankrig, for Renault er slet ikke færdige med el-biler til gunstige priser, men vi mangler noget helt generelt fra de kinesiske bilmærker.

Hold godt fast i rælingen. Renault er det europæiske bilmærke, der tager kampen om med kineserne, og der er spændende elektriske retro-biler på vej. Til gode priser. Hvis vi siger Renault 4, Renault 5 og Twingo, har vi allerede løftet på sløret.
Polestar, Volvo, Xping, Voyager med flere lader stadig, som om der slet ikke er sket noget. At Tesla slet ikke eksisterer. At Hongqi på den anden side har dansk rekord i prisfald, skyldes noget helt andet, men det viser med al tydelighed, at kineserne kan dunke priserne i bund. Hvis de vil.
Som det er netop nu, lever kinesiske biler højt på deres lave omkostninger, både til produktion og især til råvarer. Det er meget billigere at bygge el-biler i dagens Kina, end det eksempelvis er i Frankrig eller Tyskland.
Men hvem har så sat priserne ned, og hvordan er året gået?
Vi har tjekket dagens pris på de samme biler, som vi tjekkede den 13. januar sidste år. Her kan du selv se hvordan det er gået, hvem der er totalt ligeglade, hvem der forsøger at holde skansen, og hvem der har sat priserne ned.
| Mærke-Model | Pris | 4. apr 2023 | 31. okt 2023 | 13.jan 2024 | |||
| Aiways U5 | 315000 | 314990 | 314990 | 324990 | |||
| Audi Q4 e-Tron | 365000 | 419990 | 419900 | ||||
| BMW i4 | 480000 | 469500 | 480054 | ||||
| BMW iX | 700000 | 750000 | 760554 | ||||
| Fisker Ocean | 325000 | 329280 | 330000 | ||||
| Ford Mach-e | 443000 | 399990 | 399990 | 399990 | |||
| Hyundai Ioniq5 | 330000 | 374995 | 374995 | 364995 | |||
| Jaguar I-Pace | 740000 | 984990 | 994900 | ||||
| Kia EV6 | 330000 | 372900 | 404900 | 380000 | |||
| Lexus UX300e | 373000 | udgået | |||||
| Mazda EX-30 | 263000 | 213080 | 213000 | ||||
| Maxus Euniq5 | 380000 | 409990 | 409990 | ||||
| Mercedes EQA | 410000 | 431086 | 429900 | ||||
| MG4 | 239999 | 219990 | 199999 | ||||
| MG5 | 301980 | 279990 | 279990 | ||||
| MG marvel | 360000 | 349990 | 279999 | ||||
| Nissan Ariya | 367000 | 359900 | 329900 | 310000 | |||
| Polestar | 365000 | 390000 | 390000 | 420000 | |||
| Renault Megane E-Tech | 310090 | 310090 | 320000 | 260000 | |||
| Skoda Enyaq iV | 300000 | 375995 | 369995 | 389995 | |||
| Tesla Y | 374990 | 374990 | 382490 | 382590 | |||
| Tesla 3 | 425000 | 329990 | 339990 | 339990 | |||
| Toyota bZ4z | 388000 | 377990 | 360000 | ||||
| Volvo C40 Rech | 402000 | 402000 | 402180 | 428391 | |||
| VW ID4 | 375000 | 339995 | 379995 | 334995 | |||
| Xpeng P7 | 400000 | 399900 | 399900 | 399900 | |||
| Xpeng P9 | 480000 | 479990 | 479900 | 479900 |
