Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

4. January '21 18:23 by Jørli Petersen

Året der gak

Peugeot 208 er endnu engang den mest solgte bil i Danmark, eller måske mere korrekt, den bil der flest gange er blevet udstyret med danske nummerplader i 2020.

Bilimportørerne har ikke spildt tiden siden de sidste nummerplader blev udleveret på den næstsidste dag i 2020, og når alt er stillet på række og geled, kan vi se hvilke biler det er danskerne køber eller leaser på snart sagt mange forskellige måder.

De tal vi bringer, er udelukkende biler der er registreret på hvide nummerplader, og alt der kan krybe eller køre på hvide nummerplader, er talt med i bilimportørernes årlige opgørelse, men i denne omtale holder vi os udelukkende til toppen af de forskellige klasser, ligesom vi først og fremmest bringer en komplet oversigt over årets top-20, hvor mindre franske biler totalt dominerer den vigtigste hitliste.

Peugeot og Citroen har hver sin model, hvor flere end 6000 biler er blevet forsynet med danske nummerplader. Hvor mange der stadig kører med de oprindelige plader, og hvor mange der fortsat er i landet, er et helt andet spørgsmål, for mange af de flere end 12.000 biler fra årets nummer et og to, kan være solgt på korte leasingaftaler, og i det øjeblik aftalen er udløbet, er de mest sandsynligt sparket ud af landet, hvor bilens skæbne kan være, at blive solgt som let brugte bil uden moms i bilernes hjemland, Frankrig.

Brandfarlige Ford Kuga er årets nummer tre, og alle solgte biler er af typen plug-in hybrid, som har vist sig at være en vanskelig teknik blandt Fords ingeniører.

Årets nummer tre er brandfarlige Ford Kuga. Ford er igen begyndt at levere den problemplagede plug-in hybrid, som indledningsvis har taget landet med storm, og Kuga har skubbet Nissan Qashqai ned fra podiet, men der er hård kamp om pladserne fra nummer tre til og med syv, hvor vi finde Teslas billigste model 3, som ser ud til at have bidt sig godt fast på det danske marked.

Danskerne har rykket deres bilkøb. Der er solgt flere el-biler og flere plug-in hybrid end nogensinde før, og det bliver værre i 2021. Blandt topsælgerne er det kun de nævnte Kuga og Telsa, der holder til helt i toppen, mens den tidligere så storsælgende micro-klasse er røget mærkbart ned ad salgslisterne. Bedst sælgende micro i 2020 var Toyota Aygo, mens Citroen C1 og den nye Hyundai i10 er blandt de 20 mest registrerede biler i 2020.

TOP 20 2020
Peugeot 208 6.553
Citroen C3 6.141
Ford Kuga 5.134
Nissan Qashqai 4.802
Toyota Aygo 4.608
Toyota Yaris 4.487
Tesla Model 3 4.277
Citroen C1 3.919
Renault Clio 3.879
VW Golf 3.651
Skoda Octavia 3.575
Opel Corsa 3.553
VW Polo 3.536
Renault Captur 3.335
BMW 3-Serie 3.214
Peugeot 2008 3.007
VW T-Roc 2.988
Skoda Fabia 2.929
Mercedes A-Kl 2.911
Hyundai i10 2.881

 

Klassevindere

Vi har også set på de forskellige bilklasser, som benyttes af De Danske Bilimportører, og selv om man har fingrene godt og grundigt begravet i biler hver ene dag året rundt, kan man godt undre sig over den måde bilerne bliver fordelt i de respektive klasser.

Hvad vil du kalde Porsche Taycan? Er den elektriske Porsche en sportsvogn eller ej? Det er den ikke ifølge De Danske Bilimportører. Her er bilen en luksusslæde i klasse med biler som Mercedes S, og så siger tallene ikke noget om, at den elektriske Porsche faktisk er en bil bygget på en kroatisk el-bil.

Mest iøjnefaldende må det være, at Porsche Taycan er puttet ind den klasse der kaldes Luksus. Hvis ikke der var en klasse der hedder Sport, kunne det måske forsvares, men hvordan sammenslutningen af bilimportører kan fratage en Taycan titlen som sportsbil, må både udløse både doping- sprit- og coron test hos bilimportørerne.

Vi kan forstå begreberne Micro, Lille o.s.v., bilimportørerne har også taget sig sammen, og udskilt de nye SUV og cross-over biler, så de har deres egne klasser, men dykker man i de respektive biler, der er puttet ned i de forskellige kasser, bliver vi nødt til at spørge: Hvad er forskellen på en Ford Kuga, der er en såkaldt SUV i mellemstørrelse og en VW Tiguan, der er puttet ned i den kasse der hedder “stor”.

Vi kan sige rigtig meget positivt om Toyota RAV4, også den nye plug-in model, men at kalde bilen for en off-road’er, er nok at strække elastikken noget over bristepunktet. End ikke Toyota selv putter RAV4 i den kategori.

Helt galt går det når vi dykker i de tal, der hedder SUV off-road. Med andre ord, biler med egenskaber til at køre terræn, det er biler, der som minimum har træk på alle fire, der bør også være noget spær på bilerne, gerne en reduktionsgearkasse foruden en masse af de nye elektroniske former for begrænsninger, der er nødvendige, hvis man ønsker at skyde genvej i skoven, køre på den opblødte mark eller sikre transport af materiel og værktøj til den mest vanskelige byggeplads.

Øverst på listen over Off-road SUV finder vi Toyota RAV4. Ikke engang Toyota selv vil driste sig til at beskrive RAV4 som en ægte off-road. Nummer to og tre på listen, er Mitsubishi Outlander og Nissan X-Trail, og igen, ingen af disse modeller er egnet til mere end en let opblødt græsplæne. Første model vi vil beskrive som ægte off-roader, er Suzuki Jimny, der er nummer fire på årets liste med 133 solgte biler. Blandt de 10 mest solgte modeller på importørerns liste over off-road egnede biler, finder vi også Subaru Forester og Suzuki Across, disse to er også bedst på bonede gulve, selv om Across lidt endnu kun findes blandt ansatte hos den danske Suzuki importør, hvor den nye top-Suzuki hurtigt er blevet populær som firmadyt.

 

 

Jo, jo, mere Toyota RAV4, men nu med andet navneskilt. Den nye top-Suzuki med navnet Across er hurtigt blevet populær som firmabil hos den danske importør.

Micro Toyota Aygo 4608
Lille Peugeot 208 6553
Mellem VW Golf 3651
Stor Tesla 3 4277
Premium Mercedes E-kl 1403
Luksus Porsche Taycan   327
Lille SUV Renault Captur 3335
Mellem SUV Ford Kuga 5134
Stor SUV VW Tiguan 1603
Premium SUV Tesla X   195
Offroad SUV Toyota RAV4 1898
Mellem MPV Citroen Berlngo   348
Stor MPV VW Touran 2536
Premum MPV Citroen C4 Spce   570
Sport Ford Mustang     54

Pin It on Pinterest