Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. January '21 21:42 by Jørli Petersen

Årets bedste 2021

Modelbetegnelser er ikke altid hvad man skulle tro. Den mindre Captur med tilnavnet 130, yder rent faktisk 139 HK, og selv om testbilen hedder 155, har vi en fornemmelse der siger, at effekten ligger lige omkring 160, som i øvrigt er en modelbetegnelse, der er optaget af den dyreste model Captur, når alle biler er renset for afgifter.

Ved indgangen til 2021 benytter vi lejligheden til at se nærmere på den bil, som vi mente skulle være kåret som Årets Bil i Danmark.

Bilen vi har under lup, er topmodel i Captur serien, men det kommer selvfølgelig an på, hvordan man betegner topmodel. Den officielle modelbetegnelse er noget med 155, og det er meget mere end tilfældigt, selv om vi andre steder ser samme motor yde 160 HK som det absolut højeste, man kan trække ud af den 4-cylindrede motor, som i høj grad var medvirkende til vor placering af Captur øverst i årets hiraki.

Helt i toppen finder man også en Captur, der hedder 160 til efternavn. Vi kan forstå, hvorfor Renault har valgt at gøre som de gør, faktisk kunne det være lidt interessant at smide en Captur 155 på et rullefelt, og se resultatet, men hos Renault handler det især om at gøre modelrækkens dyreste til også at være den kraftigste, i det mindste på papir, for Captur 160 er den nye plug-in hybrid, som vi vender tilbage til i løbet af ikke så lang tid, men netop denne plug-in er næste årsag til vores topkarakter, for Renault laver ikke blot plug-in hybrid som de andre, man gør det noget mere avanceret, Renault bruger bl.a. to elmotorer, men meget mere om det senere, og som sidste og ikke mindst vigtige grund til vor topplacering, modelprogrammet er komplet, for Renault tilbyder heldigvis en Captur diesel, så der er disket op til alle, det er kun et spørgsmål om at vælge, det handler om at tilpasse bil til behov, så sandt at sige er det ikke Captur 155, 160 eller Captur diesel vi mener er årets bedste nye bil, det vi lagde til grund var hele modelprogrammet. Vi vurderede Captur som en helhed.

Mums. Rigtig lækker kabine med god komfort og gode sæder.

Tidligere papbil

Fra de første øjeblik vi satte os ind i ny Captur, skete det med en solid gang forbløffelse. Det er meget længe siden, vi har oplevet et så stort spring fra – hvad var det vi kaldte det, da vi steg ud efter den første test af Captur model 130, ”fra yoghurtbæger til rigtig bil”, og varianten med 155 og et solidt tilskud fra udstyrsbunken, gør Captur endnu bedre.

Fra et noget småskummelt lavprisprodukt til en rigtig lækkert cross-over, en bil der lander lige hvor danske købere holder til, og med det meget brede modelprogram, er der bil for langt de fleste. Også til de der kører med trailer, for selv om Renault traditionelt er fedtede med trailervægt, står den på 1500 kg efter Captur 155 og det betyder, at langt de fleste kan køre med de fleste typer påhæng.

Mere plads end tidligere, men det er ikke her Captur henter sine mange point.

Kabinen er også det tydelige spring i den gode retning, det samme gælder bilens køreegenskaber, igen er vi tilbage ved det med yoghurtbæger contra rigtig bil, og det eneste lille minus vi kan finde efter at have endevendt Captur 155, er foruden det ubesvarede spørgsmål om antal af heste, et spørgsmål om den 7-trins automatkasse, som er ganske god, men i enkelte tilfælde godt kan opleves en smule forvirret over det korrekte eller mest logiske skifte.

Den smule slinger kan vi godt tilgive, der er på den måde plads til lidt forbedring, når den står på face-lift om godt tre år, og så er årsskiftet også det samme som nye danske bilafgifter, og stik mod forventning, er prisen på Captur med helt traditionel forbrændingsmotor faldet.

Ikke meget, men alle prisfald er velkomne.

Billigste Captur er faldet fra 203.900 kr til nu 200.102 kr, mens testbilen inklusiv alt udstyr er faldet fra 304.100 kr til 298.703 kr. Uden ekstra udstyr er prisen på Captur 155 nu 266.903 kr.

Renault Captur TCe 155

Det var præcis denne Captur, der overbeviste os om, at Captur skulle være vores favorit.

Pris: fra 200.102 kr

Pris for testbil: 298.703 kr

Motor: 1,3-liter 4-cyl

7 aut type dobbeltkobling

155 HK v. 5500 o/m

270 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 8,6 sek

Tophastighed: 202 km/t

Forbrug: 15,9 km/l

Kørevægt: 1451 kg

Totalvægt: 3011 kg

Trailer: 670/1500 kg

CO2: 141 g/km

Pin It on Pinterest