Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

23. October '21 18:41 by Jørli Petersen

Årets Bil årgang 2022

Vores favorit blandt årets høst af el-biler. Dacia Spring er essensen af en el-bil. Et super koncentrat.

Selvfølgelig er det Årets Bil i Danmark det handler om, og første runde af årets kåring går slet og ret ud på at smide de mindre duelige på porten.

27 biler stiller til start, og så er det ikke engang alle nyheder, der står klar ved startstregen på Jyllandsringen, men det er i skrivende stund de nyheder, der har givet tilsagn, og for det enkelte medlem af juryen handler det slet og ret om at udpege fem af de 27, og når juryen har gjort sit arbejde i runde et, har de som kongedatteren i Klods Hans sagt, – dur ikke. Væk, rigtigt mange gange.

Af de i alt 27 kandidater har vi her på redaktionen især kik på syv kandidater, som skal ekstra grundigt under lup. Dermed ikke sagt, at en af disse syv bliver vor endelige favorit, men det er sandsynligt.

Tesla Model Y en slags SUV uden at være SUV, en slags crossover uden at være helt crossover. Vi kikker nærmere.

Vi tager de syv i alfabetisk rækkefølge. Dacia Spring. Den første fuldt elektriske Dacia går lige ind blandt de syv forhåndsfavoritter. Hvorfor? Fordi Dacia Spring er billig, priser fra under 130.000 kr, og så er Dacia Spring essensen af en el-bil. En no-nonsens ellert. Prisbillig. Født til de danske byer.

Citroen C4. Vi har kaldt bilen for ”den hemmelige nyhed”, så den skal kikkes grundigt efter i sømmene, og det bliver den faktisk hele to gange, for denne kandidat er også med i en anden version fra samme koncern, gentagelsen med få ændringer hedder Peugeot 308.

Vi har også et rigtigt godt øje til den nye Nissan Qashqai. En af de mest solgte biler i Danmark de seneste snart mange år, og den nyeste udgave er slet ikke så ringe.

Opel Mokka er Opel på en helt ny måde. Ny stil, frit valg på alle hylder, benzin, diesel og -el, vi glæder os til gensyn med Mokka.

Opel Mokka er både ny stil fra Opel, men det er også en bil der kan tilpasses alle behov.

Endelig skal vi se grundigt på den nye Tesla Model Y, bilen der så gerne vil være en SUV, men må nøjes med at ligne noget i den retning, og så slutter vi med det vi mener er årets helt store nyhed, Toyota Mirai. Brintbilen der løser alle problemer omkring el-biler, brugsbiler, langtursbiler, luksusbiler, og den nye Mirai er den nyeste generation brint-teknologi, skabt til masseproduktion.

Citroen C4 er Peugeot 308 på en anden måde.

Kandidater til Årets Bil i DK -22

Audi Q4 E-tron inkl. Sportback
Audi E-tron GT
Citroën C4
Cupra Born
Dacia Sandero
DS 4
Fiat 500
Ford Mustang Mach-E
Hyundai Ioniq 5
Hyundai Tucson
Kia EV6
Lexus UX
Lexus NX
MG Marvel R
MG EHS
Mitsubishi Eclipse Cross
Nissan Qashqai
Opel Mokka
Peugeot 308
Polestar 2
Renault Arkana
Skoda Enyaq
Tesla Model Y
Toyota Yaris Cross
Toyota Mirai
Volvo XC40 Recharge
VW ID.4

Toyota Mirai er nyeste nye i brintbil og en af de helt store favoritter hos Bursd.com.

 

Pin It on Pinterest