Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

13. November '21 16:16 by Jørli Petersen

Årets – igen, igen

Mangler danske motorjournalister fantasi, når de vælger Renault Kangoo igen og igen, eller er måske noget om det fingerpeg der siger, at den slet ikke er så ringe endda, for at sige det på jysk.

Er det slet ikke muligt, at finde på noget andet, end at hænge egeløv og medaljer på Renault Kangoo? Spørgsmålet er relevant, for det er ikke første gang Renault Kangoo vinder titlen Årets Varebil i Danmark, men når man stiller det spørgsmål, skal man selvfølgelig se grundigt på Kangoo, men man skal samtidig se grundigt på de konkurrenter, der var med i feltet det år, en given Kangoo kørte med titlen.

I modelåret 2022 var det fire el-biler, der var den primære udfordring til Kangoo, og således stod traditionel type varebil overfor en nogenlunde brugbar elektrisk varebil, samtidig med man ikke skal skrive sig bag øret, at Kangoo også kommer som en model Z.E., der er sat dato på bilen, den venter lige om hjørnet, den kommer med 82 hestes motor, forbedret rækkevidde, selv om den fortsat er begrænset, og så ved vi, at den har samme vægtforhold som den traditionelle Kangoo, så med valget af Kangoo kan man sige, at årets vinder kan det hele, men det var ikke de vigtigste argumenter for årets gevinst til Kangoo, som vi nu har haft under den store lup, for på den måde at finde bilens fordele og det mange vil kalde for ulemper.

Vælg automatgear

Bag rattet i ny Kangoo oplever man ikke noget nyt og spændende rent teknisk. Snarere tværtimod. Det er som om Renault er gået lidt i stå på de traditionelle motorer, Kangoo har den veltjente 1,5 liters diesel i motorrummet, testbilen var udstyret med den kraftigste version med 95 HK, og når vi er ude med riven, er det fordi Renault med stor fordel kunne have lagt deres 1,6 diesel i Kangoo, en både bedre og nyere motor.

Åben vognside med låst reolsystem, som i parantes ikke er Sortimos mest geniale.

Bag rattet er ny Kangoo direkte sammenlignelig med en almindelig personbil.

Alligevel gør den opdaterede 1,5 motor det ganske godt, men plusset i ny Kangoo er støjniveau, motoren afgiver mindre støj, vibrationer er stort set ikke eksisterende, og så er der vild forvirring om bilens forbrug, officielt siger Renault 17,9 km/l, men ser man andre steder, kan man finde tal som 22,4 km/l, men vi vælger Renaults tal, som er det tal man bedst vil kunne genvinde i hverdagen.

Derfra har ny Kangoo to store plusser. Det ene er selve køreoplevelsen. Der er meget mere komfort i nyt Kangoo, selv om undervognen er særdeles traditionel, har man gjort sig umage med fintuning af det hele, og der er ikke forskel på Kangoo Van og Kangoo som personbil. Man kører med andre ord med personbilens komfort, og kører man mange kilometer hver dag, betyder det, at man ikke oplever samme træthed, ligesom bilens sæder har fået et hak opefter.

Sortimo reolssystemet når det er kørt helt på plads i den åbne vognside.

Testbilen var også udstyret med 6-trins manuel gearkasse. En type Kangoo vi mener er uaktuel, for prishoppet til 7-trins automatgear af typen dobbeltkobling er så begrænset, at der rent faktisk ikke er noget valg, for Kangoo med automatgear er flere kilometer bedre i hverdagen end den klassiske med manuelt gear.

De tre plusser

Det afgørende plus for ny Kangoo er imidlertid noget vi ikke har set før. En varebil i den mindre størrelse uden den klassiske midterstolpe. Sammen med svingbare net og klap-sammen passagersæde, er Kangoo en varebil med et helt nyt potentiale, og selv om vi har set et hyldesystem fra Sortimo i testbilen, er det langt fra den optimale indretning af Kangoo uden midterstolpe.

Det første halvdårlige indtryk af Kangoo uden midterstolpe, er ikke Renault skyld. Det er Sortimo, der slet ikke har udnyttet bilens muligheder, men det kommer ganske sikkert, og hvis ikke en så stor spiller som Sortimo for klare opgaven, er der med garanti andre der kan.

Den afgørende nyhed er sammen med den manglende midterstolpe, et svingbart gitter til at erstatte det klassiske faste skillerum. Samtidig kan passagersædet pakkes helt væk, siddehynden ryger ind under handskerummet, mens ryglænet ligger helt plant i gulvet, og så er der plads til endog meget lange genstande, der samtidig er lette at lægge, ligesom læssemulighederne i tætte bykerner er kraftigt forbedret, for man kan altid komme til at læsse fra bilens side, hvor det kan være besværligt at læsse ind gennem bagdørene, hvor det kan være vanskeligt bare at finde en mulighed for parkering.

Opbevariung nummer et tæt øverst i instrumentpanelet.

Det var disse ting der rykkede ny Kangoo op på toppen af årets podie. En komplet pakke med både mulighed for ren el-drift, en ny bil, hvor man har flyttet komfort og køreegenskaber fra personbilen over i den mindre type varebil toppet op med en helt ny brugsvenlighed.

Ulemper?

Ulemper, og jo, der er ulemper ved det nye system. Som udført i testbilen, er opgaven misforstået fra Sortimo. Man kan kun bruge ren opsatte reol i bilen, og reolen er kun tilgængelig, hvis den kan hænge uden for bilen, så en ren ”ommer” til Sortimo.

Det er også en ulempe, at den næsten voldsomme midterkonsol mellem bilens sæder, er så massiv som den er. Den mangler enten noget lethed eller mulighed for at kunne flyttes, foldes, klappes. Et eller andet. Som det er nu, er den også en strandet hval midt i kabinen, samtidig med den selvfølgelig kan bruges til diverse former for opbevaring.

Opbevaring nummer to øverst i instrumentpanelet.

Endelig er der støjproblemet. Når man erstatter et fast skillerum med et gitter, er det en udfordring for både støj- og for bilens varmesystem. Vi tror varmen er i orden, men vi har ikke kørt bilen i 20 graders frost, til gengæld ved vi, at støjniveauet er højere end i klassisk Kangoo, men hvor meget og hvor lidt det vil genere, afhænger i høj grad af bilens endelige indretning, og før man begynder med reoler og andet fast inventar, kan vi godt anbefale en gang støjabsorberende asfaltlignende plader / puder opsat rundt om i varerummet. Hvis man samtidig gør sig lidt umage, og spraymaler de udklippede måtter, er det ikke noget der vil genere i bilens levetid.

Der er også en nærmest gigantisk handskerum, plus et par andre rum.

Men alt i alt godt gået af Renault, hvor vi især er lidt imponeret af den forholdsvis lette konstruktion i rammen rundt om det sted, hvor der ellers skulle være en stolpe, ligesom de indlagte forstærkninger i døren næsten ikke ses.

Renault Kangoo DCi 95 Exp

Pris excl moms: 152.210 kr

Sortimo arrangement på tværs i varerummet.

Pris fra x moms: 138.880 kr

Motor: 1,5 liter 4-cyl

6 – man

95 HK v. 4000 o/m

220 Nm v. 1750 o/m

0-100 km/t: 11,2 sek

Tophastighed: 164 km/t

Forbrug: 17,9 km/l

Egenvægt:1430 kg

Totalvægt: 2100 kg

Trailer: 680/1050 kg

CO2: 148 g/km

Pin It on Pinterest