Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. February 18:24 by Jørli Petersen

Årets stationcar

BMW 5 som stationcar er vokset med 10 centimeter i længde og bagagerummet er nu oppe på mindst 570 liter, og 1700 liter, hvis man folder det tre-delte bagsæde ned.

Årets Bil i Danmark 2024 er BMW 5-Serie, også selv det kun var den fuldt elektriske model som sedan, det kunne stille til start i kåringen. Alligevel var det nok til en samlet gevinst, og nu hvor 2024 for alvor folder sig ud, er der intet i sol og måne der antyder, at årets vinder taber terræn i forhold til sine konkurrenter.

Næste udgave af BMW i5 er samme bil som stationcar, en model som på BMW’sk hedder Touring. Det er nøjagtig de samme varianter af el-udgaverne, der kommer som stationcar. Den billigste model i40 og den dyre iM60, hvor der er ganske stor forskel i pris.

BMW vil have 605.000 kr for den billigste i5 som stationcar. Kan man ikke nære sig, og drømmer om den store iM60 med det større batteri og træk på alle fire, skal man af med lidt mere end 1,1 million danske kroner, og begge model er klar til levering kort inde i maj måned.

Men der er meget mere nyt fra BMW, og det er de varianter, som ægte BMW fans har ventet på. 5-Serie med klassiske forbrændingsmotorer.

De første modeller med stempler i motorrummet er en 520d, der er så klassisk BMW, som den næsten kan være, og så en lidt mere usædvanlig i skikkelse af en 530e, der er en benziner med plug-in hybrid, en såkaldt PHEV.

Begge mere klassiske udgave af BMW 5 ventes klar til levering i løbet af sommeren.

Den rummelige bil med titlen Årets Bil i Danmark 2024, må også køre med trailer, selv det er en ellert. Traileren må være op til 1500 kg, men om det er en god ide at køre med trailer efter en ellert, er noget helt andet.

Pin It on Pinterest