Ægte brint
Den havde vi ikke lige set komme, var den umiddelbare reaktion der ramte, da MAN for nogle måneder siden oplyste, at man arbejdede med en lastbil på brint. I sig selv er det ikke en overraskelse, at man ser sig om i landskabet efter ny teknik, men den gode nyhed er, at MAN har taget den direkte vej til tunge lastbiler på brint.
Man napper slet og ret en almindelig kendt lastbil. Man benytter den kendte dieselmotor, der kendes under betegnelsen D38, bygger lidt om op herlighederne, hvorefter lastbilen kører på brint.
Den nye lastbil har fået navnet hTGX, den bliver produceret i 200 eksemplarer i første runde, disse biler bliver sendt på almindeligt arbejde i lande som Tyskland, Holland og Norge, men ikke i Danmark, hvor vi som bekendt har været så kløgtige, at vi har afskaffet den statsstøttede brint til biler, efter at have haft et landsdækkende net af brinttanke.
Den 6-cylindrede rækkemotor, der tidligere sugede saft fra dieselpumpen, skal nu sætte sin lid til en brinttank med i alt 56 kg. Dette giver 600 km, før der igen skal tankes, og trykket i tanken er 700 bar. Ønsker man flere kilometer på en enkelt tankfuld brint, kan man få den rækkevidde man ønsker ved at sætte flere tanke i forbindelse med hinanden.