Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

11. September '19 09:08 by Jørli Petersen

Ægte by-Mini

Den første elektriske Mini bliver let af skelne fra en Mini med traditionel motor, men den første el-bil fra Mini, er et køretøj med kraftige begrænsninger. Med en batteripakke på kun 32,6 kWh, lægger man ud på et niveau, som de  fleste konkurrenter for længst har placeret i bakspejlet.

BMW og Mini halter efter de fleste konkurrenter, når det gælder el-biler, og de to nye fra Mini gør det kun lidt bedre end det allerede var.

Mini Cooper SE, der bliver den første fuldt elektriske Mini nogensinde, står klar til salg i Danmark i marts måned næste år, og den danske BMW importør har allerede priserne klar. Billigste Mini Cooper SE kommer til at koste 265.000 kr, hvis der ikke sker ting og sager med afgifter eller tilskud til elbiler i den næste finanslov, men en del mulige kunder vil nok spørge sig selv, om den nye Mini Cooper SE nu også er den helt rigtige elbil, for hvis man set grundigt på den forestående nyhed, har den sine begrænsninger.

Med et batteri på beskedne 32,6 kWh, kan man kun hive 232 km ud af en enkelt opladning efter den nye WLTP norm, og i praksis vil hverdagens antal kilometer være noget mindre. Hvor meget hænger sammen med det aktuelle kørselsbehov, men det er nu slået fast med syvtommer søm, at den kommende el-Mini kun er til bykørsel. Så snart den kommer en tur på landet, går det rigtig stærkt med at tømme batteriet, som kan lades med 50 kW, svarende til den kapacitet vi finder på de nuværende lynlade anlæg.

Mini Cooper SE set bagfra, og tjek lige de baglygter. Der er vist gået Brexit i den elektriske Mini.

Mini giver ingen information om ladetider, ladekurver eller hvor mange kilometer man kan oplade på en time, så det er helt naturligt at blive fristet af den opdaterede plug-in hybrid fra Mini, den større Cooper S E Countryman All4, som har fået opgraderet batteriet fra 7,7 til 10 kWh, som gør bilen meget mere anvendelig til bykørsel, hvor man har en teoretisk rækkevidde på 57 km på ren el, og lidt mindre i den virkelige verden.

Når batteriet er løbet tør, skifter bilen helt naturligt til benzinmotoren, som desværre er en misforstået 3-cylindret, som ikke er en Mini værdig. Ingen BMW eller Mini bør efter denne redaktions opfattelse være udstyret med en så sølle motorkonstruktion, heller ikke når man samlet kan hente 224 HK ud af den samlede motorpakke.

Mini og BMW halter efter mange konkurrenter, men alligevel er den tyske koncern optimistiske med hensyn til det fremtidige salg af el-biler. Om få år regner vi med, at 40 procent af det samlede salg i Norden er el-biler, lyder det fra München, og læg mærke til den omfangsrige geografiske betegnelse, for det er selvfølgelig Norge man har i tankerne, når man taler markedsandele på 40 procent og derover.

Mini Countryman S E, SE med mellemrum, er en noget mere brugbar plug-in hybrid, som desværre er ødelagt med et helt forkert motorvalg. Lyd og glæde ved en sjov bil er ødelagt af noget 3-benet.

Pin It on Pinterest