Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

30. August '16 12:42 by Jørli Petersen

Ampera som ren el-bil

Opel Ampera-e får officiel debut på biludstillingen i Paris. Ampera-e er en ren el-bil med det Opel oplyser som en pænt lang rækkevidde.

Opel Ampera-e får officiel debut på biludstillingen i Paris. Ampera-e er en ren el-bil med det Opel oplyser som en ganske lang rækkevidde.

Opel benytter biludstillingen i Paris, til at vise en ny model Ampera, som er meget forskellige fra den Ampera, der blev Årets Bil i Danmark 2012.

Den nye Ampera har fået navnet Ampera-e, og bag det lille ”-e” finder vi en ren el-bil, der har design som en krydsning mellem Astra og Meriva. Batteripakken i Ampera-e ligger som den gør i andre el-biler, fladt og fordelt under hele vognbunden.

Ampera-e har selvfølgelig alle de fordele, el-bilen har fået i fødselsgave, masser af trækkraft fra stående start og en meget hurtig acceleration. Ampera-e klarer de første 0-50 km/t på 3,2 sekund, fodgængere på den anden side af krydset, skal skynde sig mere, hvis de kommer sent ud i krydset, og mellemacceleration fra 80 til 120 km/t er klaret på 4,5 sekund, selv om så høje hastigheder ikke er el-bilens livret, lige som høj hastighed ikke er den bedste opskrift på flest mulig kilometer på en opladning, og batteriet aflades endnu hurtigere, hvis man efterprøver bilens tophastighed på 150 km/t.

Netop rækkevidden i Ampera-e er indtil videre ukendt. Opel nøjes med at oplyse, at rækkevidden er betydeligt længere end i de fleste andre el-biler, hvor meget det er i virkelige kilometer per opladning, og hvad det betyder for bilens vægt, må vi vente med at finde ud af, indtil Parisudstillingen åbner de sidste dage i september.

Opel Ampera-e er en traditionel familiebil med plads til fem personer, og det Opel betegner som et almindeligt bagagerum. Der er heller ikke oplysninger om ladetid, pris og eventuel dansk introduktion, og så afslutter vi med lidt genopfriskning af Ampera den første, som var/er den geniale form for el-bil. En bil der altid kører som el-bil, men også en bil der er forsynet med benzinmotor, så bilens rækkevidde er direkte sammenlignelig med en traditionel personbil. Ampera har en rækkevidde op til 70 km når den kører som ren el-bil.

Pin It on Pinterest