Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

2. October '20 15:56 by Jørli Petersen

Arbejdshest de-luxe

Sorento er Kias største SUV, som i næste generation er opdateret på alle leder og kanter.

Kia Sorento er en kendis på det danske marked, det er en bil med mange tilhængere, og det er en bil der har arbejdet hårdt for sine ejere, oftest under vilkår, som man ikke byder almindelige familiebiler.

Nu er Kia klar med en helt ny udgave af Sorento, og man ser ud til at have bibeholdt de gamle dyder, men man har gjort bilen mere familievenlig, og mens der bliver længere og længere mellem den tidligere så populære type MPV, bliver syv sæder standard i ny Sorento.

Samtidig har Kia valgt at gøre bilen lidt større, det indre nyder godt af en længere akselafstand, der er gjort mere ud af en fleksibel indretning, som igen skulle gøre det muligt, at få det Kia betegner som fornuftig benplads på sæderække tre, så normalt er mest velegnet til mennesker med meget begrænset benvækst.

Ny Sorento er 7-sædet, og med forbedret pladsforhold.

Første eftersyn af ny Sorento peger i den retning Kia hævder, der er bedre end tidligere, men det man især bør lægge mærke til, er det flotte fleksibilitet bilen tilbyder, fra plads til syv med ganske lidt plads til bagage til et voldsomt stort bagagerum, hvis man kun er to, og alle sæder er klappet ned.

Forbedret diesel

Sorento er også en bil der kan køre terræn, det er en ægte SUV, og Kia har lagt nye programmet ind i off-road indstillinger. En ny ”mudder” indstilling skal gøre det hele lidt bedre, men der var ikke meget mudder en tør septemberdag på Fyn, hvor de første eksemplarer af Sorento var til eftersyn, og så har vi gemt bilens måske største fortrin siden den kom frem i 2002, – som trækker foran lidt tungere grej, og her er der også muligheder i fremtiden, selv om den nyeste teknik også er rykket alvorligt ind på Kia Sorento.

Ny feature, når du bruger blinklyset, får du et ekstra spejl til at fange det bag bilen.

Det måske største plus vil være, at Sorento stadig kan fås med en rigtig god diesel. 2,2 liters med 202 HK er ikke hverdagskost blandt dagens nyheder, flere bilmærker har sagt, eller er godt på vej til at sige endegyldigt farvel til diesel, så Sorento er faktisk en opmuntring, og for at understrege, at Kia mener det alvorligt, har man lavet en del om på motoren.

Hvor motorblokken tidligere var af støbejern, er den ny en al-motor, det giver en mærkbar vægtbesparelse, men man har også sat den nyeste automatkasse efter dieselmotoren, en helt ny 8-trins (våd) gearkasse af typen dobbeltkobling, og vi har fået et flot første indtryk af Sorento diesel men nyt automatgear.

Hybrid til byen

Vi er også positivt overrasket over den anden udgave af Sorento. En 7-sædet by- og familieudgave af Sorento af typen hybrid.

Større end tidligere, akselafstanden er øget til 281 cm, og dieseludgaven har fået en solid gang forbedring.

Samlet er motorydelsen 230 HK og 350 Nm, hvor effekten består af 179 HK fra den 1,6 liters benzin turbo og 60 HK fra elmotoren, men den nye 8-trins automatkasse er ikke at finde på Sorento Hybrid. Bilen kører med 6-trins automat af samme type som den nye fra dieseludgaven, blot med to skift færre.

Typisk er der lidt langt mellem snapsene når man kører biler af denne type i hybridversion, men Kia har fundet en god balance mellem de to motorer, der er ikke skruet ned for benzinmotoren, som nu støttes flot af en batteripakke på 1,5 kWh, som ikke blev kørt tør for energi under den første lidt lange tur rundt i det fynske landskab.

Lad bare indrømme, at vi er lidt positivt overrasket over Kia Sorento hybrid, og måske er der mere guf på vej, for Kia bekræfter, at Sorento også kommer som plug-in hybrid.

Sorento Hybrid har 1,6 liters turbo-benzin som basismotor, tilsat en 60 hestes elmotor. En plug-in hybrid følger i løbet af 2021.

Sikkerheden er toppet op til tidens høje standard, og der er også skruet solidt op for komfort og luksus, men måske mest uventet, er den opstramning Kia har foretaget af hele bilens opsætning og undervogn.

Der er forbedret køredynamik i Sorento, den opfattes lidt fastere og skarpere end tidligere, så man kan bare læne sig tilbage i den dybe sæder, og nyde de dybe sæder i den absolutte topversion med masser af glas i loftet, samtidig med man spekulerer over, hvad bilen mon kommer til at koste?

De biler der netop er udstyret med danske nummerplader, er nogle af de absolut første biler der er produceret. Alle de andre kommer først efter nytår, så indtil vi kender de nye danske bilafgifter, er det ene gæt lige så godt som gæt nummer to.

Off-road egenskaberne har også fået en gang opdatering. Det nye program er mudder, eller plutte, som det hedder på Lolland.

Vi ved, at den nuværende Sorento har en officiel pris på 460.000 kr og opefter, men ny Sorento er bedre, mere veludstyret, mere sikkerhed, men også tilført en del ny teknik, som gør bilens forbrug mere beskedent.

Sorento er mest sparsom hvis man vælger de billigste modeller med 2-hjulstræk. Her er de officielle forbrugstal på 1,6 benzin-hybrid mellem 14,7 og 15,6, mens dieselmodellen har tal fra 15,6 til 16,4 km/t. Diesel kører således stadig lidt længere på literen end benzin, sikkert med noget større forskel fra benzin til diesel i den virkelige fynske verden, men det er tal som ikke er afskrækkende, og alt efter de nye og ukendte afgifter, vil Sorento stadig være en af de biler, der kan opfylde de krav, som færre og færre biler kan levet op til.

Ny Sorento har fået mere kant, mere personlighed, men også forbedrede køreegenskaber.

Diesel Sorento er selvfølgelig i særklasse med trailere, op til 2500 kg og 750 kg uden bremser, men 1650 kg for en benzin-hybrid, er slet ikke så ringe, selv om vi nok kan frygte for bilens forbrug, hvis man lemper en stor campingvogn efter bilen, en rigtig klods med bunkevis af vindmodstand.

Hvis man bare vil slappe af og underholdes, kan man vælge mellem flere baggrundslyde. Man kan vælge baggrundsstøj fra en cafe, lyden af regnvejr, bølgeskvulp  eller vindens susen i bøgetræerne.

Pin It on Pinterest