Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

1. December '17 09:02 by Jørli Petersen

Arona slog Fiesta

Den nye Seat Arona er Årets Bil i Danmark 2018. Seats cross-over type henviste Ford Fiesta til en placering som nummer to.

Seat Arona holdt hele vejen over målstregen, men det begyndte at knibe under optælling af stemmer og point. I begyndelsen lå Ford Fiesta sidst blandt de seks finalister, men halede hele tiden ind på den nye Seat, indtil mængden af stemmesedler og point slap op.

Ford Fiesta måtte nøjes med en plads som nummer to, men det er ikke forkert at sige, at årets vinder skilte vandene. Enten fik Seats nye cross-over type topkarakter, eller også lå den helt i bunden.

Motorjournalisterne var med andre rygende uenige om Seat Arona, men det er bemærkelsesværdigt, at Ford Fiesta ikke hentede topkarakter hos de jurymedlemmer, der havde Fiesta som årets bedste nyhed.

Bursd.com havde Fiesta som en forsigtig vinder, tæt fulgt at både Opel Insignia og Volvo XC60. Desværre fik de to sidstenævnte en lidt trist skæbne, de endte som nummer fem og seks i årets afstemning, så den officielle rækkefølge ved kåring af Årets Bil i Danmark, er en liste over biler med enten en skrotmotor eller en snotmotor, som vi tidligere har kaldt de motorer, der udgør basismotorerne i de første fire på årets liste.

Det er ikke forkert at påstå, at Ford Fiesta kiksede årets titel på grund af manglende sikkerhedsudstyr. En stor del af MKD’s jury giver konsekvent dårlig karakter til biler, der ikke har autobremse som standardudstyr på alle modeller, og det er denne åbenlyse mangel, der kostede Fiesta titlen.

Bursd.com hylder til gengæld biler, der har køreegenskaber, som gør det muligt at køre uden om både vejtræer og fumlegængere, og vi hylder biler, som bruger tid på at tilbyde bilkøberne en ordentlig pakke teknik, og de to eneste biler i årets felt, der giver anstændige motorer i hele modelprogrammet, er Opel Insignia og Volvo XC60.

Vi er noget triste over årets resultat.

 

Årets Bil i Danmark 2018

Jana Olsen fra Seat Danmark modtager det synlige bevis på den danske titel  af Motorjournalisternes nu forhenværende formand, Ebbe Sommerlund.

Seat Arona 130

Ford Fiesta 99€

VW Polo 85

Honda Civic 73

Volvo XC60 59

Opel Insignia 54

 

Sådan stemte Bursd.com

Ford Fiesta 8

Opel Insignia 7

Volvo XC60 6

VW Polo 3

Honda Civic 1

Seat Arona 0

Pin It on Pinterest