Audi og F1
Audis nye formel 1 motor kører nu i testbænk i Neuburg, Tyskland. Med den adresse er Audi endnu engang noget for sig selv, det er almindelig kendt, at det gloende centrum for formel 1 er England, hvor de forskellige adresser ikke ligger alt for langt fra Silverstone, men Audi går egne veje, og ved at etablere sig i Tyskland, flytter man produktion af F1 tilbage til Tyskland for første gang i mange år.
Set fra den vinkel, er det heldigt for Audi (og Porsche), at den nye motor er meget mindre kompliceret end den nuværende F1.
Reglementet for 2026 betyder, at feltet kører videre med den nuværende V6’er, når det gælder benzinmotoren. I 2026 reglementet er reglerne mere løse, man må for den sags skyldt godt udvikle en dødssyg 3-benet og lægge i en F1, det tror vi nu ikke vil ske, men uanset hvordan man vil løse 2026 gåden, må benzinmotoren maksimalt lægge 536 HK, så kontrollanterne rundt om alverdens F1 baner skal flytte rundt med et mobilt rullefelt.
Til gengæld skrues der op for den elektriske energi, som maksimalt må yde 469 HK, og det er noget der ligner gange tre, fra den nuværende elektriske del i en F1 racer.
Samtidig skal brændstoffet til benzinmotoren være et såkaldt grønt brændstof. Det må ikke være et olieprodukt, og nok en betingelse, det nye brændstof skal kunne bruges i en helt almindelig benzinbil, og den regel er ikke yderligere defineret, så vi ved ikke, om man tillader ændringer af familiemotoren. Hvis man gør det, står Toyota næsten klar i kulissen med alle løsninger til race på brint, og et af formålene med det nye reglement er også, at lokke flere bilproducenter til at bygge F1 motorer.
Om det kan lokke Toyota eller andre er mere usikkert, men det bliver lettere at lave F1 motorer, og reglementet fra 2026 betyder også, at den nuværende MGJ-H dims pilles af motoren. Denne indviklede komponent er den dims, der oplades ved hjælp af motorens turbolader, den opsamlede energi bruges efterfølgende til at drive motorens kompressor, men man stopper ikke helt med at hente energi fra den rullende F1.
Forskellen er dog, at fra 2026 må man maksimalt indvinde 2,36 kWh på en omgang, og det gør det hele lidt mere kompliceret, for der er som bekendt forskel på de mange F1 baner, der er forskel på længde, og især på hvor meget der skal bremses per omgang, så igen får F1 kontrollanterne lidt at tænke på.
Når den nuværende MGJ-H enhed afskaffes, indfører man i stedet noget man kalder for MOM. Her får man et tilskud til eldelen på 350 kW på en omgang, hvis man har været tættere på en forankørende end et sekund, og det betyder også, at det nuværende DRS forsvinder, og her kan vi tilføje et redaktionelt – heldigvis.
Der er også nye regler for selve raceren, man får blandt andet et system, så man kan ændre på racerens aerodynamik på en omgang. Ved tryk på en knap, kan man prioritere mere downforce i kurver, eller ved tryk på en anden knap, kan man vælge mindre luftmodstand for at øge farten på langsider.
Selve raceren anno 2026 får kortere akselafstand. Fra 360 til 340 cm. Bilen skal være 10 centimeter smallere, bunden bliver 15 cm smallere, og det har betydning for bilens downforce, og så er det også en god nyhed, at vægtgrænsen sættes ned med 30 kg.
Fra 2026 skal en F1 racer veje minimum 768 kg. Bil plus fører skal veje 722 kg, så der er sat 46 kg af til dæk og fælge, og så har FIA tilføjet en spøjs regel, som med lethed kan omgås.
De nye komponenter til bilens aerodynamik, må først blive udviklet fra og med den 2. januar 2025, men hvordan vil FIA kontrollere det? Hvis nogen skulle have en god ide, kan man vel bare putte den nye del ind i det nuværende udviklingsprogram.