Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

31. May '16 17:15 by Jørli Petersen

Baleno light

Ny Suzuki Baleno er blevet light på den rigtige måde. Baleno er blevet klassens letteste bil, og lav vægt giver flere fordele.

Ny Suzuki Baleno er blevet light på den rigtige måde. Baleno er blevet klassens letteste bil, og lav vægt giver flere fordele.

Den nye Suzuki Baleno er kommet til Danmark, og den officielle salgsstart er så småt sat i gang, selv om den officielle startdato ligger et par uger ud i fremtiden, og sammenligner man med 90’ernes Baleno, er det et meget anderledes bil, der dukker op hos Suzuki.

Baleno skal officielt lukke hullet i modelprogrammet mellem Swift og de større modeller, men selv om Baleno er større end Swift, hører ny Baleno alligevel til i den klasse, hvor konkurrenterne hedder 208, C3, Rio, i20, Fabia, Corsa, Clio, Fiesta plus andre, så forhandlernes søforklaring omkring størrelse må blive, at Swift hører til blandt de mindste i den såkaldte B-klasse, hvor Baleno hører til blandt de største.

Klassens pladsmonster

Det sidste passer flot hvis man sammenligner på bagagerum og især på benplads ved bagsædet. Siddehøjden bagerst er ikke helt fin til de højeste, men det går for de fleste, og benpladsen er aldeles ualmindelig for klassen.

Nej, det er ikke en tyndbenet dværg vi har fundet, der er rigtig meget benplads ved bagsædet.

Nej, det er ikke en tyndbenet dværg vi har fundet, der er rigtig meget benplads ved bagsædet.

Baleno er ægte 5-dørs i Corsa og 208 klassen, men der er alligevel blevet plads til en rigtig pænt bagagerum.

Baleno er ægte 5-dørs i Corsa og 208 klassen, men der er alligevel blevet plads til et rigtig pænt bagagerum.

Kan man kalde Baleno for en Skoda Superb omsat til en mindre klasse??? Det er lige før man kan lægge benene over kors på bagsædet, så pladsmæssigt passer vor overskrift ikke, men det gør den, hvis man ser på bilens køreklare vægt.

En B-klasse bil, en ægte 5-dørs hatch-back med masse af udstyr med en køreklar vægt på 965 kg. Direkte sammenlignet med den på papiret mindre Swift er det en vægtbesparelse på 70 kg, og vær velkommen til selv at undersøge, om nogen i størrelse B-klasse i det hele taget kan stikke Baleno på kørevægt.

Light på brændstof

Vægt skal selvfølgelig transporteres, og hvert kilo koster brændstof at flytte, men også på dette område er ny Baleno en type ”light”. Med 23,8 km/l i officielt gennemsnit, ligger Baleno på den gode side med den model som forventes at blive den mest solgte, en bil med 1,2 liters 90 hestes motor, den såkaldte type dualjet, hvor motoren har to indsprøjtningsdyser, hvor en enkelt er normen hos alle andre.

Baleno Dualjet skal koste 135.000 kr for en veludstyret bil med alt i sikkerhed, og målt på udstyr falder vor overskrift endnu engang igennem. Her er der heller ikke noget ”light”. Ny Baleno har masser af det udstyr, man leder forgæves efter hos langt de fleste konkurrenter, hvis det i det hele taget kan tilkøbes, men den 1,2 liters dualjet med øget kompression og ændret ventilsystem fås også i en ny type, som Suzuki kalder for Mild Hybrid.

Ekstra motor

Systemet består af et Li-ion batteri på 3Ah, en motor der yder 3 HK og 50 Nm, men motoren er også en kombineret startmotor og dynamo, selv om den kun bruges som startmotor, når motoren er driftsvarm og har aktiveret start-stop systemet.

Mild Hybrid består af en ekstra motor og et ekstra batteri. Den ekstra motor fungere også som startmotor, der giver silkeblød start ved de hyppige start-stop øvelser.

Mild Hybrid består af en ekstra motor og et ekstra batteri. Den ekstra motor fungerer også som startmotor, der giver silkeblød start ved de hyppige start-stop øvelser.

 

Den almindelig morgenstart med kold motor klares af en traditionel startmotor med tandhjul og indgreb på startkransen, så Suzukis lette hybridsystem er så at sige noget der kan skrues på bilen foruden et noget ændret program til motorstyring og sikkert nogle sensorer.

Hele systemet vejer 6,2 kg, merprisen er 5000 kroner, det officielle forbrug er nu øget til 25,0 km/l, og første bekendtskab med Baleno tyder på, at der er gevinst ved acceleration ved lavere hastighed, mens der ikke er nogen mærkbar forbedring, når der gives gas på motorvejen.

Mild Hybrid har sin styrke i bykørsel, her får man gavn af de ekstra 50 Nm, når der skal skiftes tempo, og vi tror, at de beskedne ekstra kræfter kan aflæses positivt på bilens forbrug under bykørsel.

Priserne på ny Baleno starter som tidligere nævnt ved 135.000 kr for en veludstyret grundmodel med 1,2 Dualjet og 90 HK. Suzuki har puttet en solid bunke ekstra udstyr i næste model, der hedder Active, merprisen er 5000 kr, og det er denne udgave man forventer bliver den mest solgte i Danmark.

Baleno type Mild Hybrid koster 165.000 kr, og bilen fås kun med topudstyr, og det er ærgerligt, man ikke kan kombinere hybrid med lavere udstyr. Vi tror der vil være mange, der vil være parat til at betale 145.000 for en type Mild Hybrid med Active udstyr, især fordi man får den mest perfekte og særdeles lækre start ved start/stop efter rødt lys, og alene det at slippe for det grimme mekaniske indgreb hver gang man skal starte, er alle 5000 værd.

1-liters topmodel

Topudgaven af Suzuki Baleno er med 1-liters 3-cylindret turbomotor og 112 HK. En anderledes topmodel, en topmodel med Celerio motor tilsat kunstigt blæsevejr, men også en type motor, som med garanti bliver mere almindelig i kommende biler fra Suzuki. Vi glæder os allerede til den næste Swift, – tænkt hvis Suzuki endelig vil lægge en smækker maskine i den velkørende Swift, – ren drømmeverden, men nu ser det ud til at være inden for det muliges rækkevidde.

Baleno Boosterjet med 112 HK koster 160.000 kr i billigste udgave. Med alt svineriet er prisen røget op på 185.000 kr.

Baleno er 5-dørs letvægter med masser af udstyr og sikkerhed, men der er ikke udsigt til en Baleno stationcar.

Baleno er 5-dørs letvægter med masser af udstyr og sikkerhed, men der er ikke udsigt til en Baleno stationcar.

Pin It on Pinterest