Brands

No results

Cars

No results

Articles

No results

×

27. October '20 11:23 by Jørli Petersen

Bedst af bedst

Toyota er verdens mest værdifulde bilmærke, men også nummer syv på den totale liste, der går på tværs af alle brancher.

Verdens mest værdifulde firmaer, koncerner, virksomheder, selskaber eller hvad man vælger at kalde det, er endnu engang sat i rækkefølge. De mest værdifulde mærker eller ”Brands” står øverst, hvorefter vi kurer ned ad listen, uden dog at nå smedemester Jørgensen nede på hjørnet.

Blandt de mest værdifulde selskaber eller brands i Verden, finder vi hele 15 bilmærker, og det er ikke overraskende, at Toyota ligger øverst.

Toyota er det mest værdifulde bilmærke på alle leder og kanter, hvorefter det hele er gjort op i kolde kontanter, og den store måling placeret Toyota som nummer syv blandt alle verdens virksomheder, der toppes af Apple, Amazon og Microsoft.

Toyota har monsterfabrikker spredt over hele Verden.

Toyota bides i haserne af Mercedes, der henter en placering som nummer otte, mens bilmærke nummer tre er BMW, der er verdens nummer 11.

Herefter følger lidt overraskende set med danske øjne Honda, hvorefter Hyundai har arbejdet sig frem til en placering som nummer fem på listen, men Hyundai gør sig også bemærket på en helt særlig måde.

Samtlige bilmærker har mærket den globale krise, som igen handler om Corona. Alle bilmærker har mistet værdi, mere eller mindre, men Hyundai er det eneste bilmærke blandt de 15  repræsenteret på den årlige top-100, der kan notere fremgang. En beskeden fremgang på kun en enkelt procent, men fremgang i krisetider må betyde, at man står stærkt, når vi igen er vendt tilbage til normale tider.

Læg især mærke til den frække gule til højre i billedet, men hvor er Toyotas luksusmærke Lexus på listen? Mærker som Ferrari, Tesla og BMW er på listen.

Når vi har nævnt det enlige selskab med fremgang, må vi også nævne de to, der har bemærkelsesværdig tilbagegang, og de to store med værditab er Land Rover og Ford, men det er også værd at lægge mærke til de bilmærker, som slet ikke er blandt de 15, der er blandt de 100 største eller mest værdifulde selskaber i Verden.

VW koncernen har tre selskaber på listen, den snart mægtige PSA koncern har slet ingen, mens Renault giganten må nøjes med et enkelt mærke på listen, og det er ikke Renault, men Nissan, som på den måde bliver omskrevet til at være flagskib i den store Renault koncern.

Hyundai er eneste bilmærke, der kan notere fremgang fra sidste undersøgelse.

Vi mangler også et bilmærke som Lexus! Mens Toyota har møvet sig ind som det mest værdifulde bilmærke i det hele taget, er Lexus smuttet helt ud af bagdøren. Det samme gælder Infiniti, hvis vi skal blive blandt luksusmærker, som slet ikke er repræsenteret på det danske marked, men fordi de to bilmærker er luksus, og Lexus især anerkendes som biler af særdeles høj kvalitet i alle mulige undersøgelser, er det bemærkelsesværdigt, at den japanske kejsertransportør ikke er på listen.

Ford er eneste amerikanske mærke på listen, selv om værdien er skrumpet så meget, at aktionærerne ikke bryder sig om forringelsen, men hvor er Cadilllac? Chrysler er også usynlig, og der er slet ikke spor af noget, som bare dufter af General Motors, – den tidligere gigant.

Nu kan man opgøre biler og bilmærker på flere måder, nogle vil måske lure lidt på Tesla, der ligger nummer seks på listen over bilmærker og nummer 40 på den totale top-100 liste, og så kan læseren selvfølgelig spørge: Er der slet ikke danske firmaer på listen over de 100 mest værdifulde brands.

Jo. Der er et enkelt. Lego er nummer 72 på listen, lige efter svenske Spotify og japanske Canon, men også lige foran franske Cartier, Santander og og FedEx.

De 15 mest værdifulde bil-brands

Toyota vil tilbyde alle former for transport til alle i fremtiden, så en måne eller Luna Cruiser ligger nærmest til højre fod.

1 Toyota

2 Mercedes

3 BMW

4 Honda

5 Hyundai

6 Tesla

7 Ford

8 Audi

9 VW

10 Porsche

Set med danske øjne, er det overraskende, at Honda er nummer fire på listen, og nummer 20 på den generelle liste over de 100 mest værdifulde brands.

11 Nissan

12 Ferrari

13 Kia

14 Land Rover

15 Mini

Pin It on Pinterest